Søvnløshed har stor betydning for mental sundhed og trivsel

Af Lise Mortensen | Lederne Søfart

Skibes besætninger er under stigende pres fra konkurrencedygtige tidsplaner og færre besætningsmedlemmer. Og der er ingen tvivl om konsekvenserne af for lidt og for dårlig søvn: Både ulykkesstatistikker og forskningslitteratur peger på, at træthed og fatigue har store konsekvenser for sikkerhed, helbred og velfærd.

Kaptajner mest udsatte
Fatigue og psykosociale virkninger af lange vagter, meget arbejde og for lidt og for dårlig søvn er hovedemnerne i en ny forskningsrapport – MARTHA – der fornyligt er offentliggjort.

Nogle af de væsentlige resultater fra projektet er:

• Hovedparten af de ca. 1000 adspurgte søfolk angiver, at fatigue og stress øges i takt med længden af udmønstringen.
• Kaptajner lider mere af fatigue og stress end deres kolleger
• Havneanløb er særligt krævende: svarene viser, at ingen ombord får tilstrækkelig søvn i havn, og at nattevagter er særligt udsatte for at falde i søvn.
• Høje træthedsniveauer kan opstå på ethvert tidspunkt af rejsen, men mængden og kvaliteten af søvn forværres over lange rejser.

Søvnige kinesere
Resultaterne kommer fra et stort forskningsprojekt, der har løbet over fire år. 1000 søfolk har udfyldt spørgeskemaer, der er udført interviews, et antal søfolk har ført dagbog – og andre igen har båret en søvnmåler på armen. Søfolkene kommer fra fire rederier fra to forskellige kulturer; to europæiske rederier; og to kinesiske. Det har givet mulighed for forskning i, om rederiernes holdninger/kultur og styring betyder noget for besætningernes mulighed for at få søvn nok.

Undersøgelsen viser, at besætningerne på de kinesiske skibe generelt er mere trætte og mere stressede og sover dårligere end besætningerne på de europæiske skibe. En del af forklaringen ligger i, at kineserne opgiver, at deres søvnbehov er 8,6 timer i døgnet – mens europæerne kan nøjes med 7,6 time.

Stressende faktorer
Officererne er generelt mere pressede og stressede end menige søfolk – de er mere trætte, og deres søvnkvalitet er også dårligere. Alle – både menige og officerer – er dog enige om en række faktorer, der særligt presser dem:

• Nye regler og flere krav
• Flere inspektioner og mere papirarbejde
• Dårlige apteringer
• Mangel på vedligeholdelse
• Arbejde i havn
• At skifte skib
• Kollegernes kvalifikationer

67 timer
Den gennemsnitlige arbejdstid for alle de adspurgte var 67 timer om ugen. Der var ikke væsentlig forskelle mellem rederierne – og det skal bemærkes, at de 67 timer ikke indbefatter overtid – og er for alle stillinger ombord.

90 % er stressede
61 % af deltagerne i spørgeundersøgelsen pegede på, at de er mere udkørte ved slutningen af udmønstringen end ved starten. Blandt 2. og 3. styrmænd svarede lidt over halvdelen, at de var udkørte sidst på udmønstringen – og for kaptajnerne var tallene helt oppe på 90 %, der var både stressede og udkørte sidst på en udmønstring.

Søvn og sikkerhed
Motivationen falder, jo længere udmønstringen har varet. Dette er vigtigt for sikkerheden – da det kan være den underliggende grund til at vælge nemme, men mindre sikre genveje og til at undlade at følge procedurerne.

Kulturændring
At ændre kulturen i shipping repræsenterer en stor udfordring både for enkelte søfarende og for landorganisationen. Det første vigtige skridt er at øge bevidstheden om, hvordan den enkelte og organisationen kan håndtere fatigue. Det kan ske ved oplysning om søvn og fatigue i guides og brochurer.

”Trætheds-hændelse rapportering” er et andet vigtigt element i kampen imod fatigue, men det er afgørende, at det er en del af en blame fri kultur. Medarbejdere vil være tilbageholdende med at indrapportere hændelser, som kan være forårsaget af træthed eller fatigue, hvis de tror, der vil være repressalier.

Fatigue Risk Management Systems kan indføres til søs på linje med andre sikkerhedskritiske transportformer. På længere sigt kan forbedrede skibsdesign have en betydelig indvirkning på at reducere dårlig søvnkvalitet og dermed modvirke fatigue.

Spørgsmål, der bør forskes i

• Hvad er den optimale vagtlængde? Bør den være kortere end MLC-kravene?
• Hvordan bør hjemmeperioden mellem udmønstringerne være for at sikre fuld restitution?
• Er der "humør"-ændringer over tid ved dårlig og for lidt søvn, og har det betydelig indflydelse på den søfarendes psykiske velbefindende?
• Videreudviklingen af FRMS-koncepter for shippingindustrien.
  
  

Specifikke mål er:

• Udvikling af forbedrede trætheds-forudsigelses modeller.
• Udvikling af instrumenter til at kortlægge det psykiske velbefindende på langt sigt.
• Udvikling af modeller, der kan udregne og forudsige træthed og den fornødne restitution.