Tekst: Lise Mortensen | Illustration: Camilla Thyrring
Hvordan fik I 1100 kvinder til at fortælle?
Linda Svenson: Alle havde en sten i skoen og en fortælling, de gerne ville dele.
For 20 år siden var kvinderne stolte over at få lov til at være ”én af mændene”. Lättaankar har været med til at ændre den selvopfattelse.
Er det nødvendigt at tale om det?
Linda Svenson: Ja!
- Hvis du ti år efter stadig går og tænker over noget, der er sket, så ved du godt, at det har været helt galt. Det er vigtigt at få talt om det, for der er meget skyld og skam knyttet til mange af historierne.
Er det det samme i Danmark?
Cajsa Jerlsler Fransson: Ja, selvfølgelig.
- Danmark har et stort problem med diskriminering, vi hører, at andre kulturer opfatter danske og norske søfolk som folk, der chikanerer – som bullies. Filippinske søfolk vil helst ikke sejle sammen med danskere og nordmænd. Svenskere og finner undgår i stor udstrækning danske skibe af samme årsag.
– I Danmark er det fx ok at være små-racist. I kan ikke ændre kulturen uden at tale om det. Danmark er meget længere fra ligestilling, end Sverige er. I Danmark bliver kvinderne hjemme med deres børn meget længere end i Sverige, mange går på halv tid osv. Der er meget langt, før der er ligestilling.
Den danske Søfartsstyrelse siger, at de ikke har nogen indberetninger, og at de derfor har svært ved at handle på det.
Cajsa Jerlsler Fransson: Min erfaring er, at folk ikke ved, hvad der sker, hvis de klager til myndighederne, og derfor har de ikke lyst til at klage. De tænker, at måske er det min egen skyld. Eller de tænker, at det måske kommer frem, at jeg har klaget, og det er dårligt for karrieren.
- I de fleste tilfælde skal en klage gå igennem kaptajnen – det kan i sig selv være en stopklods. Så vil der blive en undersøgelse, hvor der hentes beviser. I nogle sager vil en jurist se på det – og der vil blive en sag og til sidst bliver rederiet nødt til at agere.
- Faget i Danmark er så lille, at alle vil vide, hvem det handler om. I Lättaankar kan kvinderne fortælle historierne. Vi kræver ikke beviser, netop fordi vi ikke anklager nogen. Der bliver ikke rejst nogen sag – det vigtigste er, at alle erkender problemet, og at vi kommer videre.
Handler Fairwind både om mænd og kvinder?
Johan Hartler: Der er brug for flere folk til søfartsfaget – både mænd og kvinder. Der er brug for diversitet, og vi har brug for de bedste fra alle grupper. I dag er der kun 4 % kvinder i svensk søfart; alle de dygtige kvinder kan vi ikke rekruttere, selv om 51 % af befolkningen er kvinder.
- Hvis man ikke kan sejle og være mor, kan man heller ikke være far. Det er vigtigt, at man kan få de spændende jobs, selvom man har familie.
- Familielivet er vigtigt både for mænd og kvinder, og det er vigtigt, at familierne arbejder sammen og støtter hinanden. At kvinder planlægger karrieren sammen med deres mænd – gerne på skift.