Ligestillingsekspert: Esvagts højdekrav kan være ulovligt

Af Jakob Wandel

I august 2017 blev to objektivt set højt kvalificerede kvindelige elever fra skoleskibet Georg Stage fravalgt, da de søgte arbejde som ubefarne skibsassistenter i Esvagt.

De to piger, Ida Scheelhase Langenskov og Sally Drachmann, fik ingen begrundelse fra Esvagt, men det er nu kommet frem, at afslaget formentlig hænger sammen med et internt højdekrav i rederiet, som ikke har været offentligt kendt.

Højdekravet på 170 cm og dokumentationen omkring de to kvindelige ansøgeres afslag, er blevet forelagt cand.jur. Kirsten Precht, der er specialkonsulent i Institut for Menneskerettigheder og ekspert i bl.a. kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet og ligestillingslovgivning i Danmark og EU.

- Der er gode argumenter for, at det beskrevne generelle højdekrav på min. 170 cm i Esvagt er ulovligt, siger Kirsten Precht og understreger, at en endelig afgørelse af dette spørgsmål tilkommer Ligebehandlingsnævnet og retssystemet.

Sådan er reglerne
Hovedlinjerne i de ligestillingsregler, der gælder for alle virksomheder er, at fx et højdekrav på 170 cm, der er neutralt i sin udformning eller praksis, men som virker forskelligt på mandlige og kvindelige ansøgere, er et krav, der vil blive undersøgt for såkaldt indirekte diskrimination, forklarer Kirsten Precht.

- Baggrunden er, at kvinder er lavere end mænd, og kvinders gennemsnitshøjde er under 170 cm, mens mænds gennemsnitshøjde er over.

Et højdekrav skal derfor i hovedtræk leve op til to ting for at være lovligt:

• Et højdekrav, som stiller kvinder ringere end mænd, skal kunne begrundes sagligt, og det skal være proportionalt eller med et andet ord rimeligt, dvs. det skal være nødvendigt for at opnå formålet, og det skal ikke være for indgribende. Det sidste er formentlig det mest afgørende: Det kan godt være, at Esvagt i nogle af stillingerne som ubefaren skibsassistent i Esvagt kan argumentere for, at man skal have en bestemt fysik og højde, men hvis argumenterne ikke holder for samtlige 165 skibsassistentjobs i rederiet, er højdekravet ikke rimeligt, forklarer Kirsten Precht. Dette kan være tilfældet hvis skibsassistenterne fx løser opgaver med at transportere folk frem og tilbage eller udfører andre former for serviceydelser, siger hun: Som det fremgår af Esvagts hjemmeside er det jo ikke redning alt sammen.

   

• Det skal administreres fuldstændigt objektivt og uden diskrimination. Det betyder, at hvis ansøgeren ikke har den bestemte højde, kravet lyder på, så kan man ikke blive eller være ansat i virksomheden – heller ikke, hvis man er en mand, siger Kirsten Precht. Det er dér man laver én af prøverne på, om der er tale om kønsdiskrimination. Hvis mænd, der er lavere end højdekravet, godt kan blive ansat, er højdekravet i virkeligheden noget, der bruges til at holde kvinder ude.

Esvagts højdekrav er ikke rimeligt

- Esvagts HR-direktør henviser til sikkerhedshensyn og argumenterer ud fra, at det er i redningsaktioner, at rederiet har behov for høje, stærke mennesker, men Esvagts skibsassistenter beskæftiger sig jo med at løse en række andre opgaver, og så er det formentlig ikke rimeligt at forlange, at alle rederiets skibsassistenter skal leve op til højdekravet, siger cand.jur. og specialkonsulent Kirsten Precht.

- Når rederiet argumenterer ud fra forhold i relation til redningsaktioner, forudsætter jeg, at højdekravet muligvis kan være sagligt i forhold til visse job som skibsassistent i Esvagt. Men bruges højde som et krav, der stilles, hver eneste gang, man skal ansætte en skibsassistent, så vil det formentlig ikke være rimeligt, siger hun.

- Samtidig kan man sige, at når et krav ikke er åbent, så kan det tale for, at kravet ikke er sagligt – i hvert fald ikke altid, og det er jo ikke et åbent krav, der stilles her, men et krav, der dukker op ét eller andet sted undervejs i processen.

Hvor høje er Esvagts skibsassistenter?
Kirsten Precht siger, at det vil være interessant at se på, hvem det rent faktisk er, Esvagt har ansat som skibsassistenter og hvor højde de er.

- Er de alle sammen over 170 cm? I så fald håndhæver rederiet deres højdekrav overbevisende, men det er ikke sagligt at holde fast i et krav på arbejdsmarkedet, der virker indirekte kvindediskriminerende, hvis det ikke er nødvendigt, siger hun.

- En arbejdsgiver har naturligvis lov til at stille de krav til deres arbejdskraft, som er nødvendige og saglige og velbegrundede. Rederiet skal for alle job som skibsassistent og alle typer arbejde kunne forklare – konkret – hvorfor det er nødvendigt at være 170 cm høj.

Kirsten Precht understreger, at Esvagt i en del tilfælde formentlig kan komme med en tilstrækkelig god grund, men hun tvivler på, at rederiet kan gøre det for hvert eneste job, når de anvender højdekravet konsekvent.

- Så rammer rederiet alle stillinger som ubefaren skibsassistent – og dermed bliver det et krav, der virker, som om det er løsrevet fra de opgaver, de pågældende skibsassistenter beskæftiger sig med. Og når sådan et krav rammer kønsskævt – så skal det virkelig være velbegrundet. Ellers er det et krav, der kan være indirekte kvindediskriminerende, understreger hun og anbefaler, at Esvagt vurderer hver enkelte stilling som skibsassistent i rederiet.

- Dér, hvor Esvagt synes, det er relevant, og hvor de kan begrunde det, der skal højdekravet skrives ind i stillingsopslaget, siger hun.

- Og dér, hvor det ikke er relevant, eller hvor Esvagt ikke kan begrunde højdekravet sagligt – der skal de fjerne det.

Let at klage til Ligebehandlingsnævnet

- Hvis Ida Scheelhase Langenskov og Sally Drachmann ønsker at klage over deres afslag, så er det relativt nemt i Danmark, da vi har et Ligebehandlingsnævn, som behandler klagesager over diskrimination på skriftligt grundlag, siger Kirsten Precht.

- De skal lave en skriftlig klage, og den behøver ikke være meget fin og udførlig, for Ligestillingsnævnets sekretariat hjælper klagere med det formelle, forklarer hun.

Ligestillingseksperten gør samtidig opmærksom på, at der også er hjælp at hente i Institut for Menneskerettigheder, hvis man skulle have brug for det.

- Når klagen er på plads, kommer Ligestillingsnævnet med en juridisk bindende afgørelse af, om der på det foreliggende grundlag er tale om diskrimination, siger hun.

- Nogle sager kan være uegnede til behandling i Ligestillingsnævnet, hvis der er uklarhed over de faktuelle forhold, men det er ikke mit indtryk, at det er tilfældet i denne sag.

FAKTA
Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution med mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet. Instituttet rådgiver den danske regering, Folketinget, ministerier og myndigheder om menneskerettigheder, blandt andet når der bliver lavet nye lovforslag.