Netværksmøde hos Welltec - Tag ansvar for de nyeste på arbejdsmarkedet

Kom og få inspiration til hvordan jeres virksomhed kan hjælpe unge udenfor arbejdsmarkedet tilbage i arbejde

17. september 2024

Ca. 43.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken under uddannelse eller i arbejde. Det er både en udfordring for dem og for vores samfund og vores virksomheder.

Ledere på danske virksomheder kan gøre en uvurderlig forskel for unge, ved at give dem en hånd i ryggen og vise en vej ind på jobmarkedet.

For at sætte fokus på dette, så har LEDERNE dannet Lederalliancen, som bygger bro mellem virksomheder, deres ledere og kommunens ungeindsatser. Lederalliancen er skabt i partnerskab med Dansk Industri, Cabi – og med støtte fra Tuborgfondet.

Lederalliancen drives ved en række netværksmøder, hvor man kan komme og høre om de muligheder der findes, for at få et ungt menneske godt i gang med uddannelse eller job.

Denne gang slår Hans Boldt Jensen som er Head of Manufacturing, dørene op for dem som interesseret i at se Welltec og høre hvordan de med deres lidt skæve tilgang byder forældre og unge indenfor i virksomheden og gennem skolepraktik, skolehjemsamtaler og meget andet sikre sig nogle gode nye medarbejdere.

Som Hans siger, så er hele vores produktion automation og robotter, men de kører ikke uden mennesker. Kom og hør hvorfor Hans ofte siger ja til besøg han egentlig ikke har tid til.

OBS! TILMELDING ER IKKE MULIGT ENDNU

 

Program for dagen

Kl. 8:00 er der tjek ind og morgenmad imens LEDERNE og CABI byder velkommen. 

Herefter fortæller Hans om Welltec, deres succes med de unge og viser rundt på stedet – hvor vi også møder nogen af de unge.

Inden der takkes af for i dag kl. 10:00, så har der også været tid til at fortælle den god historie fra ens egen virksomhed og få gode tips med hjem fra de andre netværksdeltagere.  

Hvis man deltager som ny og er blevet inspireret af dagens netværksmøde - og selv ønsker at komme i gang, så står CABI og repræsentanter fra Esbjerg Kommune klar til at svare på spørgsmål.

Praktiske oplysninger og tilmelding

Dato: Tirsdag den 17. september 2024

Tid: Kl. 08.00 -10.00

Sted:
Welltec Manufacturing Center Completions ApS

Storstrømsvej 12

6715 Esbjerg N

Deltager:
Medlemmer af Lederne Sydvestjylland

Pris:
Gratis

Tilmeldingsfrist:
-

OBS! TILMELDING ER IKKE MULIGT ENDNU