Stop for grønlandske søkort

”Bedre balance”. Udflytningen af Geodatastyrelsen fik udgivelsen af grønlandske søkort til at stoppe brat. Der er på nuværende tidspunkt udgivet 32 ud af 73 planlagte papirsøkort. De resterende 41 søkort er forsinket, indtil der foreligger en ny produktionsplan ved udgangen af 2018.

31. januar 2018

 

Tekst: Lise Mortensen | Foto: Geodatastyrelsen / Colourbox / Martin Nissen.

Som en del af Regeringens udflytningsplan, Bedre Balance, flytter Geodatastyrelsen i november 2016 til Aalborg.

Inden flytningen har to tredjedele af styrelsens medarbejdere fratrådt deres stillinger eller er blevet afskediget – herunder 14 ud af de 15 medarbejdere, som arbejdede med de grønlandske søkort.

Udflytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg stoppede dermed udgivelsen af opdaterede, grønlandske søkort og af elektroniske søkort med opdateret søopmåling og detailoplysninger på ubestemt tid. Planen lyder nu, at der skal aftales en ny produktionsplan for de grønlandske søkort inden udgangen af 2018, herunder forventet afslutningstidspunkt for produktionen.

Uden ECDIS og GPS
Helt konkret betyder det, at der skal navigeres med traditionelle navigationsmetoder i de områder, der udelukkende er dækket af gamle søkort, fordi ”moderne” GPS data og de gamle søkorts data ikke passer sammen. Hvor der kun findes gamle søkort, er der ikke elektroniske søkort, og ECDIS kan derfor ikke anvendes i de områder.

Geodatastyrelsen oplyser, at selve søopmålingen af de grønlandske farvande ikke er påvirket af udflytningen af Geodatastyrelsen. Det samme gælder løbende offentliggørelse af vitale sejladsinformationer, som vurderes at være til fare for søfarten i Grønland.

Aftale i 2009
Vi skruer tiden tilbage til 2009. Her bliver ”Aftale om samarbejde på geodataområdet” indgået mellem Danmark og Grønland. Aftalen fastlægger blandt andet, at der skal produceres genoprettede og digitaliserede søkort over Sydvestgrønland inden udgangen af 2018.

Området i Sydvestgrønland er oprindeligt dækket af 65 papirsøkort, men Kort- og Matrikelstyrelsen, Selvstyret og Nautisk Udvalg i Grønland vurderer, at området bør dækkes af 73 genoprettede og digitaliserede søkort pga. nye sejladsmønstre og forøget trafik i området.

Søkortene skal opdateres efter nyeste standarder, og der skal tilføjes ekstra relevant information i de enkelte søkort som f.eks. udsnit af søkort i bedre målestok for vanskelige besejlingsområder, fx forstørrelse af et smalt stræde eller indsejlingen til en havn.

Fra 2009 skrider produktionen af søkort fremad. Frem mod 2016 bliver der løbende sat flere ressourcer af til området, og produktionen stiger støt fra 2-4 årlige søkort i 2008 og 2009 til hele 7 søkort i 2014 og 8 i 2015. Efter planen skal der herefter produceres 10, 12 og 14 søkort årligt indtil 2018; hvor alle de planlagte 65 søkort skal være færdige. Men det sker ikke.

For i november 2016 betyder regeringens plan ”Bedre Balance”, at Geodatastyrelsen bliver udflyttet til Aalborg, og de højt specialiserede medarbejdere flytter ikke med.

Oversigtskort over det område, der skal genoprettes ifølge samarbejdsaftalen (små røde firkanter langs Sydvestgrønland) og eksisterende områder, der er dækket af gammel søopmåling og søkort (illustreret med hvide firkanter). Udgivelsen af grønlandske søkort går i stå efter søkort nr. 32 ud af 73 søkort over Sydvestgrønland. Produktionen af søkort – dvs. søopmåling og bearbejdning af data – fortsætter på lavere blus.


Oversigtskort over det område, der skal genoprettes ifølge samarbejdsaftalen (små røde firkanter langs Sydvestgrønland) og eksisterende områder, der er dækket af gammel søopmåling og søkort (illustreret med hvide firkanter). Illustration: Geodatastyrelsen.

Ikke flere kort
Der mangler altså at blive produceret/genoprettet 41 søkort. Og, mens forventningen før udflytningen af Geodatastyrelsen lød på, at alle kort ville være opdaterede og udgivet både på papir og elektronisk i 2018, lyder Geodatastyrelsens forsigtige plan nu:

Alt afhængigt af, hvor hurtigt genetableringen af produktionskapaciteten går, så planlægger Geodatastyrelsen at producere og udgive 2 papirsøkort og tilhørende elektroniske søkort i 2018. De to typer produkter bliver udgivet samtidigt.”

Ny aftale
Den grønlandske naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger og energi-, forsynings- og klimaministeren underskrev d. 29. august 2017 en hensigtserklæring, der støtter op om samarbejdet og nødvendigheden af produktion af nye søkort.

Den nye aftale indebærer bl.a., at parterne forpligter sig til at udarbejde en ny produktionsplan for de grønlandske søkort inden udgangen af 2018, herunder forventet afslutningstidspunkt for produktionen.

Sikkerheden?
”De oprindelige grønlandske søkort er udgivet med baggrund i relative opmålinger og til et lokalt referencesystem for Grønland, der kaldes Qornoq 1927. Mange af opmålingerne er foretaget med enkeltstråleekkolod, som ikke kunne måle dybden på hele havbundens areal, men kun kunne måle dybden direkte under skibet. Der er derfor ikke sikkerhed for, at den mindste dybde i det opmålte område er fundet. Der findes endvidere en række lodskudslinjer, som er målt ved lejlighedsvis passage,” oplyser Geodatastyrelsen”:

Da opmålingerne blev foretaget, var det ikke muligt at positionere skibene absolut i forhold til den model af jorden, som anvendes til satellitnavigation (WGS 84). Det betyder, at opmålingerne og kortene passer relativt i forhold til kystlinjen i det lokale område. De er bare ikke absolut positioneret i forhold til WGS 84.” Med andre ord er søkortenes opgivelse af kystlinje, øer, klipper osv. forskudt i forhold til GPS’ens data.


Det er Forsvarets søopmålere, der leverer data til søkortene. Søopmåling af de grønlandske farvande foretages i sommerhalvåret med personel og materiel fra Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen. Der opmåles i henhold til en overordnet prioritering, der er fastlagt i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Søopmålingen er ikke påvirket af udflytningen af Geodatastyrelsen. Illustration: Geodatastyrelsen.

Traditionel navigation
”Derfor bør navigatøren navigere med traditionelle navigationsmetoder som f.eks. radar indeks og pejlinger og undgå overdreven tillid til brug af GPS-baserede instrumenter. Endvidere bør uopmålte områder og områder med kritisk ”under keel clearance” undgås eller besejles med særlig agtpågivenhed og brug af f.eks. navigationssonar,” påpeger Geodatastyrelsen og oplyser videre:

”Især kvalitetssikringen af de mange skær i de grønlandske farvande og deres placering er yderst omfattende. Skær, der ligger inden for søopmålingsområderne og er fundet ved moderne søopmåling, rettes ikke. De skær, der rettes, ligger uden for opmålt område eller i områder med gammel opmåling.

Opmåling foregår efter prioritering med Selvstyret. Indenskærsruter og trafikerede udenskærsområder på vestkysten med dybder mindre end 200 m med ringe eller manglende dækning prioriteres.

Er de 73 søkort tilstrækkeligt på sigt – eller vil klimaændringer og større områder, der kan besejles/mere trafik, kræve, at der bliver produceret endnu flere søkort?

Det er ikke Geodatastyrelsens forventning, at klimaændringer eller øget trafik vil give anledning til at ændre i antallet af søkort inden for området i Sydvestgrønland.

94 ældre papirsøkort
Der er 94 ældre papirsøkort, der dækker hovedparten af de grønlandske farvande. Der er stor forskel på dækningen af søkortene (mange forskellige målestoksforhold) og de enkelte søkorts kvalitet.

På østkysten og den nordlige del af Grønland er der meget sparsom dybdeinformation, og derfor er papirsøkortene primært i lille målestok (1:500.000). På sydvestkysten af Grønland, hvor langt den meste skibstrafik finder sted, er der oftest flere papirsøkort over samme område i forskellige målestoksforhold (fra detaljerede havneplaner til oversigtskort).

De fleste papirsøkort og tilhørende informationer, som stammer fra 1960’erne og 1970’erne, er sidenhen ajourført med nye søopmålinger og informationer. Kortenes relative nøjagtighed er god, så de kan anvendes til navigation med traditionelle navigationsteknikker, men de kan ikke bruges til satellitnavigation, da de ikke er positioneret korrekt i forhold til satellit-koordinationssystemet.