Job uden for EU/EØS: Dagpenge og efterløn

Som dagpengemodtager forventes man at gøre sit yderste for at opnå beskæftigelse, men nogle regler spænder direkte ben for dette ved at straffe dem, som blot gør, hvad samfundet forventer af dem.

Det er værst, hvis man har arbejde uden for EU/EØS, hvad der er ganske mange medlemmer af Søfartens Ledere, som har eller har mulighed for at få.

Som søfarende (eller landansat i f.eks. en terminal) skal man være dagpengeforsikret i Danmark. Dette indebærer i sig selv ikke et problem, man kan sagtens indmelde sig i en dansk A-kasse.

Problemerne opstår, hvis man kommer hjem, er ledig og begærer dagpenge. Først da, kigge A-kasserne på, hvilken dokumentation, de har for at beregne dagpenge, og om man overhovet er dagpengeberettiget

Man kan altså ikke på forhånd sikre sig dagpengeret, ud over blot at indmelde sig og opfylde de almindelige regler om beskæftigelseskrav og anciennitet.

Dokumentationen
Når man kommer fra udlandet uden for EU/EØS skal man via lønsedler og kontrakter (hvorimellem der skal være overensstemmelse) fremskaffe baggrund og dokumentation for en dagpengeberegning og -ret.

Problemet er, at de udenlandske lønsedler oftest ikke opfylder danske krav til bl.a. opgørelse af timer og evt. overtid. Det betyder, at reglerne pålægger A-kassen helt at afvise dagpenge.

Der er eksempler på, at medlemmer med arbejde i udlandet har fået udbetalt deres løn kontant, og selv har sendt pengene hjem på kontoen i Danmark. Dermed er der ikke umiddelbar sammenhæng imellem lønseddel og kontrakt, idet det også kræves at lønnen skal være overført af arbejdsgiveren.

Selv om beløbet er opgivet til SKAT, og skatten er betalt, er dette IKKE brugbart for A-kassen som dokumentation.

Resultatet har vi ofte set i form af mange års medlemskab og kontingentbetaling til en A-kasse, men ingen dagpenge i tilfælde af ledighed.

Vi har forgæves søgt at anke, men har, nærmest rutinemæssigt, tabt; begrundelsen er, at reglerne er fulgt.

Dette fører naturligvis til en vis utilbøjelighed til at søge job på disse vilkår, eller et fravalg af A-kasse.

En løsning kunne være, at politikerne beslutter, at A-kasserne har lov til at lægge til at godtage en tro og love erklæring" fra arbejdsgiver.

Ingen optjening til efterløn
Endnu et grelt eksempel er optjening til efterløn og optjening af ret til skattefri præmie for ikke at gøre brug af efterløn. Det er sådan, at de, som har efterlønsret, men som ikke gør brug af den, har ret til at få en skattefri præmie, idet de har sparet samfundet for at udbetale efterløn.

Retten til denne præmie optjenes i 12 portioner (præmier) ved at arbejde. Men retten optjenes IKKE ved arbejde uden for EU/EØS. Den maksimale præmie, hvis man slet ikke gør brug af sin efterlønsret, udgør i dag13.042 kr. pr. portion, i alt 12 x 13.042 = 156.504 skattefrit.

Hvis man tager arbejde uden for EU/EØS, risikerer man således, når man overgår til folkepension, at gå glip af præmien. I værste fald hele præmien. Det er der desværre mange, der ikke er klar over, og A-kassen gør først opmærksom på det, når det er for sent. De medlemmer, som undersøger reglerne, fravælger som oftest jobbet, hvilket jo er helt i modstrid med intentionen.

Men de vælger da i det mindste på et oplyst grundlag, de øvrige, som kommer i klemme, har intet anet om den "fælde", - de har blot gjort det helt logiske og det som samfundet forventer af dem, men bliver altså straffet for det. Denne regel om optjening bør ændres.