Danmarks maritime kompetencer skal bl.a. sikres ved, at danske søfarende får mulighed for at konkurrere på lige vilkår på det internationale arbejdsmarked. DIS skal med andre ord følge sømanden, og de eneste argumenter imod hører hjemme i stavnsbåndets tid.
22. september 2017
Af Bjarne Cæsar Jensen, formand for Søfartens Ledere
Søfartens Ledere foreslår, at danske søfarende – som en tilføjelse til den eksisterende DIS-ordning – får mulighed for at arbejde på ens vilkår under alle flag. De skal ikke som nu begrænses til de muligheder, der måtte være i danske skibe.
Danske Rederiers svar på forslaget er, at der ikke er nogen grund til at ændre en velfungerende DIS-ordning, der sikrer beskæftigelse i land. Men der er masser af grunde. Og DIS er ikke en velfungerende ordning.
Se bare, hvordan beskæftigelsen af danske søfolk har udviklet sig siden indførelsen af DIS i 1989.
A level playing field
Når det drejer sig om udledning af svovl og ballastvand fra skibe, tonnageskat, ophugning på strande i den tredje verden, indregistreringsomkostninger og alt muligt andet, kan rederierne ikke stærkt nok understrege vigtigheden af ensartede regler for alle.
Ellers kan de ikke klare sig i konkurrencen og kan blive tvunget til at flage ud, siger de. Vi søfarende kan heller ikke klare os i den internationale konkurrence, så længe vi stilles ringere end vores udenlandske kolleger. Det må alle da kunne forstå.
Men vi har ikke som rederierne mulighed for at ”flage ud”.
Vi er reelt begrænset til at arbejde i skibe med Dannebrog i hækken, og har gennem mange år måtte se på, at vores jobs på danske skibe i DIS er givet til udenlandsk arbejdskraft, der nu også erhverver sociale rettigheder, folkepension mv. i Danmark.
For danske søfarendes vedkommende står valget derfor mellem at blive hvor vi er – ofte på dårligere vilkår end vores udenlandske kolleger, søge lykken under fremmedflag med fuld skattepligt til Danmark (!) – eller stoppe med at sejle.
Det er derfor både rederierne og politikerne må forstå, at vi søfarende – ligesom rederierne – har brug for ” a level playing field”. Det er simpelthen en forudsætning for, at vi kan få den nødvendige konkurrencekraft på et internationalt arbejdsmarked, hvor alle internationale søfolk er subsidierede gennem én eller anden form for skattefritagelse i deres hjemlande.
Stavnsbåndet skal ophæves til gavn for Det Blå Danmark
Der findes ganske enkelt ikke noget godt argument for at holde danske søfarende fastlåst i DIS. I hvert fald ikke noget argument rederierne kan tale højt om, uden at politikere og andre må undre sig såre.
Rederierne virker nemlig bekymrede for, at de vil klare sig dårligt i en international konkurrence om kompetente skibsofficerer og søfolk – på trods af, at de hylder netop international konkurrence og global frihandel. Får danske søfarende mulighed for at arbejde under fremmedflag på samme vilkår som i DIS, vil nogle formentlig hurtigt sikre sig et nyt job.
Sandheden er nemlig, at danske officerer ikke er dyrere end deres udenlandske kolleger, selvom denne påstand rutinemæssigt luftes som et etableret faktum. Mange af vores udenlandske kollege har både bedre vilkår og en væsentlig højere hyre end os.
Det kan betyde, at de danske rederier vil få svært ved at fastholde deres danske ansatte i skibene – at rederierne måske vil tabe kampen om de dygtigste søfarende til udenlandske arbejdsgivere.
Men er det så slemt? Vi synes, at frihed til at søge lykken på det globale jobmarked vil være til fordel for alle. For rederierne, der fortsat kan tilbyde beskæftigelse til danske søfolk, for de søfarende, der får adgang til et langt større arbejdsudbud og for det danske samfund, der nemmere vil kunne bevare sine forsvindende, men strategisk nødvendige maritime kompetencer.
Alt sammen forhold, der desuden igen vil gøre det attraktivt for danske unge at søge en maritim karriere. Det er jo meget få unge, der seriøst vil overveje en 4-årig uddannelse, hvorefter de kun har et par håndfulde danske arbejdsgivere at søge job hos.
De unge vil ud i verden, og verden skal åbnes for dem.
Giver rederierne større fleksibilitet
Fleksibilitet er noget arbejdsgivere godt kan lide. Normalt. Det kunne fx være fleksibilitet til at flytte sine medarbejdere rundt i organisationen i takt med, at efterspørgslen efter deres forskellige kompetencer opstår, ændrer sig eller forsvinder.
En tilføjelse til DIS, der betyder, at danske søfarende kan arbejde på ens vilkår under alle flag, vil netop give rederierne denne større fleksibilitet.
De vil med andre ord kunne bruge deres danske søfarende i hele deres flåde – og ikke kun i de skibe, der er indregistreret i DIS. Hvis rederierne ikke ønsker denne øgede fleksibilitet kan forklaringen kun være, at de sparer flest penge på det fortsatte stavnbånd af danske søfolk.