Det er umådeligt vigtigt, at vi går sammen som erhverv i bestræbelserne på at bevare Danmarks maritime kompetencer. Det er helt grundlæggende for, at vi kan indfri ambitionen om at gøre Danmark til et af verdens førende maritime kraftcentre.
11. september 2017
Af Bjarne Cæsar Jensen, formand for Lederne Søfart
Rederierne kan ikke ansætte flere danske søfarende, end der er – og vi har i praksis så lav ledighed, at der er tale om fuld beskæftigelse. Andelen af danske søfolk i DIS falder derfor, når handelsflåden vokser, men dét, der er langt mere bekymrende, er, at der numerisk bliver færre og færre danskere i skibene.
For det første har danske søfolk konkurrencedygtige kompetencer. Det gælder alle – fra menige og maskinmestre til navigatører. Og vi er heller ikke for dyre, hvad mange kan bekræfte ved blot at sammenligne sin egen hyreseddel med sine udenlandske kollegers ditto.
En del af forklaringen på det faldende antal danskere i DIS er, at gennemsnitsalderen for danske søfolk er stigende. Sådan har det været længe, viser bl.a. COWI-undersøgelsen “Kortlægning af navigatører i Danmark” fra 2015. Det betyder, at der ganske enkelt er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der træder ind på det, og den udvikling ser ikke ud til at rette sig foreløbig. Et uforholdsmæssigt stort antal danske søfarende nærmer sig således pensionsalderen – mens søgningen til erhvervet falder.
Det er derfor umådeligt vigtigt, at vi går sammen som erhverv i bestræbelserne på at bevare Danmarks maritime kompetencer. Det drejer sig om kompetencer, der er helt grundlæggende for, at vi kan indfri ambitionen om at gøre Danmark til et af verdens førende maritime kraftcentre. Heldigvis ser det ud til, at mange centrale parter i erhvervet er parate til at bidrage til en løsning, og Søfartens Ledere stiller sig naturligvis også til rådighed for dette vigtige arbejde.
Nøglen til fremtiden ligger som altid hos ungdommen, men ungdommen har forandret sig. Unge nu om dage er hverken værre eller bedre end tidligere – de stiller bare helt anderledes krav til deres liv og arbejde end tidligere generationer.
Løn er ikke ligegyldigt i de unges univers, men andre forhold har ifølge eksperter indtaget toppen af prioriteringslisten: mening, med de bruger deres liv på, personlige og faglige udviklingsmuligheder, indflydelse på egen jobsituation, godt kammeratskab og ganske almindelig arbejdsglæde. Det er derfor afgørende, at de maritime arbejdspladser er parate til at imødekomme de unges ønsker – ellers vælger de erhvervet fra.
Hvis nutidens unge skal føle sig værdsatte og velkomne, må ikke bare ledelsen, men også indretningen af arbejdspladserne og indkvarteringen ude i skibene op på samme niveau som i land. Det nytter ikke, at de unge på deres første udmønstring mødes af de ældste computerskærme, de nogensinde har set, kontorstole, der ikke kan indstilles, og køjer, der både er for korte og placeret den forkerte vej i skibet. Og hvor længe skal vi tale om internetforbindelser så ringe, at de unge reelt afskæres fra deres sociale netværk derhjemme?
Sådan kan vi gætte løs om, hvad de unge gerne vil have, men vi ved det ikke uden at spørge dem selv. Der bør derfor laves en tilbundsgående undersøgelse af, på hvilke præmisser nutidens unge vil være parate til at basere deres fremtid på en maritim uddannelse.
Det er en opgave, der bør ligge hos erhvervsministeren. Der er bred opbakning til, at Danmark fortsat skal være en stor søfartsnation, og det er en ambition, vi naturligvis støtter helhjertet op om. Men skal Danmark lykkes med det, er vi nødt til at vedligeholde vores operative maritime kompetencer. Og det kræver handling. Nu.