Jobglæde i havnevagten

Af Lise Mortensen | Lederne Søfart

- Det helt utrolige ved at gå i land og få et almindeligt ”borgerligt job” er, at jeg kommer hjem hver dag og sover i min egen seng. Og, når jeg har fri, er der ikke mere at tænke over, siger Bitten Hollænder Bram, der for to måneder siden skiftede jobbet som overstyrmand i Royal Arctic Line ud med et arbejde som havneassistent på Esbjerg Havn.

Nå ja, det med at slippe jobbet helt, bare fordi hun har fri, kan godt være lidt svært, indrømmer den nyslåede havneassistent. Hun fortæller, at hun i hvert fald én gang i døgnet lige skal kigge på Vesselfinder for at se, om skibene har fulgt aftalerne, og om det hele er gået, som hun har planlagt.

Og så var der et hollandsk fiskeskib, som Bitten Bram skulle have til at forhale – fordi kajen, hvor skibet havde ligget i 14 dage, skulle bruges til noget andet. Skipperen var taget hjem, og der var kun to filippinske skibsassistenter ombord. Først da Bitten tilbød at assistere med at hyre slæbebåde ind, blev skibet endelig forhalet.

- Natten efter satte jeg mig pludselig op i sengen og råbte skibets navn. Det krævede lidt forklaringer til min kæreste, griner hun.

På Antarktis
Bitten Bram er uddannet skibsfører fra Marstal, hvor hun blev færdig i 2010. Hun har sejlet som afløserstyrmand i Fjordline og som 2., 1. og overstyrmand i Royal Arctic Line, indtil hun startede på Esbjerg Havn den 21. september i år:

Sidste gang, Esbjerg havn slog en stilling op, kunne jeg ikke søge den, fordi jeg lå nede ved Antarktis med et skib og var uden for internetdækning. Jeg nåede lige at se annoncen – men kunne ikke komme til at søge den, fordi internettet forsvandt. Da vi kom op til internetdækning igen, var ansøgningsfristen overskredet. Men jeg ringede til havnen og havde en lang, god samtale, og da der igen blev slået stillinger op, ringede de til mig.

Glad for landjob
Egentlig er det kommet lidt bag på Bitten Bram, hvor glad hun er for et landjob.

- Jeg skiftede i første omgang, fordi jobsituationen i Royal Arctic Line var usikker, og så fordi det var tiden til at prøve noget nyt. Men der er rigtig mange ting, der passer mig fint ved at være i Danmark. Jeg kan holde jul, komme til fødselsdage, se min kæreste hver dag… og sove i min egen seng.

Men jeg er også glad for, at jeg går treugers vagter ligesom til søs – og at jeg har friuger. På seks uger har jeg to weekendvagter og 15 vagter enten om dagen, aftenen eller natten. Det ender timemæssigt med en helt almindelig arbejdsuge, og så har jeg vist nok ferier oveni… Det har jeg aldrig prøvet før!

- En anden fordel er, at vi kan bytte, som vi vil. Til søs blev vi nødt til at bytte hele treugers tørner. Her kan vi bytte en enkelt vagt, det gør livet meget mere fleksibelt. Jeg har byttet, så jeg kunne komme med til en polterabend – og en af mine nye kolleger har tilbudt at tage min vagt juleaften, fortæller en glad Bitten Bram.

Passer vagten
Som døgnvagt sidder Bitten i vagten – hvor der er overvågningsskærme, og hvor hun passer havnevagtens radio og telefon. Her er én på vagt i otte timer ad gangen på hverdagene og 12 timer i weekenden, vagten kører 24/7.

På hverdage i dagtimerne bimler og bamler det konstant. Skibe melder ind, mæglere, stevedores og agenter ringer over telefon, kalder på radioen eller mailer.

- Det er mit arbejde at tage imod alle henvendelserne, og så hele tiden at lægge puslespillet for, hvor de enkelte skibe skal ligge, så det passer ift. godset, en reparation osv.

Så er der et skib, der kalder: ”Må vi gå over efter olie eller fx kemikalier på en anden kaj?” Der er skibe, der bestiller slamsuger eller afhentning af affald. Og vi kvitterer også for, når skibene kalder over radioen, når de passerer vores meldepunkter ved ankomst og afgange.

Patruljerer
I hverdagene er det dagteam, der patruljerer på havnen. I weekenden og aften og nat er der lidt mere stille, her er det døgnvagten, der patruljerer. Her tager Bitten Bram telefon og radio med og kører rundt på havnen.

- Vi tjekker, om alt er i orden. Om skibene ligger der, hvor de skal efter planen, og om der er skader rundt om på havnen.

- Desuden overvåger vi arealerne ved DFDS for flygtninge, der forsøger at komme med en trailer ind på færgen til England. Det går der meget tid med, forklarer Bitten Bram:

Jeg møder måske et par filippinere, der ikke kan komme ind igennem ISPS-sikringen på havnen, dem giver jeg typisk et lift til deres skib. Hvis der kommer en mand på en cykel, spørger jeg lige, hvad han laver på havnen … Og så gør det bare en forskel, at vi viser flaget.

God arbejdsplads
Jeg har fået et rigtig godt indtryk af Esbjerg Havn som arbejdsplads. Her er gode kolleger, de fleste er gamle søfolk, og her er en god og bramfri tone, der ligner den, der er til søs, siger Bitten Bram:

- De har så skullet vænne sig til, at jeg danser en sejrdans og råber op inde i vagten, når jeg endelig har fået et skib til at sejle – og kabalen går op. Men det tager de nu ret pænt, griner Bitte Bram. Efter to måneder på havnen er hun overbevist om, at hun bliver i land.

- Jeg har altid troet, at jeg skulle sejle. Men nu er jeg afklaret med, at jeg gerne vil arbejde i land, og her på havnen stopper folk ikke – de går på pension, har jeg hørt.

Det er klart, at det bliver mærkeligt, når sønæringsbeviset ryger – men der går nogle år.