El-færgernes TESLA

El-færgen ELLEN har fået installeret det, der er verdens største batteripakke i et skib. Den bliver verdens første bilfærge, der kun drives af batterier – uden en nød-dieselgenerator i reserve. Og så bliver ELLEN den elektriske bilfærge, der kommer til at sejle den længste rute uden opladning: Sejladsen fra stikkontakten i Søby til Fyns Hav og retur er på 22 sømil. Uden opladning.

05. maj 2019

 

Tekst og foto: Lise Mortensen og El-færge Projektet

Udviklingen af el-færgen var fra start projekteret til 2 år, hvorefter der var en demonstrationsfase på yderligere to år. Nu er der gået over tre år, Ellen ligger fortsat langs kaj på Søby Værft – og udviklingsprisen for færge og nye landanlæg i tre havne er steget med næsten 15 % fra omkring 190 til 215 mio. Efter de nyeste planer skal ELLEN prøvesejles i marts … Måske i april … Og så er det, man tænker: Hvad POKKER foregår der … hvordan kan et projekt trække SÅ langt ud? Det har jeg spurgt Henrik Hagbarth Mikkelsen om. Han er tilknyttet udviklingsarbejdet på ELLEN som konsulent og er desuden lektor på Marstal Navigationsskole.

- Ellen er udstyret med ”luksuspakken” fra Furuno. Styrehuset er bygget med brovinger, så Ellen ligner ”et rigtigt skib” – og det giver plads til gæster og gode arbejdsforhold for navigatørerne fortæller Henrik Hagbarth Mikkelsen

”Undskyld. Men hvad f… foregår der??”

- Det er vigtigt at forstå, at udviklingen af ELLEN er et forskningsprojekt. Målet er at demonstrere, at det er muligt at sejle længere distancer på 100 % elektricitet (7 gange længere end nogen eksisterende bilfærge) og dermed skubbe til de nuværende rækkeviddegrænser.

Netop fordi, det er et forsknings/innovationsprojekt, har det været muligt at modtage støtte fra Europa- Kommissionens Horizon 2020 innovationsfond på 113 millioner kroner – foruden 6 millioner kroner fra Schweiz, hvor batterierne kommer fra verdens ældste batterivirksomhed, Leclanché.

Men Innovationsfonden ønskede en tidsramme på to år – et år til designfasen og et år til byggefasen – for at give støtte, så vi har været nødt til at starte med en meget presset tidsplan på designet, der desværre kom til at strække sig ind i byggefasen – og i det game har det vist sig nemmere at få tilgivelse end at få lov til at starte med en projektering ud over to år.

Der hersker ingen tvivl om, at el-færgeprojektet har haft sin andel af udfordringer i form af forsinkelser og uforudsete ændringer af blandt andet batteridesignet undervejs – og en underleverandør til batterifabrikken, der gik konkurs på et kritisk tidspunkt.

Faktisk har projektet også været et forsknings- og udviklingsprojekt for flere af vores leverandører; det har medført en del uforudsete ”udfordringer” – Ellens batteripakke endte fx med at blive væskekølet i stedet for luftkølet.

Batteri-nørderi: Og skal vi ned i den mere nørdede afdeling, så er batterierne af typen Litium-Ion med kapacitet på samlet 4 MW-timer – og så er det ok at lade med samme kapacitet, altså 4 MW. Det hedder 1 C – og vil betyde, at batterierne holder længe.

- 10 år, regner vi med – med 3000 ture om året. Litium-Ion er god kvalitet – og temmelig dyre. Da Ellens batteripakke blev bestilt, og prisen fastfrosset, var prisen over 20 mio. kr. – siden er batteripriserne faldet, men vi havde brug for forsyningssikkerhed og skulle låse indkøbet af materialer dengang, fastslår Henrik Hagbarth Mikkelsen.

Ærø Kommunes udgifter var fra start af budgetteret til i alt 70 millioner kroner, hvoraf cirka halvdelen skulle gå til etablering af landinfrastruktur i de tre havne, Faaborg, Søby og Fyns Hav, og den anden halvdel til konstruktion af selve færgen. 
Siden er Ærø Kommunes andel i projektet vokset til omkring 100 millioner kroner grundet større udgifter til infrastrukturen i land, forlænget projektstyring og teknisk tilsyn, og senest ekstrabetaling på ca. 8 mio. til Søby Værft på Ærø.

Er det overhovedet rentabelt for Ærø Kommune?


For de 100 mio. kr. får Ærø en spritny færge og tre havneanlæg til en lavere pris end prisen på en ny konventionel dieselfærge svarende til el-færgen i kapacitet, lasteevne, fart med landanlæg osv.
Dertil kommer de fremtidige besparelser på miljøbelastning og drift, som forventes at være en besparelse på cirka 4 millioner kroner årligt grundet mindre omkostninger til energi, vedligehold og mandskab. Kommer der i fremtiden afgifter på fossile brændstoffer til skibe, bliver besparelsen naturligvis større. Ærø Kommune kommer altså også til at spare penge på længere sigt ved at have en el-færge.
Endelig bør det nævnes, at en relativ stor del af det investerede projektbeløb til nybyggeri og udviklingsarbejde har afsat sig i ærøske lønkroner og arbejdstimer for virksomhederne på Ærø.
Status er derfor forsat, at der er en betydelig gevinst for Ærø Kommune ved at deltage i byggeprojektet trods de nævnte budgetoverskridelser.

Er der ikke bare en lillebitte dieseldrevet nødgenerator om bord?

Det er der ganske enkelt ikke. Til gengæld, forklarer Henrik Hagbarth Mikkelsen, er batterierne delt op i 20 batteristrenge, der kan køre hver for sig:

- Så faktisk har vi det, der svarer til 20 dieselgeneratorer ombord. På den elektriske del opfylder vi IMO-reglerne efter 1455-cirkulærets principper, hvor alle funktioner, sikkerhed og power er testet til ækvivalens med reglerne for et dieseldrevet skib. Det har ikke været nemt – og nogle af kravene bør nok revideres i takt med, at vi får flere erfaringer. Fx er vores batterikapacitet så stor, at når Ellen er på vej hjem – og befinder sig på midten af ruten, kan vi sejle hjem på 3 batteristrenge. Alligevel bestemmer klassereglerne, at vi – ud over de 840 batterier – skal have en masse UPS’er (ekstrabatterier) til alle styringssystemer; det ser jeg som livrem og seler, påpeger Henrik Hagbarth Mikkelsen.

Hvornår sejler I første prøvetur?
 
- Gerne i marts – men måske i april, herefter er der halvanden måneds prøvesejlads, før Ellen bliver sat i drift. Der er meget, der kan gå galt – men naturligvis mindre og mindre… lyder det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen:

- Uanset forsinkelser har projektet rykket udviklingen af el-fremdrivning to-tre år frem i tiden – der er rent faktisk ikke andre, der er gået i gang på disse rutelængder, de har ikke turdet tage risikoen. Der er grund til at fremhæve, at det tør Ærø Kommune. Ellen-projektet ligger i en styregruppe, et udvalg, som ligger direkte under økonomiudvalget; det giver smidighed og hurtige beslutninger. Borgmesteren og kommunens direktører har prioriteret at være med til alle styregruppemøderne hver anden uge, og det har naturligvis også betydning, at kommunalbestyrelsen består af 15 personer med relativt god forstand på færger.

Henrik Hagbarth Mikkelsen tilføjer:

Jeg vil gerne understrege, at selv om budgettet er overskredet, er Ellen fortsat en god forretning for kommunen. Det er stadig billigere, end hvis Ærø Kommune skulle forny færge og tre færgelejer uden tilskud udefra.