Din udvikling som leder

Som leder er en af dine fornemste opgaver at udvikle dit team. Med hvad med din egen udvikling? På dette seminar hjælper Mads Leonhardt Thomsen dig til at stille skarpt på, hvordan du kan sætte din egen udvikling som leder i centrum. 

23. oktober 2024

Årsagerne til at lederens egen udvikling ofte tilsidesættes mange og kan inkludere arbejdspres, fokus på den forretningsmæssige opgave samt en overbevisning om at det er bedre at bruge tid på medarbejderne frem for sig selv.

Konsekvenserne af det manglende fokus på egen udvikling er ligeledes mange. I en verden der forandres i et stadig højere tempo, risikerer vi at vores ledelsestilgange og kompetencer ikke længere slår til og i værste fald opretholder vi ikke vores ledelsesmæssige relevans.

På seminaret udforskes flere vigtige komponenter i at drive egen udvikling:

  • hvordan mestrer vi kritiske transitioner igennem vores karriere?
  •  hvad er en trigger og hvordan påvirker det vores tilgang til læring?
  • hvordan kan vi bruge feedback mere aktivt og opsøgende?
  • hvordan kan vi sætte effektive læringsmål op for os selv?

Seminaret vil blive afholdt af ledelsescoach Mads Leonhardt Thomsen, der igennem knap 20 år har arbejdet med udvikling af ledere fra helt nyudnævnte ledere til erfarne C-suite ledere i globale virksomheder.

Om Mads Leonhardt Thomsen

Mads har lang og dyb erfaring med at støtte ledere i udvikling. Med en baggrund fra Maersk, Carlsberg og Nordea har Mads arbejdet med ledere på alle niveauer og på tværs af utallige lande. De sidste 6 år har Mads drevet virksomheden More of You, hvor han som ledelsescoach har leveret udviklingsforløb til flere store danske og internationale virksomheder. Mads er trænet coach fra Animas Centre of Coaching i London samt ICF akkrediteret.

GettyImages-656227991

Program

16.30-16.45

  • Velkomst og intro

16.45-18.00

  • Hvordan udvikler jeg min ledelse?
  • Personlig refleksion

18.00-18.30

  • Sandwich

18.30-19.30

  • Inspiration til konkrete måder at arbejde med egen 
    udvikling.
 

 

Praktiske oplysninger og tilmelding

Dato: Onsdag d. 23. oktober 2024

Tid: Kl. 16.30 - 19.30

Sted:
Højhuset, Højskolevej 11, 7400 Herning

Deltager:
Medlemmer af Lederne og ledsagere

Pris
Medlemmer af Lederne: Gratis
Ledsager ikke medlem: 150 kr. (beløbet refunderes ikke ved evt. senere afmelding)

Tilmeldingsfrist:
Torsdag d. 9. oktober 2024 kl. 23.00