På navigationsskolen Vinnuháskúlin i Tórshavn bliver første hold på den nye, såkaldte aspirantuddannelse nu færdige som skibsførere efter tre år: teori og sejltid. Uddannelsen er udtryk for en tiltrængt nytænkning, som vi bør tage ved lære af i Danmark, mener Lederne Søfarts næstformand.
19. december 2018
Af Camilla Wadstrup Westergaard, næstformand i Lederne Søfart
Der er stort fokus på de maritime uddannelser for tiden, og der er i erhvervet enighed om, at de danske maritime uddannelser skal fremtidssikres og være blandt de bedste i verden, samtidigt med, at de skal modsvare erhvervets behov.
Gennemsigtigheden og fleksibiliteten i den maritime sektor skal styrkes, så man lettere kan springe mellem land og sø, og ledelse, automation og digitalisering er emner, vi vil høre meget mere om i fremtiden.
Desuden taler man om et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor mindre rederier kan bidrage og tage aspiranter, uden at binde sig i form en af decideret uddannelseskontrakt.
Ny aspirantuddannelse i Tórshavn
Da vi for nylig afholdt medlemsmøde i Tórshavn besøgte vi også navigationsskolen, Vinnuháskúlin.
Færøernes maritime uddannelsessystem har en lang og stolt historie, og Vinnuháskúlin blev grundlagt tilbage i 1962 på toppen af Tórshavn med en fantastisk udsigt over byen og havnen. Skolens historie går dog omkring 130 år tilbage i tiden. Maskinmesterskolen og sikkerhed til søs omkring 50 år.
Skolen har samlet omkring 250 elever fordelt på sætteskippere, navigatører og maskinmestre (2900 kW eller ubegrænset), og jeg er imponeret over dens uddannelser, innovative ideer og løsninger.
For nogle år siden startede Vinnuháskúlin en ny uddannelse for skibsførere, den såkaldte aspirantuddannelse, hvor man kan blive skibsfører på tre år. Det er et intensivt forløb, der er opbygget sådan, at man efter et halvt års grundforløb veksler mellem to måneders skole og to måneders praktik.
Efter 2 år har man opnået den fornødne sejltid og fået den teoretiske viden for at kunne opnå certifikat som skibsfører.
Første hold på bedding
For at denne nye uddannelse kunne blive til virkelighed har man oprettet et såkaldt ”kadetkontor”, i helt samme spor som det kadetkontor Danske Rederier er ved at oprette herhjemme.
De rederier som skolen samarbejder med er lokale færøske rederier, hvis skibe sejler til eller fra Færøerne. Internationale rederier er i pipelinen for at komme med i samarbejdet.
Første hold på denne uddannelse blev færdige i juni 2018 og rektor på navigationsskolen, Wilhelm Petersen, er godt tilfreds med ordningen indtil videre. Den samme tilbagemelding er kommet fra skolens rederipartnere.
Arbejder på ny bachelor-overbygning
Desuden arbejder man på Vinnuháskúlin, i samarbejde med det lokale universitet og DTU og CBS her i Danmark, på en akademisk bacheloruddannelse, som skal ses som en overbygning på de nuværende skibsfører- og maskinmesteruddannelser. Dette arbejde er i støbeskeen.
Dette er et udtryk for de søfarendes voksende ønsker om at videreuddanne sig. Målet med bacheloruddannelsen er, at man skal kunne søge direkte på DTU eller CBS og læse videre, og derved avancere og udbygge sine kompetencer.
Jeg synes det er nogle meget interessant løsninger, og de er et udtryk for netop én af de udfordringer de danske maritime uddannelsesinstitutioner står overfor; hvordan synliggør og forbedre vi videreuddannelsesmulighederne for vores studerende?
Fokusér på fastholdelse og udvikling
Vi unge søfolk efterspørger netop dét. Vi ønsker at avancere og udvikle vores kompetencer på en anden måde end man tidligere har gjort, og det bliver erhvervet nødt til at forholde sig til, hvis det fortsat vil uddanne danske skibsofficerer.
Engang var det sådan, at man som sømand sejlede hele sit liv. Tendensen i dag er noget helt andet, og de fleste ønsker at gå i land på et tidspunkt. Det er der mange grunde til og jeg mener klart, at rederierne skal have større fokus på fastholdelse.
Men jeg synes i lige så høj grad, at rederierne skal acceptere udviklingen og sikre, at de kan beholde deres dygtige medarbejdere og benytte sig af den viden og de kompetencer de besidder.
Vinnuháskúlin viser vejen
Det er min opfattelse, at de danske maritime uddannelsesinstitutioner sagtens kan lade sig inspirere af Vinnuháskúlin. Jeg mener også, at der er grobund for et spændende samarbejde henover Nordsøen og det nordlige Atlanterhav.
På SIMAC har man erkendt, at hvis vil man konkurrere med de maritime uddannelsesinstitutioner i Asien, så er man tvunget til at konkurrere på kvalitet frem for kvantitet. Det synes jeg, er et vigtigt budskab. Og jeg mener, at vi på nationalt plan bør arbejde sammen om at nå i mål med både at fremtidssikre vores uddannelser – og gøre dem til de bedste i verden.