Ærø Kommunes udgifter var fra start af budgetteret til i alt 70 millioner kroner, hvoraf cirka halvdelen skulle gå til etablering af landinfrastruktur i de tre havne, Faaborg, Søby og Fyns Hav, og den anden halvdel til konstruktion af selve færgen.
Siden er Ærø Kommunes andel i projektet vokset til omkring 100 millioner kroner grundet større udgifter til infrastrukturen i land, forlænget projektstyring og teknisk tilsyn, og senest ekstrabetaling på ca. 8 mio. til Søby Værft på Ærø.
Er det overhovedet rentabelt for Ærø Kommune?
For de 100 mio. kr. får Ærø en spritny færge og tre havneanlæg til en lavere pris end prisen på en ny konventionel dieselfærge svarende til el-færgen i kapacitet, lasteevne, fart med landanlæg osv.
Dertil kommer de fremtidige besparelser på miljøbelastning og drift, som forventes at være en besparelse på cirka 4 millioner kroner årligt grundet mindre omkostninger til energi, vedligehold og mandskab. Kommer der i fremtiden afgifter på fossile brændstoffer til skibe, bliver besparelsen naturligvis større. Ærø Kommune kommer altså også til at spare penge på længere sigt ved at have en el-færge.
Endelig bør det nævnes, at en relativ stor del af det investerede projektbeløb til nybyggeri og udviklingsarbejde har afsat sig i ærøske lønkroner og arbejdstimer for virksomhederne på Ærø.
Status er derfor forsat, at der er en betydelig gevinst for Ærø Kommune ved at deltage i byggeprojektet trods de nævnte budgetoverskridelser.
Er der ikke bare en lillebitte dieseldrevet nødgenerator om bord?
Det er der ganske enkelt ikke. Til gengæld, forklarer Henrik Hagbarth Mikkelsen, er batterierne delt op i 20 batteristrenge, der kan køre hver for sig:
- Så faktisk har vi det, der svarer til 20 dieselgeneratorer ombord. På den elektriske del opfylder vi IMO-reglerne efter 1455-cirkulærets principper, hvor alle funktioner, sikkerhed og power er testet til ækvivalens med reglerne for et dieseldrevet skib. Det har ikke været nemt – og nogle af kravene bør nok revideres i takt med, at vi får flere erfaringer. Fx er vores batterikapacitet så stor, at når Ellen er på vej hjem – og befinder sig på midten af ruten, kan vi sejle hjem på 3 batteristrenge. Alligevel bestemmer klassereglerne, at vi – ud over de 840 batterier – skal have en masse UPS’er (ekstrabatterier) til alle styringssystemer; det ser jeg som livrem og seler, påpeger Henrik Hagbarth Mikkelsen.
Hvornår sejler I første prøvetur?
- Gerne i marts – men måske i april, herefter er der halvanden måneds prøvesejlads, før Ellen bliver sat i drift. Der er meget, der kan gå galt – men naturligvis mindre og mindre… lyder det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen:
- Uanset forsinkelser har projektet rykket udviklingen af el-fremdrivning to-tre år frem i tiden – der er rent faktisk ikke andre, der er gået i gang på disse rutelængder, de har ikke turdet tage risikoen. Der er grund til at fremhæve, at det tør Ærø Kommune. Ellen-projektet ligger i en styregruppe, et udvalg, som ligger direkte under økonomiudvalget; det giver smidighed og hurtige beslutninger. Borgmesteren og kommunens direktører har prioriteret at være med til alle styregruppemøderne hver anden uge, og det har naturligvis også betydning, at kommunalbestyrelsen består af 15 personer med relativt god forstand på færger.
Henrik Hagbarth Mikkelsen tilføjer:
Jeg vil gerne understrege, at selv om budgettet er overskredet, er Ellen fortsat en god forretning for kommunen. Det er stadig billigere, end hvis Ærø Kommune skulle forny færge og tre færgelejer uden tilskud udefra.