Andreas Tolstrup deltog i den ekstremt kolde SAR-øvelse ved Svalbard i år. Som Engineering Team Lead Raft hos Viking Life-Saving Equipment har han på den måde indhentet afgørende vigtig viden om virksomhedens udstyr.
11. juli 2017
Af Lise Mortensen | Foto: Andreas Tolstrup Laursen
- Udgangspunktet for øvelserne var at afprøve, om det udstyr, der bliver brugt i forhold til at opfylde kravene i Polarkoden, i praksis kan leve op til kravet om, at man skal kunne overleve i fem døgn i arktisk miljø. Det stiller helt andre krav både til udstyr, viden, ledelse og den enkelte. Vi ville udfordre regelsættet og undersøge, om det er fysisk muligt at overleve i fem dage.
Fugt og kulde
Under øvelsen i 2016 viste der sig nogle meget grundlæggende problemer, som reducerede den tid, det vil være muligt at overleve i flåden.
For det første var der ikke opmærksomhed på udluftning; blandt andet fordi det virkede naturligt at lukke flåden så meget som muligt for at holde på varmen.
Det kom til at give store problemer med kondens. Luftfugtigheden inde i flåden blev hurtigt alt for høj – og det betød, at deltagerne fugtede til og fik kondens inde i overlevelsesdragterne – og derfor blev de våde og kolde. Det viste sig også, at bunden i flåden var meget kold. Endelig blev CO2-indholdet i luften hurtigt meget høj, i en grad der vurderedes til at være for meget.
Ændret i SARex2
- Disse problemer tog vi højde for på flere forskellige måder under øvelsen her i 2017.
For det første blev flåden skiftet ud med en selvvendende flåde, hvor der er højere til loftet, så der er mere luft, og hvor der er ståhøjde, forklarer Andreas Tolstrup Laursen:
- Desuden var der kun 19 personer ombord i en 25 personers flåde – spørgsmålet om plads er afgørende vigtigt; flåderne til brug i de polare områder skal alle nedgraderes, fordi man fylder meget mere i en overlevelsesdragt, og fordi det er afgørende, at man kan komme til at bevæge sig. Endelig var det en anden type flåde med tykkere og bedre isoleret bund.
- I 2017 havde vi konstant udluftning. Det betød, at der var en lille smule koldere, men da det også betød, at vi ikke blev fugtige inde i overlevelsesdragterne, kunne vi holde varmen meget længere, fortæller Andreas Tolstrup Laursen, der tilføjer, at det, at der var højere til loftet og mere plads i flåden, var udslagsgivende, fordi man kunne rejse sig op, stå lidt og gå hen til en anden plads:
- Det betyder meget, at man lige får bevæget sig og får blodomløbet i gang. Det har også stor psykisk betydning, at man mærker, at kroppen ikke går i forfald.
Endelig peger Andreas Tolstrup Laursen på, at stemningen og ledelsen i flåden har stor betydning.
- Der skal være én uddannet flådeansvarlig fra skibet med i hver flåde til at holde humøret oppe, holde styr på tider, mad, udluftning osv. og fx opfordre folk til at rejse sig op og bevæge sig.
- Hver sjette time var der besøg af en læge, der tjekkede vores blodtryk, puls og motorikken i hænderne, tjekkede bevidsthedsniveauet med regneøvelser, og om vi havde væske mangel.
Livbåd
Et andet hold deltog i øvelsen i en livbåd. Under første forsøg med livbåd var der nogle af de samme problemer som i redningsflåden: for lidt udluftning, for lidt ilt, for meget fugt, og deltagerne blev kolde og våde og klagede over meget dårlig siddekomfort.
I andet forsøg var livbåden opgraderet med varmesystem, tykkere hynder og klimaanlæg, så deltagerne kunne tage overlevelsesdragterne af, da der var 20 grader varmt. Der var 26 personer i en livbåd til 52 personer.
- Det er ikke en konkurrence mellem flåde og livbåd, men et spørgsmål om at overleve i Arktis, understreger Andreas Tolstrup Laursen, der tilføjer, at eksisterende skibe har konventionelle livbåde ombord, og sandsynligheden taler ikke for, at de skifter disse. Derimod skal der på disse fartøjer findes andre løsninger ift. sammensætning af flåde/livbåd/dragter/PSK/GSK etc.
Men begge typer udstyr er i brug; og nogle skibe har ganske enkelt ikke plads til livbåde til alle passagerer. Så både livbåde og redningsflåder skal udvikles og opgraderes.
5 døgn?
Forsøget blev afbrudt på grund af dårligt vejr, så det var ikke muligt at undersøge, om det er muligt at overleve i fem dage. Men Andreas Tolstrup Laursen mener, at det ville være muligt med de forbedringer, der var med i andet forsøg.
- De, der sad længst i flåden, sad der i over 30 timer. Og baseret på de forskellige typer af redningsdragter, som blev anvendt, viste der sig tegn på, hvilke materiale/design kombinationer der er bedst anvendelige.
- Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvor lang tid man vil kunne overleve, før man bliver reddet. Ser vi på SARex1 og SARex2, kan vi se, at der er en forbedring i opholdstid i flåden ved at have forbedret kritiske områder som køling fra bund, dragter og kontrol af indeklima. Jeg kan ikke sætte tid på eksisterende udstyr, men der er en betragtelig ændring mellem SARex1 og 2, lyder Andreas Tolstrup Laursens bedømmelse. Til spørgsmålet, om han mener, at udstyrskravene i Polarkoden bør ændres/gøres mere specifikke, lyder svaret:
- Det giver mening at sætte mere specifikke krav på de nøjagtig livsforlængende dele for over hele markedet at have en høj ensartet standard for sikkerhed.