De sidste tre år har danske rederier hvert år optaget 50 filippinske kadetter, der med fuld økonomisk støtte vil blive uddannet på MAAP, Maritime Academy of Asia and the Pacific, i Manila. Den nu fhv. erhvervsminister Brian Mikkelsen besøgte akademiet og kadetterne på sin sidste officielle ministerrejse, der netop gik til Filippinerne.
18. december 2018
Tekst: Pia Ehlers | Foto: Erhvervsministeriet/Privatfoto
Torm gør det. Norden gør det – og selvfølgelig gør Mærsk det også. Hyrer tusindvis af udenlandske søfolk til at bemande deres skibe. Forklaringen er, at de slet ikke kan få danske søfolk nok – og det gælder tilsyneladende også, når det handler om at rekruttere kadetter og få dem uddannet til navigatører og maskinmestre. Derfor besluttede Danske Rederier ifølge MAAP´s oplysninger i 2015 at skyde 540.000 dollar i uddannelse og træning af filippinske kadetter – og det første kuld på et halvt hundrede kadetter er netop blevet færdige med den teoretiske del af uddannelsen og skal i gang med deres sejltid på de danske skibe.
”Det var en rigtig god oplevelse at besøge MAAP, der altså p.t. er i gang med at uddanne 200 skibsofficerer til at sejle på danske skibe. Jeg blev mødt af en flok smilende, hårdtarbejdende og også taknemmelige unge filippinere. For det at få kontrakt med et dansk rederi og være sikret beskæftigelse efter endt uddannelse er jo deres vej ud af den fattigdom, der stadig præger landet,” beretter Brian Mikkelsen.
I sin ministertid nåede Mikkelsen tidligere på året at lancere den såkaldte ”Blå handlingsplan”. Og her var netop rekruttering en af de store udfordringer, der skulle sættes fokus på for at bevare fødekæden af officerer til handelsflåden. Ifølge rederiernes opgørelse sejler de danske officerer gennemsnitligt i fem år – derefter er det kun 20 pct., der fortsætter karrieren til søs.
”Altså – jeg har snakket med rederierne om det – både Mærsk, Norden og Torm, som var med herude. Og de siger, at problemet med den danske arbejdskraft, som ellers er rigtig god, er, at de ikke bliver hængende. Det gør filippinerne derimod – hele livet måske. Så når vi ikke kan få danske søfolk nok, så er man nødt til at se på de udenlandske søfarende. Og da filippinerne udgør en tredjedel af de godt 9.000 beskæftigede i handelsflåden, er det naturligt at se den her vej,” mener han.
Minder om militærakademi
Den nu forhenværende minister blev under besøget på MAAP modtaget af skolens rektor, forhenværende admiral Santos. To rækker uniformsklædte kadetter stod på rad og række, mens de to herrer sammen skridtede fronten af. På mange måder ligner det maritime filippinske akademi mere et militærakademi end en maritim skole, og hvide kadetuniformer er ikke blot til ære for VIP-gæster, men slet og ret en skoleuniform. Deres autoritetstro lader sig heller ikke fornægte – og de var lidt benovede over, at en minister ligefrem opfordrede dem til at stille spørgsmål – direkte til ham. Men da først Mikkelsen gik rundt blandt dem og gav hånd til så mange som muligt, blev stemningen mere afslappet.
”Jeg havde en fin snak med kadetterne. Der er selvfølgelig rift om at få en kontrakt med et dansk rederi, hvor der er langt bedre forhold end mange andre udenlandske rederier. Men det er også godt, at flere af de danske rederier – bl.a. Torm – gør meget ud af at fortælle kadetterne om dansk kultur, hvordan tingene foregår på et dansk skib, og at det eksempelvis er okay at stille spørgsmål til sine overordnede,” siger Brian Mikkelsen og tilføjer: ”Det er jo fantastisk for dem at få en uddannelse, der sikrer dem fast job og en ret god løn – og da også et helt andet ansvar end at være crew member og nederst i hierarkiet på et krydstogtskib.”
Benhård udvælgelse
Med på turen var udover repræsentanter for Danske Rederier også direktør for Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth. Han var ligesom Mikkelsen ret imponeret af det arbejde, der bliver gjort på MAAP og fremhæver den også som en af de fremmeste og flotteste skoler i Filippinerne.
”Der er jo en fuldstændig vild interesse for at komme ind på sådan en skole, hvor de har udsigt til en karriere i eksempelvis et dansk rederi. Her vil de kunne komme til at tjene fem til seks gange mere end en almindelig filippiner. MAAP får da også hvert år over 10.000 ansøgere, men det er kun ganske få procent, der kommer ind, da de skal igennem en benhård optagelsesprøve,” fortæller Andreas Nordseth.
Når først kadetterne er kommet igennem nåleøjet til det maritime akademi, kan de danske rederier så udvælge dem, de vil skrive kontrakt med. Udvælgelsen sker gennem interview og i visse tilfælde også intelligenstests. Siden 2015 er der hvert år startet 50 kadetter fordelt på to klasser – og til næste år vil de første ”danske” maskinmestre og navigatører få deres sønæringsbevis.
”Men det er ikke er en dansk uddannelse. Den minder nok mere om en amerikansk og har også en snert af militærtræning over sig. Og så kører de mere konventions-nært – om jeg så må sige – altså går præcis efter de krav, der står i STCW-konventionen,” siger Andreas Nordseth og uddyber: ”I Danmark har vi en tradition for at spørge erhvervet, hvad de har brug for. Der kan være ønsker om, at maskinmestrene skal lære mere engelsk og administration. Eller at navigatørerne gerne må lære lidt mere om teknik. Og det lytter vi jo til og lægger gerne mere på, hvor en filippinsk uddannelse måske i højere grad er en international standardvare,” lyder hans vurdering.
Stadig problemer med STCW
Han skynder sig dog at tilføje, at de basale elementer i uddannelsen såsom søvejsregler, stabilitet, søsikkerhed etc. – der skal de lære det samme som deres danske kolleger. Det ligger jo implicit i, at de skal leve op til internationale standarder. Men det har indimellem for nogle filippinske søfartsakademier knebet med at leve op til de krav. Derfor har den europæiske søfartsorganisation EMSA, som Nordseth er formand for, på vegne af EU flere gange foretaget inspektion af disse uddannelsessteder.
”Filippinerne har gjort meget, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at der også har været nogle svage punkter gennem årene – ikke alle skoler har opfyldt de internationale krav. Det er noget, de filippinske myndigheder stadig arbejder med, så de fortsat kan opnå EU's anerkendelse af deres maritime uddannelser. Derfor har EMSA flere gange været på inspektion og påpeget visse mangler – eksempelvis, at der ikke i tilstrækkeligt omfang føres den kontrol og det tilsyn med skolerne, som der er krav om i konventionen,” forklarer Andreas Nordseth.
Selvom langt de fleste maritime skoler lever op til de internationale krav, så er der altså stadig nogle udeståender. EU-Kommissionen er i dialog med Filippinerne med henblik på at få de sidste problemer ryddet af vejen.