I en moderne verden med stærkt forøget skibstrafik i de grønlandske farvande er det selvklart en betydelig risikofaktor, at der mangler informationer om dybder, skær og grunde, lyder det fra konsulentfirmaet HARNVIG - Arctic & Maritime.
31. januar 2018
Af Lise Mortensen | Foto: Colourbox
- En væsentlig forudsætning for sikker sejlads hvor som helst i verden er gode søkort. Og netop på det punkt halter det arktiske område langt bagud i forhold til resten af klodens farvande. Der er rigtig mange steder langs de grønlandske kyster, der ikke er opmålt – hvor der kun findes såkaldte lodskudslinjer; dvs. ruter, hvor der tidligere har sejlet et skib, der så har registreret dybderne langs de udsejlede kurslinjer, lyder det fra Klaus Harnvig fra konsulentfirmaet HARNVIG - Arctic & Maritime:
- Kommer man blot få hundrede meter ud af kurs, er man i totalt ukendt farvand med stor risiko for grundstødning. Tilstedeværelsen af havis og isbjerge gør, at man meget ofte må afvige kursen for at undgå påsejling af isen, og derved er man tvunget uden for de ”sikre” ruter.
Desuden har de tidligere opmålingsmetoder medført, at landet, dvs. kystlinjer, øer og skær, ikke ligger ”de rigtige steder”, altså er fejlplaceret i forhold til de GPS-baserede elektroniske søkort. Derfor er det afgørende vigtigt at få opmålt kysten og dermed få et kortmateriale, hvor man kan stole på, at skibets markerede GPS-position rent faktisk også er korrekt placeret i forhold til kysten.
Dybder, skær og grunde
I en moderne verden med stærkt forøget skibstrafik i de grønlandske farvande er det selvklart en betydelig risikofaktor, at der mangler informationer om dybder, skær og grunde. Særligt når en stor del af sejladsen foretages af meget store krydstogtskibe med tusinder af passagerer om bord.
Den moderne, højeffektive søopmåling i Grønland blev mere eller mindre sat på pause i halvfemserne og nullerne, men blev besluttet genoptaget i 2009. På grund af udflytningen af Geodatastyrelsen i 2015 gik det i øvrigt allerede da forsinkede projekt i stå, og i skrivende stund er det usikkert, hvornår arbejdet kommer ordentligt i gang igen, påpeger Klaus Harnvig:
- Konsekvensen er, at de mange krydstogtskibe, der besejler Grønland i sommermånederne, må leve med en forhøjet risiko for grundstødning. Dette er i sig selv uacceptabelt, og når man så yderligere ser på det mangelfulde SAR (Search and Rescue) beredskab, der ikke er i stand til at evakuere de mange mennesker om bord, virker det helt uforståeligt, at der ikke bliver taget de nødvendige skridt til at bringe søopmålingen og den efterfølgende udarbejdelse af nye søkort helt op i gear.
Udflytningen af statslige arbejdspladser kan man mene om, hvad man vil. Men, at denne udflytning forhindrer udførelsen af kritiske opgaver, og reelt bringer mange menneskeliv i forøget fare, er ikke en acceptabel konsekvens.