Konkurrencedygtige skattevilkår, sikring af de maritime kompetencer og styrket uddannelse er forudsætninger for at Danmark kan blive et af verdens maritime kraftcentre. Læs Lederne Søfarts politiske anbefalinger for fortsat vækst i Danmarks maritime erhverv.
20. september 2017
Af Jakob Wandel | Lederne Søfart | Foto: Maersk Supply Service
Regeringen nedsatte i maj 2016 et vækstteam, der skulle se på muligheder og nødvendige tiltag for at styrke og udvikle Danmark som maritim nation frem mod 2025.
Målet er, at Danmark skal være ét af verdens maritime kraftcentre – en ambition Lederne Søfart deler. Lederne Søfart præsenterer i den forbindelse sine erhvervs-, skatte- og uddannelsespolitiske anbefalinger.
DIS bør følge sømanden
Den nuværende statsstøtte til rederierhvervet gennem DIS-nettoløn er for danske søfarendes vedkommende begrænset til, at de kun kan sejle på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister.
I DIS støtter de nuværende regler imidlertid også udenlandske søfarende med nettoløn (skattefrihed til Danmark). De danske søfarendes udenlandske kolleger – og konkurrenter – kan sejle skattefrit i hele verdens handelsflåde.
- Vi danske søfarende ønsker – lige som de danske rederier – a level playing field, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Lederne Søfart.
- Dette bør kan ske ved, at danske søfarende – efter engelsk forbillede – kan søge beskæftigelse under fremmedflag på internationalt konkurrencedygtige vilkår.
- I dag har fx britiske søfarende mulighed for frit at søge beskæftigelse i hele verdens handelsflåde – herunder i danske skibe. Det har danske søfarende ikke, da de bliver fuldt skattepligtige ved beskæftigelse på alle andre skibe end danske.
Med den foreslåede ændring vil ikke bare de søfarende, men også danske arbejdsgivere således opnå en væsentlig øget fleksibilitet, idet rederierne frit vil kunne anvende deres danske søfarende i hele deres flåde.
De maritime kompetencer skal sikres
Lederne Søfart repræsenterer en afgørende og værdiskabende masse af maritime kompetencer, der både var en forudsætning for den massive vækst i dansk skibsfart siden årtusindskiftet, men ligeledes er en forudsætning for erhvervets fortsatte vækst.
- Mængden af danske skibsofficerer – og deres kompetencer inden for drift, operation, forretning, ledelse, havne, uddannelse, innovation og myndighedsarbejde – er imidlertid vigende, idet der fortsat bliver færre og færre danske skibsofficerer, siger Fritz Ganzhorn.
- Gennem de seneste 10 år er denne udvikling blevet forstærket, og det er nødvendigt, at Folketinget og regeringen har stærkt fokus på bevarelsen og udviklingen af Danmarks maritime kompetencer.
Dette skal bl.a. sikres gennem øget rekruttering til erhvervet – med klare mål for antallet af studerende med skibsførerkompetencer.
Kun DIS-udvidelse for søfarende med fuld skattepligt til Danmark
Søfartens Ledere lægger vægt på, at den maritime branche ikke blot er stor, men også alsidig i ordets bedste betydning.
Det er således Lederne Søfarts holdning, at erhvervets tilknytning til Danmark i form af arbejdspladser, arbejdssteder og kompetencer er vigtigere end antallet af skibe og tonnage indregistreret under dansk flag.
- Denne holdning hviler på vores opfattelse af, at adgangen til mange og alsidige maritime og kommercielle kompetencer er vigtigere i samfundets bestræbelser på at gøre Danmark til et globalt, maritimt kraftcenter end skattefinansieret statsstøtte til skibe, siger Fritz Ganzhorn.
- Vi anbefaler derfor, at en evt. udvidelse af DIS til offshore-skibe alene åbnes for søfarende med fuld skattepligt til Danmark, hvilket vil sige, at de har bopæl i Danmark. Dette udelukker ikke udenlandske søfarende, men sikrer en fortsat værdiskabelse og kompetenceopbygning i Danmark.
Derved støtter Lederne Søfart også en udvidelse af DIS til offshore.
Læs hele Lederne Søfarts politiske udspil og samtlige konkrete anbefalinger her.