Miraklet i Ellund

Da Anders Kromann Frederiksen og hans kone, Maja Rosendahl Frederiksen, nytårsdag 2000 flyttede fra Herning til landsbyen Büdingen lige uden for Frankfurt, havde de ingen anelse om, at beslutningen 18 år senere – trods EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed – skulle få store økonomiske konsekvenser for deres familie. Pludselig krævede de tyske skattemyndigheder nemlig skat af Anders’ DIS-indkomst. Med tilbagevirkende kraft.
Efter flere års kamp med skattemyndighederne skete der et mirakel…

16. juli 2019

 

Maja, Anders og deres tre langhårede, tyske hønsehunde foran deres gård, én kilometer syd for den dansk-tyske grænse.

Af Jakob Wandel | Foto: Oliver Mirkovic

Overstyrmand Anders Kromann Frederiksen er oprindeligt uddannet på Skovskolen i Nødebo. Han blev færdig som skovfoged i 1997, og da han efter sin eksamen fik job i Scottish Woodlands, flyttede han med sin kone, Maja Rosendahl Frederiksen til Skotland.
Allerede efter et halvt år blev de dog lokket tilbage til Danmark, da et firma i Silkeborg tilbød Anders et godt job som opkøber af råtræ.

- Vi flyttede til Herning, og jeg kørte rundt i hele Europa, købte træ op og fik det pakket i containere og sendt til Kina, hvor det skulle forarbejdes, siger Anders.

Der gik dog ikke længe, før firmaet blev delvist opkøbt af Fyrsten af Isenburg, der bor i nærheden af landsbyen Büdingen tæt på Frankfurt am Main, og Anders fik tilbud om at komme til Tyskland, og firmaet betalte flytningen for familien, der ud over Maja og Anders nu også bestod af datteren Ida på ni måneder, og Maja var gravid med datteren Signe, der kom til verden i 2000.

Familien boede i fyrstens gartnerbolig i tre år, men så gik det hverken værre eller bedre end, at firmaet gik konkurs.

Maja, der også er uddannet skovfoged, fik job hos Hedeselskabet i Rødekro, og i august 2003 flyttede familien til Nordtyskland. De købte et hus i landsbyen Ellund ved Flensborg, halvanden kilometer syd for den dansk-tyske grænse.

- Vi overvejede at flytte til Danmark, men det var lykkedes os at få pigerne til at tale to sprog, så vi tænke, okay, så bliver vi her og sender dem i dansk skole i den tyske by Handewitt, siger Maja.

Sømand fra Fanø
Anders var arbejdsløs, og det var svært at finde job som skovfoged i Schleswig-Holstein, der er Tysklands mest skovfattige region.

- Det var ikke så fedt. Så jeg tænkte: jeg kan da bare tage ud at sejle, siger Anders, der stammer fra Fanø, så idéen om at blive skibsofficer kom ikke helt ud af det blå. 

- Det føltes helt naturligt at tage det valg. Og Maja sagde: så gør det dog! Så gjorde jeg dét, siger Anders og griner.

Han begyndte på den duale uddannelse på SIMAC i 2005, men eftersom Anders og Maja nu stod med tre små børn og godt kunne bruge en ekstra indkomst, valgte Anders skibsførervejen og skar halvandet år af uddannelsen.

Han blev færdig som skibsfører i 2010 og fortsatte i rederiet Norden, som han også var uddannet hos, indtil året efter, hvor han blev opsagt i forbindelse med en større fyringsrunde.

Bagefter tog han en enkelt tur med KEM Offshore, men fik så en opringning fra Herning Shipping, der manglede en officer med Anders’ profil. Det var i 2012, og her har han været siden. Han blev ansat på DIS, ligesom han havde været lige siden begyndelse af sin uddannelse, og det havde aldrig givet anledning til nogen problemer, selvom han boede i Tyskland.

Anders fortsatte i Herning Shipping, selvom rederiet først blev overtaget af Nordic Tankers og siden solgt til Christiania Shipping. Han er nu overstyrmand og sejler i Nordeuropa, primært Nordsøen, Norge og Østersøen.

- Officielt er jeg ansat i Christiania Shipping, der har lagt teknisk- og personaleadministration hos Dania Shipmanagement, men jeg siger altid, at jeg sejler i ”det gamle Herning Shipping” – så ved folk, hvad jeg snakker om.

- Vi har altid gerne ville have en lille gård uden naboer alt for tæt på, hvor vores børn, der ridder, kunne have heste og mange andre udfoldelsesmuligheder, og hvor Anders kunne få sig et godt, stort værksted, siger Maja Rosendahl Frederiksen.

Gården syd for grænsen
Selvom familien havde det godt i landsbyen Ellund, drømte Anders og Maja om mere plads og bedre muligheder for at pleje deres forskellige interesser.

- Vi har altid gerne villet have en lille gård uden naboer alt for tæt på, hvor vores børn kunne have heste og mange andre udfoldelsesmuligheder, og hvor Anders kunne få sig et godt, stort værksted, siger Maja. 

Selv drømte hun om at åbne en hundekennel med træning af jagthunde, og en dag Maja var til hundeprøve gjorde en jagtkollega hende opmærksom på, at der var en gård til salg, som måske var noget for deres familie?

- Vi tog ud og så på gården, der opfyldte alt det, vi gerne ville. Så vi købte den, siger Maja.

Parret brugte mange penge på at sætte gården i stand med nye vinduer, nyt fyr og centralvarme. De har også lagt nyt tag, installeret nye toiletter og meget andet.

Maja blev hjemmegående og arbejdede med at træne hunde til jagt, men hundekennelen er sat på standby. Det skulle nemlig vise sig, at fundamentet under familiens økonomi snart ville begynde at vakle. Som Maja siger:

- Vi købte gården, men vi var kun lige flyttet ind, da problemerne væltede ned over os.

Problem dukkede op til overfladen
Da Anders tilbage i 2010 stod overfor at tage arbejde i DIS, spekulerede han og Maja på, om DIS-reglerne mon kunne give problemer i forhold til de tyske skattemyndigheder, allerede her fik de anbefalet en tysk revisor, der var ekspert i de særlige regler, der gælder, når man arbejder i Danmark, men bor i Tyskland.

- Han beroligede os med, at Anders’ DIS-indkomst ikke ville give nogen problemer. Han kunne slet ikke forestille sig, at de tyske myndigheder ville beskatte Anders’ DIS-løn, da DIS-ordningen jo er en EU-anerkendt statsstøtteordning til rederierhvervet, og at det efter hans opfattelse i øvrigt ville være i strid med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, siger Maja.

I 2014 holdt Danmark imidlertid op med at sende selvangivelser og årsopgørelser til danske søfarende bosiddende i udlandet, og Anders fik derfor brug for hjælp til at lave sin selvangivelse og angive sin DIS-indkomst korrekt. Også det hjalp deres revisor med – og så opstod problemet.

Skat, skat ikke
Efter at have afleveret sin selvangivelse, fik Anders et brev fra Finanzamt – de tyske skattemyndigheder. De kunne se, at han havde en DIS-indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark. 

Deres holdning var, at medmindre indtægten er beskattet i Danmark, kan den beskattes i Tyskland - og eftersom der er tale om en DIS-indkomst, kunne Anders ikke dokumentere, at der reelt var afregnet skat i Danmark.

Og der var ingen hjælp at hente i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO’en) mellem Danmark og Tyskland, da der ikke er betalt skat af indkomsten i Danmark. Der er altså slet ikke tale om dobbeltbeskatning.

Familien kontaktede Lederne Søfarts skatterådgiver, Jytte Hjorth, der over for de tyske myndigheder detaljeret beskrev, hvordan det danske DIS-skattesystem fungerer. Hun forklarede, hvordan rederierne teknisk set tilbageholder den skat, der vedrører DIS-indtægten, så kun indtægten efter skat figurere i indberetningen til skattevæsnet.

Det var imidlertid ikke nok til at overbevise det tyske Finanzamt, så Jytte Hjorth fik efter stort besvær Skat i Danmark til at bekræfte, at dét, hun på vegne af Anders havde erklæret over for de tyske myndigheder, var korrekt.

Det fik dog ikke de tyske myndigheder til at bøje sig. De kunne fortsat ikke se, at Anders havde betalt så meget som én krone i skat i Danmark, og derfor gav den overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, som Tyskland og Danmark har indgået, Tyskland ret til at beskatte indtægten.

- Man kan ikke sige, at Skat i Tyskland gjorde, eller gør, noget forkert. De følger sådan set bare reglerne, siger Jytte Hjorth.

- Problemet er, at DBO’en mellem Danmark og Tyskland er mangelfuld, idet den ikke tager højde for, at danske søfarende på DIS, som er bosiddende i udlandet, rent faktisk har svaret skat i Danmark – selvom de ikke betaler skat.

- I andre DBO’er, fx mellem Danmark og England, er der en bestemmelse, som siger, at indtægt, der er tjent om bord på skibe, indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kun kan beskattes i det land, hvori arbejdsgiveren har hjemme, siger Jytte Hjorth.

- Det er altså ikke en ukendt problemstilling for Skat, at søfolk, der bor i udlandet og arbejder på danske skibe, kan have et problem. Det virker derfor, som om man har glemt at indføje reglen i DBO’en med Tyskland.
Den selvsamme regel blev eksempelvis indført ved en protokol til DBO’en med Storbritannien allerede i 1996.

Ærgrer sig
Når Anders og Maja tænker tilbage, ærgrer det dem, at de ikke fik deres revisors rådgivning på skrift. De kan nemlig ikke dokumentere hans rådgivning om, at de ikke ville få problemer med DIS i Tyskland.

- Da vi havde en revisor, der både arbejdede på den danske og den tyske side, og som havde tilknytning til det tyske Finanzamt, så gik vi ikke ud fra, at det var nødvendigt at sikre os på den måde, siger Maja.

- Jeg havde jo fået løn på DIS i en del år, da Finanzamt henvendte sig, og det havde aldrig været noget problem. Hvis vi havde fået at vide, at jeg skulle svare skat af min danske nettoløn i Tyskland, så havde vi jo ikke købt gården her. Så var vi flyttet til Danmark i stedet for. Men ingen gjorde os opmærksom på noget, selvom vores revisor indsendte alle mine oplysninger til skattevæsenet hernede, siger Anders.

- Vi har aldrig fået at vide, at vi skulle være opmærksomme på noget særligt – selvom reglerne åbenbart har været sådan her, lige siden DIS blev indført. Vi har jo bare boet hernede, og jeg har fået løn på DIS siden 2010, uden nogen problemer.

Maja, Anders og Lederne Søfarts skatterådgiver, Jytte Hjorth, drøfter Anders’ sag omkring parrets tyske spisebord, i november 2018.

Kæmperegning for skat, revisor og advokathjælp
De tyske skattemyndigheder krævede skat af Anders’ DIS-indkomst med tilbagevirkende kraft, til og med 2012. Kravet for 2010 og 2011 er forældet.
Dertil har familien indtil videre brugt omkring 37.000 kroner på revisor og advokathjælp i Tyskland, og betaler nu ca. 7.500 kroner om måneden i skat af Anders’ nettoløn.

- På stående fod har sagen kostet os mere end 400.000 kroner alene i skat til Tyskland, siger Maja.
Ud over pengene har parret også brugt en masse tid på at skrive til myndighederne i Danmark og Tyskland, på kontakt til deres revisor, advokat og Anders’ fagforening, Lederne Søfart, og på at bede danske folketingspolitikere om hjælp.

- Situationen gør det svært at sove om natten. Det er en psykisk belastning at leve i konstant usikkerhed og at vide, at vores reserver snart er brugt op, siger hun.

- Der er ting, vi afholder os fra at gøre, fordi vi ikke ved, hvor vi står, hvis den klagesag, vi har anlagt over Finanzamts afgørelse, ikke falder ud til vores fordel, sagde Maja i november 2018.

Selvom Anders og Maja har lagt mange kræfter i at sætte gården i stand, så er der derfor en del projekter, som er sat på standby, indtil der falder en afgørelse i klagesagen.

- Det er pissetræls. Det er svært, det er det. Anders kan nok bedre koble fra, fordi han er ude at sejle. Det er ikke ham, der modtager alle brevene fra Finanzamt og fra revisoren og fra alle dem, der skriver til os. Det er mig, der får dem, og derfor er det hele nok mere present for mig hele tiden. Der er nogle få, der ved besked om vores situation. 

- På et tidspunkt slipper vores beholdning jo op. Vi kan ikke blive ved. Vi skal jo både have penge til at flytte, hvis det er det vi skal, og hvis vores opsparing er væk, så kan vi ikke låne penge i banken til et andet sted at bo.

Vil gerne blive i Tyskland
Familiens to yngste børn er født i Tyskland og familien har gennem årene tilegnet sig det bedste fra både den danske og den tyske kultur.

- Vi har lidt af et miskmask af dansk og tysk her i familien. Vi fejrer fx en del højtider, som man ikke fejrer i Danmark, men det gør vi fordi pigernes venner gør det, siger Maja.

Anders og Maja taler dansk til hverdag, ser danske nyheder og føler sig i det hele taget stadig som danskere.

- Men to af vores piger, den yngste og den ældste, de føler sig helt klart mest som tyske, og sprogligt falder tysk dem meget nemmere end dansk, siger Maja.

Alternativet til at flytte nord for den dansk-tyske grænse blot en kilometer borte er, at Anders skifter job eller stopper helt med at sejle.

- Det har vi naturligvis snakket om, men det er svært at få arbejde under DAS – og jeg vil gerne blive ved med at sejle. Enten kan jeg søge noget i Tyskland, fx søge ind som lods, eller tage et job i et tysk rederi, siger han og understreger, at han faktisk er rigtig glad for at være, hvor han er og allerhelst bare vil blive dér.

Endelig er det en mulighed at flytte tilbage til Danmark, men det er en løsning, familien helst vil undgå.

- Vi skal jo lige have solgt gården, før vi kan købe noget andet, og der er omkostninger både ved at sælge det hernede og ved at købe noget nyt i Danmark, optage lån og ved at tage vores biler med. Dertil kommer selve flytningen og indretningen af noget nyt. Det koster alt sammen.

Anders og Maja har regnet på, hvad det rent faktisk vil koste dem, hvis de bliver nødt til at flytte nord for grænsen. 

- Alt i alt vil det løbe op i omkring 400.000 kroner at flytte, men ud over det, så er det bare rigtig svært at finde noget andet – særligt når nu vi er så glade for at bo her, hvor vi bor.

Miraklet
I begyndelsen af april 2019 ringede telefonen ud af det blå. Maja tog den og i den anden ende var deres revisor. Hun var selv lige blevet ringet op af den medarbejder i Finanzamt Flensburg, som havde behandlet Anders og Majas klagesag – og som selv netop var blevet orienteret personligt fra Skatteministeriet i Berlin. Maja kunne næsten ikke tro den besked hun fik overbragt.

- De tyske skattemyndigheder havde endelig accepteret, at Anders betaler skat i Danmark. Afgørelsen er for altid – nu kan myndighederne ikke længere kræve skat at hans DIS-løn, siger Maja.

Hendes lange, seje træk havde endelig båret frugt.

- Vi er utrolig lettede. Den skygge, der har hængt over os i næsten tre år er endelig forsvundet. Nu kan vi trække vejret frit igen. 

Anders var ude at sejle, da afgørelsen faldt, så han fik beskeden over Whatsapp. Da han kom hjem blev det fejret med grillmad på terrassen.
Børnene jublede, da Maja fortalte dem, at familien alligevel ikke behøver at flytte, og økonomisk har det stor betydning at Anders og Maja får de næsten 60.000 Euro tilbage, som de har betalt for meget i tysk skat.

- Nu bliver vi boende og Anders kan blive ved med at sejle, siger Maja, der før afgørelsen faldt, fik et job i nærheden.

- Jeg er meget glad for det og det er fuldtid, så hundekennelen må vente lidt endnu. Men jaghundetræningen er ikke lagt på hylden, og jeg nu er ved at uddanne vores to hvalpe til jagthunde. Nu er vi gået i gang med at ordne noget af alt det, vi længe gerne har villet sætte i stand.

Kan ramme andre søfolk

Det samme problem kan sagtens opstå for danske søfolk, der flytter til andre lande eller som allerede bor i andre lande og som tager job i DIS.

Nogle DBO’er løser problemet ved positivt at tage stilling til, at DIS-indkomst kun kan beskattes i Danmark – dvs. ikke-beskattes. Det drejer sig om Bangladesh, Chile, Cypern, Færøerne, Grønland, Italien, Makedonien Polen, Singapore, Slovenien, Storbritannien, Sydkorea, Thailand, Venezuela og Vietnam, siger skatterådgiver Jytte Hjorth:

- Søfolk, der sejler i DIS og som bor i andre lande end førnævnte, har en risiko for at få samme problemer, som Anders og Maja, hvis de udenlandske myndigheder rejser sagerne. I Sverige er man ganske vist skattefri af indtægt på færge-DIS - men ikke det almindelige DIS. 

Fra dansk side har man løst problemet i ovennævnte 15 DBO’er. Derimod har man ikke løst problemet i mindst 63 andre overenskomster, hvoraf rigtig mange er indgået efter 1988, hvor vi fik DIS i Danmark, og heller ikke ved senere ændringer af overenskomsterne, hvor Skat må formodes at kende til problemet.

Ikke drøftet
- Vi er ikke bekendt med, om spørgsmålet har været drøftet i forbindelse med forhandlingerne med de respektive lande og ved derfor ikke, om man har forsøgt at få indført at DIS-indkomst beskattes, siger Jytte Hjorth.

- Vi kan dog se, at det forslag til lov om indgåelse af en DBO med Armenien, som er fremsat 3. oktober 2018, ikke indeholder nogen bestemmelse, der forhindrer dobbeltbeskatning. Vi kan derfor kun opfordre til, at Skatteministeriet er opmærksomme på problemet og forsøger at forhandle og genforhandle overenskomsterne, så problemet undgås.

Ros til ministeren
Maja har skrevet til to folketingsmedlemmer (EL) og klaget sin nød. (6. februar 2018) Søren Søndergaard (EL) og Christian Juhl (EL) har herefter stillet spørgsmål om sagen til skatteministeren. Hun har også skrevet til skatteminister Karsten Lauritzen (V). Skatteministeren udviser i sit svar forståelse for familien, men henviser til, at han ikke har mulighed for at ændre de interne tyske skatteregler. Derimod nævner han ikke den mulighed, at der kan indledes forhandling om ændring af DBO’en.

- Skatteministeren skal dog have ros for at ville tage kontakt til den tyske finansminister for at få denne til at undersøge mulighederne for at DIS-indkomst ikke beskattes i Tyskland. Lederne Søfart har søgt om agtindsigt i dette spørgsmål og har konstateret, at henvendelsen er sket umiddelbart i forbindelse med svaret, men har ikke fået adgang til besvarelsen fra Tyskland under hensyn til samarbejdet mellem landene, hvilket vi har fuld respekt for, siger Jytte Hjorth:

- Vi undrer os imidlertid over, hvorfor Skatteministeriet i Danmark ikke generelt har været opmærksom på det problem, der er, og som man har haft 20 år til at forhindre. Hvorfor har man fx ikke taget det med, da DBO’en med Tyskland blev ændret for 10 år siden?

Stor støtte og forståelse fra Skat

Lederne Søfart har løbende mødt stor støtte og forståelse fra Skat. I første omgang beskrev Jytte Hjorth over for de tyske myndigheder, hvordan de danske DIS-regler fungerer – at skatten tilbageholdes og tilfalder rederen, og at det derfor ikke er synligt på sømandens lønseddel, at der betales skat til Danmark. Da det ikke hjalp, erklærede Skat det samme, igen uden effekt. Først da den danske reder erklærede, at denne havde udbetalt lønnen efter skat, og hvad den bruttoløn, der svarer til den konkrete nettoløn udgør, erkendte de tyske myndigheder, at der var betalt skat i Danmark, og den tyske skat er nu tilbagebetalt. Det har været en lang, hård og frustrerende sag for os i Lederne Søfart – og naturligvis ikke mindst for Anders og Maja.

Den tyske revisor

Anders´ sag er behandlet konkret i Tyskland, og kommer kun ham til gode. Andre kan komme i klemme med samme problem i Tyskland. Den tyske revisor, Steuerberater Kersten Heinrichs, som har hjulpet Anders og Maja i sagen, tilbyder at hjælpe andre, der måtte få brug for det. 

- Alle ansatte, som bor i Tyskland og derfor skal angive deres verdensindkomst i den tyske selvangivelse, har det samme problem. Det tyske skattevæsenet henviser også til en beslutning fra domstolen i Slesvig-Holsten fra d. 6. september 2017, og til at det tyske skattevæsen får meddelelser fra Danmark om, at der ikke er betalt skat i Danmark. Mange har besluttet sig for at flytte til Danmark for at undgå den tyske beskatning. Skattevæsenet i Flensborg har efter kontakt til finansministeriet i Slesvig-Holsten erkendt, at DIS-indkomsten ikke skal beskattes i Tyskland. Afgørelsen gælder imidlertid kun for Anders Kromann Frederiksen. Udfordringerne for andre ansatte med DIS-indkomst forbliver desværre uforandret, fordi der i forbindelse med denne sag ikke er afsagt en afgørelse fra en domstol, som man vil kunne henvise til, lyder det fra Kersten Heinrichs.

Lederne Søfart kan formidle kontakt til den tyske revisor.