Tilbage til oversigten

Webinar: Lær dig selv at kende, og land dit første lederjob

Drømmer du om at blive leder? Kom med til webinar med ledercoach Josefine Campbell torsdag d. 26. september kl. 9.00-10.00. Det koster ikke en krone. 

Brug for hjælp?

32 83 36 10

78 procent får deres første lederjob i den virksomhed, hvor de er ansat. Og hele 71 procent får det tilbudt uden at søge stillingen først. 

Hvis du har lederambitioner, er der flere ting, du kan gøre i din nuværende stilling for at blive klar til ansvaret og vise, at du bliver en god leder. 

Derfor har vi inviteret forfatter og ledercoach Josefine Campbell til at fortælle om, hvordan du lærer dig selv at kende og sætter dine personlige styrker i spil i din hverdag. 

Du vil få værktøjer og øvelser til hurtigere at prioritere opgaver, tænke strategisk og få indflydelse. Små justeringer i din adfærd kan sprede sig som ringe i vandet og have stor effekt - både for dig, din arbejdsplads og din evne til at være rollemodel for dine kolleger. 

Når du er færdig, har du fået inspiration til, hvordan du:

  • får adgang til dit indre kompas og dine personlige værdier
  • styrker din visionære og strategiske tænkning
  • skaber resultater og positive forandringer sammen med andre
  • bruger din og andres energi bedst muligt

Er du forhindret i at deltage? Tilmeld dig alligevel, og få tilsendt en optagelse af webinaret, efter det er afholdt.

Om Josefine Campbell

Josefine er forfatter, ledercoach og iværksætter med ekspertise i det moderne arbejdsliv. Hun er tidligere ekstern underviser på Copenhagen Business School, og coacher ledere fra store multinationale virksomheder som Maersk, Novo Nordisk, McDonald's, Carlsberg og Deloitte m.fl.