Regenerativ (selv)ledelse

I samarbejde med Bæredygtig Herning inviterer Lederne MidtVest til en lærerig formiddag, hvor regenerativ ledelse er på programmet. Her gør Tina Gliese os klogere på, hvad naturen kan lære os, når vi skal lede os selv og andre.

20. august 2024

Som regenerativ leder arbejder man med at genoprette eller styrke de betingelser, som gør at organisationer og medarbejderes motivation, initiativer, handlinger og positive adfærd kan blomstre og forny sig selv. Det handler om hele økosystemet: Os selv som ledere, vores teams, vores organisationer og den større omverden, som vores organisationer er en del af.

En stor inspirationskilde i regenerativ ledelse er naturens ”designprincipper”. Når vi kigger dybere ned i, hvordan sunde, levende systemer i naturen fungerer, er der nogle særlige principper, som ligger til grund for deres bæredygtighed og resiliens. Inden for regenerativ ledelse ser vi på os mennesker og vores organisationer som levende systemer og er nysgerrige på, hvad vi kan lære af naturen i den måde, vi leder os selv og vores teams eller organisationer på.

Tina Gliese tager dig i hånden og giver dig ny viden og konkrete redskaber til, hvordan du kommer i gang med regenerativ (selv)ledelse. Formiddagen byder desuden på øvelser, diskussioner og inspiration fra de andre deltagere, når vi sætter din nye viden i spil og klæder dig på til at arbejde med det i din organisation bagefter.

Arrangementet starter med let morgenmad.

Tina Gliese, stifter og partner i Center for Regenerativ Ledelse 

Tina hjælper ledere, teams og organisationer med at sætte trivsel for mennesker og økosystemer i centrum for vores arbejde. Udgangspunktet for dette arbejde er naturens egne livsopbyggende designprincipper, en dybere forbindelse til os selv og vores omverden, herunder naturen. Tina faciliterer workshops og længere forløb for teams og organisationer og er primær underviser på Center for Regenerativ Ledelses 6-måneder lederuddannelse.

TG

Praktiske oplysninger og tilmelding

Dato: Tirsdag d. 20. august 2024

Tid: Kl. 08.00 - 12.00

Sted:
Bæredygtig Herning. Gl. skolevej 1, 7400 Herning

Deltager:
Medlemmer af Lederne

Pris:
Gratis