Lederudviklingsforløb: Byg bro mellem generationerne og skab fremtidens arbejdsplads for alle  

Forventningerne til arbejdslivet er i forandring. Det mærkes på mange måder – blandt andet i mødet mellem unge og erfarne medarbejdere. 

Vi er 5 generationer på arbejdsmarkedet, og lige nu ’bumper vi ind i hinanden som radiobiler’. Men hvordan skal du som leder håndtere det, når medarbejdere på arbejdspladsen ser forskelligt på arbejdslivet? 

Deltag i det transformerende lederudviklingsforløb i september og oktober

Som medlem af Lederne har du mulighed for at ansøge om at komme med på det gratis 3-dages udviklingsforløb. Her vil du sparre med andre ledere, der brænder for at lede på tværs af generationer. Med facilitator Inger Bøgh fra Human Business ved roret går I i dybden med at bygge bro mellem generationerne og skabe en arbejdsplads for alle ledelsesmæssigt. Her får du metoderne, mindsettet og værktøjerne helt ind under huden, så du er klar til at bygge bro på tværs af generationerne og sikre fremtidens lederskab. 


Læs mere om forløbet her (pdf) 

Se praktiske oplysninger, tilmeldingskriterier m.m. nederst på siden.

Praktiske oplysninger om forløbet

Datoer:

  • Den 18. september 2024, kl. 8.00 – 16.00
  • Den 1. oktober 2024, kl. 8.00 – 16.00
  • Den 10. oktober 2024, kl. 8.00 – 16.00
  • Den 30. oktober 2024: tretimers møde

Sted:
Skanderborg Park
Skovsvinget 10
8660 Skanderborg  

Pris:
Gratis

Deltagere:
Medlemmer af Lederne

Tilmelding til forløbet

Tilmeldingsfrist til forløbet:
Den 21. august. Vær opmærksom på den korte tilmeldingsfrist.

Der foretages screening, og du får 30. august besked, om du har fået plads på forløbet. Deltagere udvælges ud fra følgende kriterier:

  • Du skal kunne deltage i samtlige moduler 
  • Din problemstilling skal kunne matche et 3-dages udviklingsforløb 
  • Du skal være i job, da du skal kunne arbejde med din problemstilling i praksis
  • Din motivation for at deltage i et udviklingsforløb med andre ledere