Ny rapport: Et Godt Samarbejde Mellem Sø og Land - Et afsæt for et styrket blåt Danmark

Tekst: Lise Mortensen & Nanna Thit | Illustrationer: Oliver Mirkovic

- Beslutningsprocesserne er centraliseret i rederiernes landsorganisationer, og de søfarendes arbejdsmiljø lider under den manglende medbestemmelse og inklusion, som jobbet før har været præget af. 

Det er i høj grad disse forhold, der præger de unges lyst til at have en lang karriere til søs, naturligvis kombineret med de alment kendte grunde såsom familie og afsavn til livet derhjemme. Erhvervet har et rekrutterings- og fastholdelsesproblem, og konklusionen fra min undersøgelse peger på, at det blandt andet er i relationen mellem sø og land, at løsningen skal findes, da netop denne relation påvirker så mange forhold ved livet til søs, at det ikke kan ignoreres, lyder det fra Nanna Thit, der fortsætter:

- Flere unge søfarende går i land efter færre år til søs, og det ændrer dynamikken i karrierevejen, samtidig taler det sig ind i problematikken omkring manglen på officerer i fremtiden. 

Hvad er den grundlæggende årsag til de mange problematikker, vi ser i branchen? 
Og hvordan kan vi imødekomme dem og sammen sikre et stærkt og kvalitetssikret Blå Danmark for fremtiden? 

Undersøgelse
I august 2018 blev der igangsat en undersøgelse hos Lederne Søfart af cand.merc.(psyk.) Nanna Thit. Formålet var at undersøge problemfeltet omkring samarbejdet mellem sø og land igennem et kvantitativt spørgeskema med i alt 1.114 respondenter samt 50 opfølgende semistrukturerede dybdeinterviews.

Nu foreligger rapporten: Et Godt Samarbejde mellem Sø og Land – Et afsæt for et styrket arbejdsmiljø til søs.

Rapporten er Lederne Søfarts bidrag til debatten om det gode arbejdsmiljø til søs. Visionen med undersøgelsen er at give beslutningstagerne i Det Blå Danmark et bedre grundlag for at identificere, hvor forbedringer vil give de bedste resultater. Samtidig er målet at fremhæve de gode historier således, at rederierne kan lære af hinanden i bestræbelserne på at fremme trivsel, sikkerhed og effektivitet i Det Blå Danmark.

Samarbejde vigtigt
- Det er igennem undersøgelsen blevet tydeligt, at samarbejdet mellem sø og land har en stor påvirkning, ikke kun på rekruttering og fastholdelse, men også på emner som de søfarendes faglige stolthed, arbejdsmiljøet om bord, multinationalitet til søs og på land, det gode sømandskab, den administrative byrde, ansvar og medbestemmelse og slutteligt naturligvis samarbejdet imellem de søfarende og rederiorganisationen på land samt forbedringerne af dette, siger Nanna Thit:

- Rapporten argumenterer for, hvordan en tillidsrelation mellem skibsledelsen om bord og ansatte i rederiets landorganisation påvirker flere forhold, herunder finansielle, kvalitets- og sikkerhedsmæssige, i rederierne. Der er færre ansatte inde på rederierne, der har sejlerfaring – noget, der fører til en mindsket forståelse for livet til søs. 

- Denne mindskede forståelse kategoriseres, sammen med den administrative byrde, mistillid og topstyring som en af de faktorer, der er med til at komplicere samarbejdet mellem sø og land mest, forklarer Nanna Thit og tilføjer:

- Det skal naturligvis understreges, at en del af respondenterne fremhæver et godt samarbejde mellem sø og land. Disse respondenter var oftest at finde i de mindre rederier eller i færgerederierne. 

Spørger man respondenterne, hvad deres rederi gør for at forbedre samarbejdet mellem sø og land, svarer de fleste søfarende, at de ikke ved det eller ikke føler, at deres rederi gør noget for at forbedre samarbejdet mellem sø og land.

Herudover nævnes officersseminarer, telefonopkald, hyggesamtaler og information i form af nyhedsbreve som initiativer igangsat af rederiet for at bedre samarbejdet.

De søfarende fremhæver også, at de føler, at der bliver kommunikeret en masse “varm luft” i form af overfladiske initiativer, der bare skal se godt ud på papiret.

Interessante fund
I udarbejdelsen af rapporten, fremstod flere interessante fund, påpeger Nanna Thit:

- Som en konsekvens af, at flere unge går i land og sejler markant færre år, smuldrer den base af sejlerfaring og knowhow. Branchen udhules indefra, når de søfarende går tidligere og tidligere i land, og den læringskurve, der er indbygget i jobbet, brydes. I undersøgelsen fremstod to onde cirkler. Hvis man ikke får ansvar, tager man ikke ansvar.

- Følelsen af, at man har medbestemmelse, er faldet blandt de søfarende, der ikke føler, de har indflydelse. 
Det fører til en mere passiv adfærd. Danske søfarende er ikke “pengene værd”, hvis man fratager dem ansvaret. Hvis de blot skal modtage ordrer og agere efter en procedure, så er de simpelthen for dyre. 

Konkurrenceræs mod bunden
Den anden onde cirkel omhandler konkurrenceræset mod bunden, forklarer Nanna Thit:

- I bestræbelserne på at effektivisere har rederierne valgt at benytte udenlandske medarbejdere, noget, der for mange danskere har skabt en arbejdsplads, der er defineret af den laveste fællesnævner. 

Dette er desuden med til at øge både det ansvarsmæssige og det kulturelle skel mellem sø og land. En høj løn og lange friperioder karakteriseres som goderne ved livet til søs. Men det kan virke som om, at løn og ferie er de sidste to ”kæppe”, man holder fast i og kæmper for, fordi så mange andre forhold ved livet til søs er forringet. 

Flere rederier er blevet overtaget af kapitalfonde, hvilket har medført store og komplekse ejerforhold. Hvor ligger ansvaret, og hvad er den langsigtede strategi for rederiet? Samtidig er rederierne organiseret i performance og KPI-styrede siloer, hvor respondenterne oplever, at de forskellige afdelinger arbejder mod hinanden.