Antallet af ansøgere til de maritime uddannelser er faldet markant i år, hvilket er en udvikling, der har været i gang igennem mange år. Det er bekymrende. Der findes ikke noget quick fix i forhold til at få vendt den kedelige kurve.
22. august 2017
Kronik af Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører
Hvem er de unge, som man gerne vil have skal søge ind på de maritime uddannelser og sejle på dansk indregistrerede skibe?
Den såkaldte millennium-generation, der er født i 1983 eller senere, vil allerede i 2025 udgøre 75% af den globale arbejdsstyrke. Det vil i de kommende år tvinge virksomhederne til omstilling på en række områder.
The Millenials vælger i langt højere grad deres uddannelses- og karrierevej ud fra et behov for at skabe en egen identitet; et behov som forstærkes gennem blandt andet deres digitale tilstedeværelse i kraft af sociale medier.
Det er væsentlig forskelligt i forhold til deres forældre og bedsteforældres generation, som måske vil mene, at de unge bare er forkælede og skal rette ind.
Men hvis de maritime uddannelser og det blå Danmark skal gøre sig håb om at tiltrække kommende danske søfolk, så det sikres, at Danmark stadig har et søfartserhverv, så skal man tage the Millenials alvorligt og lytte til deres ønsker.
De maritime uddannelser er i benhård konkurrence med andre attraktive uddannelser og the Millenials føler, at de kan vælge frit på alle hylder. Derfor kræver det, at der i langt højere grad tænkes digitalt og innovativt i uddannelserne.
Den generation, vi forsøger at blive klog på, stiller tilsyneladende høje krav til arbejdslivet: Det skal give mening og helst på et højere plan. Det skal understøtte identiteten. Det skal helst ikke blive for ensformigt. Det skal passe ind i privatlivet, og det kan blive udfordring, hvis man skal være længere tid til søs.
De vil også gerne udrette noget, også gerne for samfundet. Virksomhedens værdier er også med til at påvirke, hvordan The Millenials har det med deres job. De elsker at arbejde for et firma, der gør en forskel for andre. Spørgsmålet er om danske rederier gør en stor nok forskel for samfundet, som de unge kan se sig selv i.
Der er sager om miljø og klimaudfordringer ved udledning af CO2, dumping af affald på åbent hav, tvivlsomt arbejdsmiljø om bord og ophugning af skibe på fremmede strande. Det er historier, der giver branchen ridser i lakken. De unge ønsker ikke at blive identificeret med det. Arbejdslivet er identitetsskabende i højere grad end for 20 år siden. Man skal føle, at ens værdisæt bliver matchet med virksomheden.
Den romantiske historie om livet til søs trives dårligt. Jeg tror ikke på, at søfarten længere kan sælge sig på, at man stævner ud mod fjerne kyster og oplever den store verden som sømand. Det var i de gode gamle dage, hvor min Far sejlede langfart som skibsfører.
The Millenials er vokset op i en præstations- og performancekultur, hvor de til alle tider og på alle tidspunkter forventes at skulle vise frem, hvad de kan præstere, og blive målt på de præstationer.
Det betyder mere, end min generation forstår, for dem at få et ”like” på Facebook eller sms hjemmefra. Derfor er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende at være til søs med en dårlig internetforbindelse.
Arbejdsbetingelserne er vigtige. Det kræver en meget moderne ledelsesform. De unge forventer hurtigere tilbagemeldinger end den årlige medarbejdersamtale. De er digitale indfødte, og de forventer, at de bliver set og hørt meget oftere end tidligere generationer. Det kræver en meget lydhør ledelsesform.
I gamle dage var kaptajnen helten ombord på skibet. Det er han ikke længere. Han skal skabe god motivation gennem en bevidst anerkendende ledelsesstil over for the Millenials.
Millenials retter sig ikke i samme grad som deres forældre efter autoriteter, hvis de er uenige. Derfor gælder det som leder om hele tiden at være oppe på beatet og forventningsafstemme for derved at undgå misforståelser og forskellige virkelighedsopfattelser og for løbende at optimere balancen mellem tillid og kontrol.
Selvfølgelig mener jeg, at fællesskab, sikkerhed og ansvar skal vægte højt, og at man ombord skal indrette sig efter planen, så tingene kan fungere. Stilles der krav om at arbejde i skiftende vagter, kan man ikke slippe for den tjans.
Tonen til søs kan godt være rå og kontant. Det foregår i et arbejdsmiljø med forskellige nationaliteter, hvor der kan være kulturelle og sproglige vanskeligheder, som kan føre til misforståelser. Over 70% af Millennials sætter virkelig pris på en virksomhed, der behandler medarbejderne ordentligt. Man skal have det godt og sjovt med sine kollegaer. Der skal ikke råbes og skældes ud, fordi man laver en fejl, og det er vigtigt at føle sig velkommen.
De vil have sparring. Måske en god ide at lave en mentor/sparringsordning. Millennials er trænede i hele tiden, at skulle blive klogere. Godt råd til rederierne: Hav en der er virkelig skarp på sit område til at være sparringspartner for den unge. Den unge frygter tilstand i sin faglige udvikling. Organisationen skal være omstillingsparat, og det skal være muligt at prøve sig selv af og udvikle sig.
Mediernes billede af den selvcentrerede ”mig-generation” er langt fra sandheden. Det er en generation, der godt nok tager flere selfies end den ældre generation, men som også sætter pris på mere påskønnelse, temaarbejde og globale muligheder.
Det kan godt være at det er en stor mundfuld for de danske rederier at sende selfie-generationen til søs, men jeg mener, at både uddannelser og de kommende arbejdsgivere bør tage den alvorligt og imødekomme den i et meget vidt omfang, så dansk søfart også består i fremtiden.