Sømandskirken i Hong Kong: Still going strong

Selvom der bliver stadig færre danske søfolk på de danske skibe, har sømandskirken stadig sin berettigelse – og måske er den faktisk vigtigere end nogensinde.

12. december 2017

 

Af Pia Elers | Foto: Signe Leth

”Svendborg Mærsk” og ”Sorø Mærsk” er blandt de knap 200 skibe, der i årets løb har fået besøg af sømandskirkens assistentpar, Signe og Charly Leth. Og det synes de er lidt sjovt, eftersom Signe kommer fra Svendborg, og Charly kommer fra Sorø.

Derudover har de haft gang i en masse aktiviteter på land for den lokale danske menighed. Det har været alt fra festlige sammenkomster som ”Welcome back Party”, når alle var tilbage i Hong Kong efter sommerferie, og mere familiemæssige events som Halloween-fest, der tiltrak både børn og voksne.

Men ellers har det været arbejdet omkring de danske skibe, der har fyldt mest i deres hverdag.

Dansk flag

 - Vi besøger jo kun skibe under dansk flag, og her er det næsten kun de store skibe fra Mærsk, der anløber Hong Kong. Der kommer vel en to til tre stykker om ugen – typisk omkring weekenden. Så sender vi en mail til dem og spørger, om der er noget, vi kan gøre for dem. Og uanset, om de svarer eller ej, så tager vi derud og hilser på. Det er helt klart mit indtryk, at de er glade for at få besøg, fortæller Charly Leth.

Holder øje
De skal selv holde øje med, hvilke danske skibe der er på vej. Ganske vist bliver de også informeret af havnemyndighederne i Hong Kong, men det holder ikke altid.

Derfor gør de også flittigt brug af forskellige online tjenester, hvor man kan tracke skibenes position og nationalitet. Og på den måde opdagede de faktisk, at der for nylig var et skib fra Norden i deres pastorat – nemlig på Lamma Island, der ligger en halv times sejlads fra Hong Kong Central.

Sejlende besøg

 - Det var Norden Neptun, der på det tidspunkt sejlede i fast rute med kul fra Rusland til Hong Kong. Og her havde de en last til et kulkraftværk på Lamma Island. Så vi lånte en båd fra Mariners’ Club og sejlede over og lagde os på siden af dem. Det varede noget, før de fik øje på os, men så fik de da firet en gangway ned, så vi kunne komme ombord, fortæller Signe Leth og tilføjer, at det blev til en god lang snak med kaptajnen, der blev vældig begejstret for den pose Matadormix, de havde taget med til ham.

Det er for det meste de to assistenter, der klarer skibsbesøgene, men præsten vil også meget gerne med, så ofte det nu lader sig gøre. Og det sker faktisk også indimellem, at nogle af søens folk specifikt spørger efter ham, fordi de gerne vil have en fortrolig samtale med ham.

Vigtige samtaler

 - Hvis det er tilfældet, så har det selvfølgelig højeste prioritet. For det er jo også en vigtig del af det at være præst – at være sjælesørger. At man kan hjælpe folk, der har lidt ondt i livet eller bare har brug for nogen, der lytter. Mange af de danskere, vi møder om bord, er jo ganske unge kadetter, der måske aldrig har været så længe væk hjemmefra – og så kan man godt have behov for at snakke med nogle andre, end dem der er om bord, påpeger sømandspræst Anders Skaaning Andersen.

Og på den måde mener han også, at sømandskirkerne i udlandet bestemt stadig har deres berettigelse, selvom der i dag er langt færre skibe under dansk flag og ofte kun en enkelt dansker om bord. Faktisk, mener han, at behovet måske er større end nogensinde, når der er så få danskere om bord.

Giver mening

 - Da jeg for nylig var på besøg på et Mærsk-skib, var jeg der faktisk i fem timer. Her havde jeg nogle gode og lange samtaler med to af søfolkene, så på den måde giver det rigtig meget mening at være sømandspræst. Men det må nødvendigvis foregå om bord – altså være mig, der kommer til dem, eftersom det vil være de færreste, der har tid til at tage ind og besøge mig i sømandskirken, understreger præsten.

Aktiviteter i land
Men derudover er hans job at være præst for den lokale menighed. Der er kirkelige handlinger som barnedåb, konfirmationer, bryllupper og en enkelt begravelse.

Og så bruger han meget tid på det sociale arbejde, der er med til at skabe sammenhold blandt de anslået 700 danskere og deres familier i Hong Kong. Faktisk bruger præsten og assistenterne hovedparten af deres tid på at tilrettelægge aktiviteter i land, men det, mener de, står ikke i modsætning til det at være en sømandskirke.

Dansk udlandskirke

- Med kun 200 anløb om året ville der ikke være skibstrafik nok til udelukkende at være en sømandskirke. Derfor er det supergodt, at vi også er kirke for beboerne i Hong Kong – altså en dansk udlandskirke. På den måde er der grundlag for både at have en præst og to assistenter – og dermed får vi også mange flere ressourcer til at klare arbejdet med skibene, forklarer Charly Leth og suppleres af præsten.

- Faktisk er det lokale kirkeråd meget nysgerrige på sømandsverdenen og lægger et stort arbejde i at samle penge sammen, så der er råd til alle de aktiviteter, vi har kørende. Det er jo den lokale menighed, der hvert år stiller med op til 80 frivillige for at gennemføre den indtægtsgivende julebasar. Så jeg ser det som et samspil, der giver værdi for begge parter, påpeger Anders Skaaning Andersen, der også jævnligt rejser til Beijing og Shanghai for at holde gudstjenester.