Grønlandske søkort - udviklingen år for år

Af Lise Mortensen | Søfartens Ledere | Illustrationer: Geodatastyrelsen

2. verdenskrig: Den moderne søopmåling i Grønland tog sin begyndelse omkring 2. verdenskrig, da US Coast Guard foretog opmåling omkring de amerikanske baseanlæg ved Thule, Søndre Strømfjord og Narsarsuaq foruden det nuværende Grønnedal. Opmålingen startede ved Diskoøen og videre sydover.

1959: Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 blev søopmålingen ved Grønland opprioriteret. Der blev bevilget bygning af 4 mindre opmålingsbåde og indsætning af to større inspektionsskibe, og produktionen af søkort over Grønland, med fokus på Vestgrønland, blev betydeligt forøget. Størstedelen af de eksisterende producerede grønlandske søkort er fremstillet i perioden fra 1959-1970. Søkortene byggede i væsentlig omfang på Geodætisk Instituts kortlægning af Grønland fra 1940’erne. Kortlægningen var karakteriseret ved, at der ikke var gennemført en nøjagtig geografisk opmåling af Grønland, inden søkortlægningen fandt sted, og at kystlinjen derfor ikke ligger geografisk korrekt.

1967: Indtil 1967 blev der foretaget søopmåling af Grønlands åbne farvande op til Qaqortoq. Herefter blev der kun opmålt indenskærs i Grønland med de 4 mindre opmålingsbåde indtil 1980, hvor bådene efterhånden var blevet nedslidte. Opmålingen ved Grønland blev derefter indstillet. Søkortene over området blev opdateret i takt med, at rettelser og tilføjelser blev modtaget.

1989: Efter en pause på otte år besluttede Forsvarsministeriet i 1989, at søopmålingen ved Grønland skulle genoptages med to mindre skibe. Opmålingerne blev indarbejdet i de søkort der var udarbejdet i perioden 1959-1970. Opgaven med opdatering og udgivelse af søkort blev i 1989 overført med Søkortarkivet til Kort- og Matrikelstyrelsen, den senere Geodatastyrelsen.

Midten af 00’erne: Kort- og Matrikelstyrelsen vurderede i midten af 00’erne, at en modernisering af produktionen af de grønlandske søkort, der skal kortlægge det 5-600.000 km store havområde ved Grønlands vestkyst og sydlige spids, skulle opprioriteres. Det skyldtes bl.a., at nye digitale søopmålinger fra grønlandske farvande ikke kunne lægges ind i de eksisterende søkort. Årsagen var, at de gamle søkort var fejlagtigt placeret i forhold til moderne positionering med satellitter, der på dette tidspunkt var blevet en alment tilgængelig teknologi til søopmåling og navigation.

Geodatastyrelsen og Forsvaret samarbejder om søopmålingen, mens Geodatastyrelsen alene har opgaven med at producere og ajourføre søkort.

Området i Sydvestgrønland var på dette tidspunkt dækket af 65 papirsøkort, men Kort- og Matrikelstyrelsen, Selvstyret og Nautisk Udvalg i Grønland vurderede, at området burde dækkes af 73 genoprettede og digitaliserede søkort pga. nye sejladsmønstre. Ligeledes vurderede Kort- og Matrikelstyrelsen, at det var nødvendigt at opdatere søkortene efter nyeste standarder og tilføje ekstra relevant information i de enkelte søkort som f.eks. udsnit af søkort i bedre målestok for vanskelige besejlingsområder.

2011: Kort- og Matrikelstyrelsen konstaterede, at det var nødvendigt at indføre et nyt produktionssystem for at gennemføre den omfattende søkortlægning over Grønland. Dette skete i løbet af 2011. Produktionssystemet og IT-miljøet gav problemer i de første par år og blev efterfølgende optimeret og udviklet på en række områder.

I 2013 udgav Rigsrevisionen "Beretning om Danmarks indsats i Arktis”, hvor forhold, som vedrører rigsfællesskabet, blev undersøgt. På søkortområdet konkluderede Rigsrevisionen, at ”Geodatastyrelsens produktion af søkort skal øges væsentligt for at nå det fastsatte mål om 73 opdaterede og nye søkort i 2018”.

2015: Kort- og Matrikelstyrelsen har gradvist fra midten af 00’erne allokeret flere ressourcer til produktionen af grønlandske søkort, og i foråret 2015 var 15 personer direkte allokeret til produktion af grønlandske søkort. I forbindelse med ressortomlægningen i 2015 overgik ansvaret for kortlægningen fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Oktober 2015: Den nyvalgte Venstre-regering offentliggør beslutningen om at flytte 3.900 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. Geodatastyrelsen, som står for udarbejdelsen af de grønlandske søkort, skal udflyttes til Aalborg 1. november 2016. Beslutningen giver anledning til kritik fra Geodatastyrelsens medarbejdere, der varsler, at mange medarbejdere vil fratræde deres stillinger og ikke flytte med styrelsen til Nordjylland.

Marts 2016: I et notat om konsekvenserne af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser fremgår det, at Geodatastyrelsen vurderer, at udflytningen til Aalborg vil medføre et stort tab af specialiseret arbejdskraft. Dette tab af arbejdskraft vil forsinke arbejdet med søkortene på ubestemt tid, mener Geodatastyrelsen. Kun 32 af de 73 søkort ligger på dette tidspunkt færdige.

I november 2016: Rigsrevisionen offentliggør et notat som opfølgning på ”Beretning om Danmarks indsats i Arktis”. Af notatet fremgår det, at Geodatastyrelsen havde optimeret produktionssystemet og forbedret sit interne IT-netværks hastighed og kapacitet. Desuden var der tilført ekstra årsværk til produktionen.

Produktionssystemet var efter forbedringerne tilstrækkeligt optimeret til den øgede produktivitet, og Geodatastyrelsen forventede at kunne opfylde målet om at levere 73 søkort til selvstyret i 2018 ved en opskalering af produktionen. Opskaleringen ville forudsætte ekstra ressourcer til produktionen i perioden 2016-2018. Rigsrevisionen konstaterede i den forbindelse, at styrelsen havde styrket produktionen af søkort på en række områder, men fandt det ikke tilfredsstillende, at Geodatastyrelsen på grund af udflytningen og de deraf følgende opsigelser ikke ville kunne levere søkort efter den tidsplan, som var aftalt med Grønlands Selvstyre.

November 2016: Geodatastyrelsen flytter til Aalborg. Inden flytningen har to tredjedele af styrelsens medarbejdere fratrådt deres stillinger eller er blevet afskediget – herunder 14 ud af de 15 medarbejdere, som arbejdede med de grønlandske søkort. Styrelsen er hastigt i gang med at finde og optræne ny arbejdskraft til at erstatte den viden og ekspertise, der gik tabt under flytningen.

Udgivelsen af søkort går midlertidigt i stå.