Sekstanten skal i land

Af Lise Mortensen

- De gamle, gråhårede mænd, der er gået i land for 30 år siden, og som fortsat mener, at de er kvalificerede til at styre det maritime uddannelsessystem, skal gå hjem. Og de kan både tage sekstanten og papirsøkortene med sig.

- Jeg er her for at udfordre ”plejer”, gøre ting anderledes og gøre uddannelserne smartere og tidssvarende, siger Jeppe Carstensen, der nu har været rektor på Marstal Navigationsskole i et halvt år. Og han har meget mere på hjerte:

- Der er i bund og grund ikke sket nogen synderlig udvikling eller forandring af navigatøruddannelserne de sidste 20 år. Og det vigtigste spørgsmål er, hvordan vi sikrer danske søfolk en fordel i forhold til STCW-uddannelserne.

Drop beregningerne

- De studerende skal i hvert fald ikke bruge deres skolegang på at sidde og lave beregninger i hånden. Vi lever i en moderne PC-verden. Når de kommer ud på skibene, foregår alt digitalt, og det med at komme fra A til B er det mindste af arbejdet og udfordringerne, det kan alle navigatører. Det interessante er at tilføre vores studerende en forståelse for, hvordan de skal behandle, håndtere og sortere alle de elektroniske data. Det er væsentligt. De skal ikke sidde og nusse i et kort.

Navigatøruddannelserne skal være lederuddannelser. Og ja, vi er en maritim uddannelsesinstitution, der uddanner til et job til søs. Men vi bliver nødt til at have fokus på, at rigtig mange navigatører går i land efter 3-4-5 år, så vi bliver nødt til at se på, hvordan vi aktivt styrker, at de klarer sig godt, når de kommer i land.

PC-generation

- Vi har fat i en generation, der har levet hele deres liv med en PC, en smartphone og en iPad i hånden, og de projekterer deres verden ud fra det. Hvordan gør vi den maritime verden interessant for dem? De behøver i hvert fald ikke regne ret meget. De skal have forståelsen, men beregningerne, dem klarer maskinerne.

Jeg har ikke noget imod at træde på ømme tær; faktisk har jeg siddet sammen med Søfartsstyrelsen og arbejdet for at få sekstanten ud af IMO-regulativerne, skibene og STCW-uddannelserne. Men dem, der laver reglerne, har en alder, hvor de aldrig har sejlet uden sekstant – og argumentet er, at ”hvis nu alle satellitterne falder ned – hvad så?”

- Men undskyld. Hvis alle satellitterne falder ned, mon vi så ikke har andre og større problemer end at tage en korrekt solhøjde og slå op i almanakken...?

Styr på økonomien

- En del af mit arbejde er at få styr på Marstal Navigationsskoles økonomi. Det er noget, jeg har gjort før, og som jeg har gode erfaringer med. Jeg fik SIMAC’s kursusafdeling på ret kurs, og jeg kommer fra en stilling som forstander på Imarsiornermik Ilinniarfik/Grønlands Maritime Center, hvor jeg også fik økonomien på ret køl.

- Arbejdet med navigationsskolens skrantende økonomi har foreløbigt betydet, at tre medarbejdere har sagt farvel. Én gik frivilligt på pension, og to er afskediget. Jeg har desuden opsagt alle lokalaftaler, og så må vi bygge op herfra.

- Da jeg startede, gennemgik jeg økonomien, og jeg kunne vise medarbejderne, at hvis vi bare fortsatte, ville vi løbe tør for penge i 2018. Så vi er nødt til at tænke nyt. Og ja, der er kommet en helt ny omkostningsbevidsthed på skolen. Det vigtigste er, at eleverne er i centrum – hvis det ikke er godt for eleverne, skal man ikke købe det. Og så er det også godt at have en fælles trussel fra Nordjylland, det skærper sammenholdet.

- Der er mange ting fra arbejdet med strategien og visionen, der kommer til at afspejle sig i den måde, vi arbejder på i hverdagen. Jeg siger det alle steder – og pusher det lidt. Det er klart, at jeg skal være opmærksom på, at medarbejderne er med.

Samarbejde over vandet

 - En væsentlig nyhed er, at vi skal være meget bedre til at samarbejde – også med dem på den anden side af vandet, det gælder både SIMAC, Svendborg Søfartsskole, Georg Stage, Nyborg Søfartsskole og Fyns Maritime klynge.

- Jeg ser SIMAC som vores nærmeste samarbejdspartner – og af gode grunde konkurrerer vi jo ikke om eleverne, da optagelseskravene er forskellige. Vi skal arbejde med vidensdeling og samarbejde fx om kurser og efteruddannelse. Hvis jeg fx må aflyse et kursus, fordi der kun er to tilmeldte, og SIMAC har det samme kursus, skal vi da slå os sammen. Tilsammen har vi fem simulatorer, det er der også perspektiver i.

Trussel i Nordjylland

- Men jeg vil da godt sige, at vi føler os truede af, at Skagen er begyndt at uddanne skibsførere. Indtil nu viser tallene, at det antal, der starter i Skagen, mangler i Marstal. Det, de er gået op, er vi gået ned. Det er en politisk beslutning, at skolen i Skagen skal fyldes op. Selvfølgelig siger jeg tillykke med godkendelsen, men samtidig må jeg sige, at jo mere, vi deler kagen, jo mindre bliver der til hver.

- Og når Martec nu vil uddanne skibsassistenter, bliver vi virkelig bekymrede. For kvoten er ikke sat op – så dybest set vil alle unge nord for Århus nu starte i Nordjylland – og mangle på skolerne på Fyn; og det betyder, at vi formentlig heller ikke ser dem, når de skal uddannes til navigatører.

Skal tales op

 - Jeg er optaget af at tale skibsføreruddannelsen op. Vi skal se på, hvordan maskinmestrene gjorde; de blev ved med at tale positivt om stillingerne, uddannelserne, lønningerne. Til sammenligning hører jeg tit negativ omtale af navigatøruddannelserne og stillingerne som navigatør.

- Det er vigtigt, at vi udbreder budskabet om, at navigatøruddannelserne er en god lederuddannelse, og at der er gode muligheder til søs – og gode muligheder for at komme i land.

”Plejer” skal hjem

 - Den største udfordring er at nytænke vores uddannelser og sende ”plejer” ud. Vi må tage en kalkuleret risiko og udvikle og lægge på – så vores studerende lærer mere end det, der er krævet i STCW.

Hvis ikke vi gør en forskel, hvorfor i alverden skal de så ansætte danskere? Vi kan bare se over til SIMAC – der blev tænkt nyt på maskinmesteruddannelsen, og det har givet resultater. Det handler om ledelse, ledelse og ledelse, og det er absolut ikke nok – det, vi har nu.

- Vi bruger al for meget tid på det håndværksmæssige: navigation, skibsteknik, men det skal vi bruge minimum af tid på – på det område skal vi bare opfylde STCW. Det har stået i alle anbefalinger de sidste mange år, at navigatører skal uddannes til maritime ledere. Kvalificeret undervisning i innovation, driftsledelse, driftsoptimering kan betyde, at danske officerer skiller sig ud. Og nu må de, der er grå i toppen, og som er gået i land for 20-30 år siden, holde op med at gøre sig kloge på, hvad der skal undervises i.

Følg med udviklingen

 - Tænk ud af boksen… Selvfølgelig er det en udfordring i et traditionelt erhverv, og vi skal have respekt for arven og traditionen – men vi skal videre og forberede vores unge mennesker på, at de skal ud og være innovative ledere. I en verden, hvor der fx tales om autonome skibe og højteknologi. Vi ser ikke autonome skibe som en trussel. Tvært imod er det klart, at vi skal forberede de unge til at tage udfordringen op og uddanne dem til de nye stillinger, der kommer.

Der er ingen tvivl om, at der opstår andre jobs som følge af udviklingen, og at de unge skal kvalificeres på en anden måde. Al forskning siger, at alle jobs bliver anderledes; det skal vi have med. Vi kan ikke stoppe udviklingen.

Rekruttering

 - Rekruttering er en udfordring. Før var der kun en grøn og en blå HF at vælge imellem, nu er der mange forskellige linjer. Vi skal helt klart blive bedre til at sælge varen. I gamle dage var holdningen, at hvis man ikke kunne andet, kunne man da altid blive sømand. Den hænger der lidt endnu, søfart bliver ikke anset som et højniveaufag. Men vi skal have udbredt, at man ikke bliver uddannet til at blive til søs. Hvis du har lyst, kan du blive til søs – men du kan også få et attraktivt arbejde i land fx med HR eller teknisk drift.

- Vores vision er, at uddannelserne både er til søs og i land – og det betyder også, at det er nogle andre folk, vi rekrutterer.

Selvcentrerede danskere

 - Et vigtigt spørgsmål er, om vi i Danmark er lidt selvcentrerede – vi fornægter, at resten af verden er dygtige. Men faktisk skal vi være sindssygt dygtige for at konkurrere globalt – og for, at der er valuta for vores danske hyre. Og det er afgørende vigtigt, at vi ikke smitter de unge med vores selvforherligelse og småracistiske holdninger. Dem kommer man ingen vegne med på et globalt arbejdsmarked. De unge skal ud i verden og vise, at de er bedre … det er ikke nok at sige det.

- Vi skal passe på, at resten af verden ikke overhaler os, mens vi har travlt med at tale om vores egen overlegenhed og vores høje kvalifikationer.