Risiko for ”nyt Somalia” i Filippinerne

Af Pia Elers | Foto: IMO

Små skibe – lille løsesum. Store skibe – større løsesum. Det synes at være tankegangen hos de filippinske pirater, der inden for det seneste halve års tid har skruet voldsomt op for deres ulovlige aktiviteter og tilsyneladende ikke skyer nogen midler for at opnå deres mål.

Et af de mest grelle eksempler er kapringen af det vietnamesiske skib M/V Guang Hai. Det skete i februar måned ved Baguan Island i Tawi-Tawi i den sydlige del af Filippinerne, hvor den islamiske terrororganisation Abu Sayyaf har deres baser.

Piraterne angreb skibet og tog syv søfolk som gidsler – en af dem blev dræbt. Den filippinske coastguard og militæret kom sidenhen de øvrige 17 besætningsmedlemmer til undsætning.

”Det var forfærdeligt, hvad der skete med det vietnamesiske skib. Fuldstændig uacceptabelt. Og problemet er, at piraterne fra den islamiske gruppe Abu Sayyaf ikke kun har et økonomisk incitament, men også et højere mål i forhold til Islamisk Stat. Og derfor bærer disse angreb i højere grad præg af terrorisme – i modsætning til klassiske piratangreb, hvor hovedformålet er at tjene penge på gidseltagninger,” siger direktør Pottengal Mukundan, International Maritime Bureau.

Frit spillerum til søs
Allerede sidste år advarede Filippinernes sikkerhedsminister Luhut Panjaitan om, at den sydlige region omkring Sulu Sea efterhånden var i fare for at udvikle sig til et nyt Somalia. Og det sagde han netop med baggrund i, at piraterne var begyndt at tage meget mere voldelige metoder i brug.

Hidtil har Abu Sayyaf mest opereret på landjorden eller tæt på kysten. Blandt andet blev der kidnappet turister, hvoraf flere blev tortureret eller slået ihjel for at presse pårørende til at udbetale løsesum. Det fik den filippinske regering til at øge den militære tilstedeværelse på de sydlige øer, og dermed blev det sværere for islamisterne at operere på land. Herefter begyndte de at gennemføre flere angreb til søs.

”Og her er problemet, at Filippinerne ikke har særlig stor kapacitet, når det drejer sig om patruljering med flådefartøjer. De har prøvet at slå ned på den maritime kriminalitet i landets sydlige farvande, men det er altså ikke lykkedes at dæmme op for det tiltagende pirateri. Derfor har de bedt om hjælp fra de omkringliggende lande, og nu forsøger både Malaysia og Indonesien at hjælpe Filippinerne med øget overvågning,” siger direktør Pottengal Mukundan, IMB.

Vigtig international sejlrute
Også Kina har lovet at hjælpe, for det stigende antal piratangreb begynder at få alvorlige konsekvenser for den internationale skibstrafik. Det er nemlig sådan, at der går store sejlruter igennem farvandet. Heriblandt den 29 meter brede dybvandskanal Sibutu, der passeres af 13.000 skibe om året. Det er den hurtigste rute mellem Australien, Kina og Japan.

Og det er netop store, oceangående skibe, der nu i højere grad er blevet piraternes mål.

”Det hænger sammen med, at piraterne tænker, at store skibe tilhører store rederier, som derfor kan betale en langt større løsesum end de små lokale skibe, der ellers har været deres foretrukne mål,” hed det i en udtalelse fra Masafumi Kuroki, direktør i ReCAAP, der står for Regional Cooperative Agreement of Combating Pirates and Armed Robbery against Ships in Asia.

Der er 20 lande med i dette maritime samarbejde, der skal bekæmpe kriminalitet til søs i Asien. Og håbet er, at netop en koordineret indsats mellem de asiatiske søfartsnationer kan være med til at sætte en stopper for de voldelige filippinske pirater.