Tilbage til oversigten

Bæredygtig ledelse

Lær hvordan du bidrager positivt til en bæredygtig udvikling til gavn for både din organisation og samfundet omkring dig. Få konkrete værktøjer til at understøtte bæredygtighed og få indsigt i de koncepter og lovkrav, herunder ESG og CSRD, der knytter sig til en bæredygtig omstilling. 

På tre intensive kursusdage giver vi dig viden om, hvordan du som leder arbejder ansvarligt og bæredygtigt og hvad din organisation skal forholde sig til indenfor de kommende år. Du får indsigt i bl.a. ESG-rapportering, CSRD lovkrav, CO2 opgørelser og certificeringsordninger og du bliver trænet i implementering og inspireret af cases fra virksomheder.

Efter de tre dage har du fået et godt overblik over muligheder og koncepter og er klar til konkret handling på, hvordan du og din organisation kan og bør navigere i bæredygtighed.

Få overblik og træning i bæredygtige koncepter

  • Bliv klar på definitioner og koncepter indenfor bæredygtighed
  • Lær at udarbejde en ESG-rapportering
  • Få viden om CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)
  • Lær om EU-direktiver i forhold til Diversitet & Inklusion
  • Få indblik i cirkulære økonomiske strategier
  • Få forståelse for hvad greenwashing er
  • Bliv klogere gennem virksomheds-cases og erfaringer

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Kurset er for dig, som allerede kender til bæredygtighed og ESG i overskrifter og nu ønsker at professionalisere dig og kende til koncepter og lovkrav. Du har det ledelsesmæssige ansvar for at bære virksomheden godt på vej i en bæredygtig retning eller arbejder konkret med implementering af ESG og bæredygtighed. Du arbejder i en organisation eller virksomhed, som har ambitioner om at agere bæredygtigt og har måske også et ansvar for at dokumentere de bæredygtige initiativer, herunder ESG-rapportering, overfor kunder og samarbejdspartnere. 

Vi anbefaler, at I deltager flere fra samme virksomhed, hvis det er muligt, for at kunne sparre med hinanden efterfølgende. 

Bæredygtig ledelse

Læs mere om kurset

Hvorfor er verdensmål og bæredygtig ledelse relevant for mig?

Regeringer verden over har tilsluttet sig FN´s verdensmål og kalder på handling. Vores syn på ansvar har ændret sig. Kravene fra omverden og medarbejdere stiger hastigt og fremtidig konkurrenceevne bliver afhængig af bæredygtighed. 

Virksomheder med klare bæredygtige profiler og dokumenterede indsatser får fordele. Det er derfor at du, som leder, skal kunne orientere dig i denne verden og lede i en bæredygtig retning. Simpelthen for at forblive relevant, tiltrække og løse opgaver for kunder, fastholde talentfulde medarbejdere og helt konkret bidrage til bundlinjen fremover.

Kursets indhold og undervisningsform

Kurset forløber over tre sammenhængende dage. Du har en gennemgående hovedunderviser som din guide og får yderligere inspiration fra indlægsholdere og cases samt naturligvis fra det nye netværk af ligesindede ledere, som du møder.

Tilgangen til bæredygtig ledelse er praksisorienteret, så du får helt konkrete værktøjer med dig hjem.

Du får bl.a. svar på:

  • Hvorfor bæredygtig ledelse bliver fremtidens ledelsesprincip
  • Hvad bæredygtighed betyder for din organisation
  • Hvilke koncepter og lovkrav der findes i forhold til bæredygtighed
  • Hvordan man udvikler målemetoder og udvælger data
  • Om man kan få hjælp til omstilling af virksomheden
  • Hvilke gode erfaringer der findes hos andre virksomheder

På tre dage går du kort sagt fra overskrifter til konkret viden og du får et verdenskort over bæredygtig ledelse understøttet af koncepter og velafprøvede metoder.

Praktiske oplysninger

Kurset afholdes over tre sammenhængende dage kl. 9-16, dog til kl. 15.30 på den sidste dag. Prisen dækker undervisning, kursusmateriale og forplejning. Kurset afholdes uden overnatning.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

 

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

3 sammenhængende dage
Pris 14.900 kr. (ex. moms)
Medlemspris 13.400 kr. (ex. moms)

Ønsker du at høre mere om bæredygtig ledelse?

Få sparring på dit videre arbejde med bæredygtig ledelse. Bemærk, det er en forudsætning, at du har deltaget på tre-dages kurset bæredygtig ledelse. Læs mere om Bæredygtig ledelse alumni netværk. 

Underviser og indlægsholdere

Peter N
Underviser og facilitator

Peter Nordgaard

Peter har igennem en lang karriere, bl.a. som direktør i Berlingske Media, arbejdet med økonomistyring og implementering af forandringer, herunder CSR og bæredygtighed. Han har solid bestyrelseserfaring og rådgiver både bestyrelser og virksomheder.

I mere end 25 år har han undervist i økonomistyring, supply change management og management control og de seneste år også i CSR, Compliance og bæredygtighed bl.a. på CBS og på internationale MBA uddannelser og universiteter. Peter er desuden ofte leder af internationale konferencer indenfor disruptive teknologier ligesom han rådgiver nødhjælpsorganisationer og andre frivillige foreninger.
C
Indlægsholder

Christian Terkelsen

Christian ejer rådgivningsvirksomheden Craftsmanship. Han er uddannet cand. scient. pol. og har desuden en International Executive Master i Innovation and Leadership in Complex Systems fra Copenhagen Business School og Aarhus Universitet. Christian har 15 års erfaring som rådgiver inden for strategisk organisations- og ledelsesudvikling og har især stor erfaring inden for udvikling og opbygning af organisationers evne til at skabe bæredygtige resultater.

Det siger vores kursister

Jeg fik tilført ny viden på området og samtidigt også konkrete værktøjer til at arbejde med bæredygtighed. Samtidigt fik jeg mange gode dialoger med andre meget engagerede kursister. Kurset er vel tilrettelagt og super faciliteret. Samtidigt er det nogle gode og inspirerende indlægsholdere. Med kurset Bæredygtig ledelse formår Lederne Kompetencecenter at gøre bæredygtighed håndgribeligt og inspirerende. Som leder har det givet fornyet energi til at arbejde konkret og målrettet med de bæredygtige problemstillinger f.eks. FN’s verdensmål. Jeg er allerede gået i gang med at arbejde med FN’s verdensmål og har kunne bruge det hele. Der var nogle konkrete ”værktøjs-indlæg” og også indlæg, der var mere perspektiverende. Jeg lærte, at det er vigtigere at gøre noget end blot lade stå til. Og mange små tiltag er bedre end ingen tiltag.

Christian Thor Schlichting, Leder, Materielgården

Jesper Langgaard, Hotel Manager, Copenhagen Admiral Hotel

"Jeg fik taget bæredygtig ledelse ned på jorden, hvor det før har været et stort fluffy udtryk, som jeg ikke helt har vidst, hvad dækkede over. Min personlige tilgang har været en hardware tilgang med fokus på miljømæssige tiltag, men hvor bæredygtig ledelse dækker over en hel del bløde værdier for vores medarbejdere, som nu afdækkes og gøres målbart. Det blev taget ind i en kontekst, hvor vi kan måle på tingene, om det er i et CO2 regnskab eller dækkende over det hele med et ESG regnskab – der blev vendt rigtig mange emner med en grundig og saglig forklaring formidlet af Peter, som hele tiden formåede at binde dage og emner sammen."

Jesper Langgaard

Lasse Ervolder, Area Manager, wedi GmbH

"Jeg kom til kurset med en lidt anden forventning end mange andre. Jeg håbede at tage 3 billeder og så var jeg grøn. Og jeg vil ærligt indrømme, at det åbnede mine øjne. Jeg fik indsigt i, hvad ESG er og hvor vigtigt det er for fremtiden i en virksomhed som vores. Vi har fået redskaber, vi har fået hjælp til forståelse og jeg har fået nogle gode bekendtskaber, som kan hjælpe mig og nogle af de andre med, hvordan vi kan begynde at implementere bæredygtighedsstrategi og biodiversitetsstrategi, og hvad der ellers måtte være, som en del af ESG."
Lasse

Anne Slot Einarsson, Seniorkonsulent

"Jeg har fået en masse perspektiver på ESG-rapportering, på verdensmål i det hele taget og et supergodt netværk til at fortsætte den her dialog videre."
Anne