Mit Lederne

Ledernes rejse mod en stærkere fremtid

Ledernes rejse mod en stærkere fremtid

Med et blik tilbage på Ledernes grundlæggelse for 125 år siden, satte adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, og forperson, Pernille Simonsen, under årets generalforsamling fokus på organisationens afgørende rolle i forhold til at understøtte både nutidens og fremtidens ledere.

25. maj 2024

"Alle ledere skal vide, at vi i Lederne står bag dem.”

Det var budskabet fra Bodil Nordestgaard Ismiris, da hun under årets generalforsamling satte ord på den rolle, Lederne spiller, når det gælder om at klæde medlemmerne på til en fremtid, hvor eksempelvis den bæredygtige dagsorden kommer til at fylde en stadig større del af ledernes hverdag.

Lederne_GF24_Bodil_Ismiris_1200x800_2

”I 2023 har vi blandt andet lanceret ESG Profilen, der gør det nemt for ledere at tage hul på den bæredygtige omstilling."

Bodil Nordestgaard Ismiris fremhævede også organisationens succes med at skabe økonomisk og juridisk tryghed i ansættelsen, hvilket er en af de helt grundlæggende forudsætninger for det stigende medlemstal:

"Vi er stolte af at være en faglig organisation i vækst."

Lederne_GF24_Pernille_Simonsen_1200x800

En verden til forskel

Ledernes forperson, Pernille Simonsen, benyttede generalforsamlingen til at understrege organisationens unikke position i forhold til medlemmerne.

"Vi er Danmarks største og eneste rene klub for ledere. Vi forstår, hvad ledelse kan. Det kan næsten ikke siges bedre og mere klart end i vores eftersætning: 'Sammen gør vi en verden til forskel'. Her i jubilæumsåret føler jeg mig ekstra stolt af at være en del af Lederne. Der er grund til at anerkende de fremsynede mennesker, der skabte organisationen."

”Ledelse er også et af de vanskeligste fag overhovedet, da det forudsætter, at man hele tiden følger med, er i trit med tiden. Vi skal ikke holde op med at tale om den faglige organisation eller om det kraftcenter af ledelse, som man melder sig ind i. Vi skal ihærdigt insistere på at beskrive os bedst muligt for omverden, for potentielle medlemmer, og for de, der allerede er medlemmer,” sagde hun.

Vigtige beslutninger for fremtiden
Pernille Simonsen påpegede, at de kommende år kræver nøje planlægning og beslutningstagen: ”Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lægger linjerne de næste år. Det er vigtige beslutninger, som skal sikre, at vi bliver ved med at udvikle på det fundament, som blev skabt for 125 år siden.”

Lars Jensen genvalgt som næstforperson
På generalforsamlingen blev Lars Jensen genvalgt som næstforperson.

Lederne_GF24_tre_pers_1200x800