Af Lise Mortensen | Fotos: Privat
Søsyge kan ramme alle, alt efter hvor meget, det gynger – og hvor sensibel, man er. Det er et helt specielt biologisk fænomen, fordi tilstanden ikke rummer noget som helst i form af hensigtsmæssighed, en egenskab, der ellers karakteriserer de fleste biologiske processer.
Der forskes i søsyge, der på det generelle plan hedder transportsyge, og som dækker over både køresyge, luftsyge og søsyge. En af forskerne er Therese Ovesen, som er klinisk professor, overlæge, dr. med. ved Institut for Klinisk Medicin – Regionshospital Holstebro.
- Transportsyge kommer, når der er uoverensstemmelse imellem det, som øjnene ser – og det, som balancenerven kan registrere, forklarer professoren:
- Kroppen skal så at sige lære, at der kommer kraftpåvirkninger i alle dimensioner. Den vil automatisk forsøge at rette sig ind – som et waterpas. Men når det er underlaget, der bevæger sig, kommer det ikke til at passe.
Der er en meget stor psykisk faktor i søsyge. Hvis man forventer at blive syg, bliver man det nemmere. Derfor kan det hjælpe at blive adspredt – have ansvar – beskæftige sig med noget arbejde. (Ligesom føreren af en bil ikke bliver køresyg.)
Angst er også en vigtig faktor.
Tendensen til at blive transportsyg kan ændre sig igennem sygdom, og fx når kvinder får børn.
Og endelig: de fleste vænner sig til bevægelserne og kommer over søsygen i løbet af et par dage.
Faktisk er kvinder generelt mere sensible end mænd – og bliver mere søsyge. Det er der ingen forklaring på. Måske opfatter kvinder bevægelserne kraftigere. For en del vil søsygen fortsætte, efter de er gået i land.