Tilbage til oversigten

Kommunikation for ledere

Som leder er din evne til at kommunikere klart og overbevisende afgørende for din succes. Med indsigt, indlevelse og empati kan du skabe stærke relationer, lede teams, sætte projekter i gang, motivere, inspirere og engagere for at lykkes.

Dette 2-dagskursus giver dig en dybere forståelse for, hvordan effektiv ledelseskommunikation styrker din rolle som leder. Gennem praktiske øvelser, evidensbaseret kommunikation, indsigt i retorik og træning i kommunikationsteknikker lærer du at:

Tale så alle lytter
Præsentere forandringer på en måde, der skaber forståelse og motiverer
Håndtere vanskelige samtaler med selvtillid og styrke
Bevare roen og overblikket i pressede situationer
Kommunikere budskaber med integritet og empati
Bruge storytelling til at få folk til at lytte til dig
Gøre din kommunikation mere autentisk, så du træder tydeligere frem

 

Kurset og træningen bygger på evidens. Du får meget tid på gulvet, hvor du i praksis omsætter og mestrer kommunikationsteknikker gennem princippet: øvelse gør mester. Vi har særligt fokus på at holde oplæg for lidt større forsamlinger. Du får konstruktiv, anerkendende og konkret feedback samt værktøjer til at strukturere oplæg, så alle lytter.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der ønsker viden om kommunikationsteknikker og træning i hvordan du kommunikerer tydeligt, overbevisende og autentisk og får folk til at lytte til det du siger.

Ledelse af psykologiske tryghed

Kursets indhold

Kurset varer to dage, og undervisningen veksler imellem teori og øvelser. Vi lægger vægt på, at der er fokus på den enkelte deltager og tid til individuel sparring og feedback.
Fokus er på at løfte din evne til at træde i karakter som leder og kommunikere tydeligt, struktureret og engagerende. Vi kobler din personlige kommunikation sammen med evnen til at skabe gode relationer gennem indlevelse og empati.

Praktiske oplysninger

Inkluderet i prisen er undervisning, kursusmaterialer og forplejning.

Desuden får alle kursusdeltagere udleveret Nina Vinther Andersens bog ”Kunsten af tale så alle lytter - en praktisk og videnskabelig funderet guide til storytelling”.

Underviser

Nina-Vinther-Andersen_600x400

Nina Vinther Andersen

Nina Vinther Andersen har over 25 års erfaring med præsentationstræning, storytelling, kommunikation og journalistik, herunder træning af flere hundrede ledere og medarbejdere i tv-medie- og præsentationsteknik. Hun er uddannet journalist (DJH) samt cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Hun er gennem et år blevet trænet intensivt i storytelling, præsentationsteknik og public speaking i USA. Nina har solid undervisningserfaring, blandt andet som ekstern lektor på RUC og DMJX. Hun har tidligere været journalist på bl.a. DR, herunder TV Avisen og Politiken. Hun har været pressechef i Deloitte og har produceret og tilrettelagt danske og internationale radio- og tv dokumentarprogrammer. Desuden er hun forfatter til flere bøger, herunder ”Kunsten at tale så alle lytter – en praktisk og videnskabelig funderet guide til storytelling”.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

2 sammenhængende dage fra kl. 09:00 - 16:00
Pris 13.200 kr. (ex. moms)
Medlemspris 11.900 kr. (ex. moms)

Andre relevante kurser:

Personlig gennemslagskraft

Personlig gennemslagskraft

På dette 3. dages kursus lærer du blandt andet om kropssprog, overbevisende kommunikation samt hvordan du bedst skaber positive relationer til andre.

Konflikthåndtering

Lær at opbygge en sund konfliktkultur, hvor I er åbne og nysgerrige, når der opstår uenigheder. Kurset er for dig der ønsker professionelle redskaber og metoder til at håndtere konflikter på arbejdspladsen.