Anholtfærgen: Tre timer fra Danmark
Anholtfærgen er en integreret del af Anholt – og øen er under ”positiv protektionisme” i Norddjurs Kommune. Når man går ombord, er man så at sige på øen.
26. juli 2017
Anholtfærgen er en integreret del af Anholt – og øen er under ”positiv protektionisme” i Norddjurs Kommune. Når man går ombord, er man så at sige på øen.
26. juli 2017
Af Jakob Wandel
Den danske beskæftigelse i DIS sætter ny bundrekord, og udviklingen har ramt overstyrmændene særligt hårdt.
Ved årtusindskiftet var 8 ud af 10 overstyrmænd i DIS danskere. Det tal er siden blevet halveret til 4 ud af 10, og i årene fra 2011 til 2016 (hvor den seneste opgørelse er lavet) er faldet taget til.
I 2011 var 53,9 % af overstyrmændende danske - nu er tallet nede på 39,2 %.
Stillingerne som overstyrmand i DIS er nu primært besat af udenlandske kolleger, hvor lande i EU/EØS-området tegner sig for 24,6 % og den øvrige verden 36,2 %. Det viser mønstringstal fra Søfartsstyrelsen, som Lederne Søfart har fået aktindsigt i.
Færre danske skibsførere
Det er ikke kun overstyrmændene, der er ramt af den faldende danske beskæftigelse.
I 2011 blev der lavet en lovændring, der betyder, at op til 40 % af de skibe, der er registreret i DIS, kan bemandes med en skibsfører, der ikke er fra Danmark eller EU/EØS.
Siden lovændringen er antallet af danske skibsførere faldet med 8 % og udgør nu blot 66 % af skibsførerne i DIS.
21,6 % af skibsførerene kom i 2016 fra EU/EØS-området og 12,4 % fra det øvrige udland.
Styrmænd på uændret lavt niveau
For positionerne som 1. styrmand og 2. styrmand har andelen af danskere de seneste 5 år været stort set uændret.
I 2011 var 25,3 % af 1. styrmændende i DIS danskere (mod 88,7 % i 2000). Fem år senere, i 2016, udgør de 26,1 %. For 2. styrmændende er tallene 18,2 % og 16,4 %.