Folkene bag Radio Medical

PÅ SAMME HOLD: Alle navigatører kender til Radio Medical – som et telefonnummer eller en mailadresse. Men hvem passer linjen – hvordan er vagterne, kan man ALTID komme til at tale med en læge?

07. oktober 2018

 Tekst: Lise Mortensen | Foto: Carsten Lundager

- Ud over det rent praktiske med sproget skal vi være opmærksomme på, at vi ikke tænker ens om kroppen og helbred – og at nogle fysiske ting fx heller ikke er helt ens. Det giver nogle ekstra udfordringer, siger Jan Vork, Jan Vork, leder af Radio Medical Danmark (RMD).

- Vi har netop opbygget ordningen, så der ikke er noget filter eller visitation, før man får fat i en læge. Det foregår med en mobiltelefon i lommen, der er direkte adgang til lægen, og det er en kæmpe styrke. Vi er ”helt rent på samme hold”. Vi har ingen skjulte dagsordener – vi får fx ikke ekstra honorar for at undgå evakueringer, siger Jan Vork, der ud over at være leder af Radio Medical Danmark (RMD) også er overlæge i Fælles Akut Modtagelse på sygehuset:

- På den ene side bliver vores samarbejde med sygdomsbehandlerne personligt, efter et par mails skriver vi fx kun fornavn. Men det er også en balance, vi skriver ”pænt og korrekt” og skriver også vores titel – overlæge – efter fornavnet.

Lægerne skriver journal på hver henvendelse.

I 2017 var der 1823 kontakter fordelt på 1811 sager/patienter. Antallet af sager per måned topper i sommermånederne juli og august, omkring efterårsferien i oktober og i december – en variation, der kan skyldes flere passagerer på færgerne.

Samarbejde med behandlerkurser
- Vi har et godt samarbejde med Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø, og vi er med til at evaluere kurserne. Pensum er ændret, så det er mere praktisk, og hver kursist får en case, hvor han/hun kontakter Radio Medical Danmark, fortæller Jan Vork:

- Ud over det rent faglige, betyder det også, at sygdomsbehandlerne under kurset oplever, at selv om vi er overlæger, er vi helt almindelige mennesker – særligt for folk fra andre lande kan der være en barriere ift. at tale med en læge.

Fordel at kende uddannelsen
Jan Vork peger på, at det er en stor fordel, at RMD-lægerne kender navigatørernes uddannelse, kan henvise til Lægebog for Søfarende, og kender indholdet af medicinkisterne.

- Jo bedre samarbejde, jo bedre bliver resultatet. Jo flere og jo bedre informationer, vi får – jo bedre svar kan vi give. Hvis vi skal hjælpe patienten bedst muligt, skal sygdomsbehandlerne lave en ordentlig undersøgelse – og videregive den mest præcise beskrivelse til os.

- Ud over det rent praktiske med sproget skal vi være opmærksomme på, at vi ikke tænker ens om kroppen og helbred – og at nogle fysiske ting fx heller ikke er helt ens. Det giver nogle ekstra udfordringer, siger Jan Vork.

Flere fotos
Udviklingen går imod, at der er flere og flere, der medsender fotos i en mail, og det gør samarbejdet nemmere og diagnoserne mere præcise.

- Hvis vi fx skal bedømme, om et sår skal sys – eller bedømme noget udslæt, er det meget bedre at se på et billede end at læse en lang forklaring.

50 evakueringer
I 2017 blev der i samråd med Radio Medical Danmark foretaget 50 akutte evakueringer fra skibe enten med assistance af helikopter, med fartøj fra JRCC eller via rigge.

Herudover var der 80 ilandsætninger – der er defineret som et besætningsmedlem, der sygeafmønstrer før planlagt afmønstring til videre behandling ved næste mulige havneanløb. Tallene udgør ca. 7 % af det samlede antal henvendelser til Radio Medical Danmark. Evakuering kan foregå overalt i verden og er en opgave, som Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) tager sig af.

Radio Medical

Radio Medical har adresse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Bemandingen består af seks overlæger, to lægesekretærer og en it-ansvarlig. Lægerne har organiseret sig sådan, at sygdomsbehandlere på skibe året rundt og døgnet rundt kan ringe til Radio Medicals telefonnummer og få direkte kontakt til en læge.

Hjælper alle nationaliteter

Radio Medical har henvendelser fra navigatører fra mange forskellige lande, ligesom patienterne er internationale. Danskere (inkl. grønlændere og færinger) udgør 38 % af sagerne. Herudover er der en del sager med sømænd fra Filippinerne (22 %) og Indien (16 %).