I de gode gamle dage, før internet, e-mails og mobiltelefoner, sørgede Lyngby Radio for det ’personlige’ julekort og sø-postordrefirmaet Søgave klarede julegaverne til familien fra søfolkene til søs.
20. december 2019
Venlige hilsner, kongeligt porcelæn, friske blomster, legetøj, barometre, frækt undertøj – det hele var sat i system, og sortimentet var for enhver smag, når datidens søfolk ville sende en julehilsen hjem til familien.
Søgave, hed firmaet, der i rigtig mange år stod for søfolkenes gaver til dem derhjemme, der stod for svundne tiders postordrer-system for julegaver og julehilsner.
Det med gaver over radioen var oprindeligt en dansk idé, der hurtigt bredte sig til udlandet. Faktisk var firmaets indehaver, Werner Bech ikke den første med ideen. Der havde i mange år været radiobreve, altså breve, som telegrafisten sendte over radioen, brevet blev så skrevet ned på Lyngby Radio og sendt som almindeligt brev til modtageren. Firmaet Gave-Telegram A/S fandt på at kombinere radiobrevene med en gave.
Men Werner Bech havde sejlet som maskinmester i Scandlines mange år, og han syntes ikke om servicen i Gave-Telegram:
- Der var rigtig mange, der klagede over det Derfor besluttede jeg sammen med min ven, der var telegrafist, at vi ville starte et firma med bedre service end Gave-Telegram.
I 1953 oprettede Werner Bech og vennen så firmaet "Søgave", som i løbet af nogle år udkonkurrerede Gave-Telegram.
Fine blomster
Systemet var enkelt. Den sejlende bestilte via Lyngby Radio en gave fra et katalog. Gaven blev udbragt til modtageren i land, og rederiet sørgede for, at betalingen for gaven og udbringningen blev trukket over sømandens hyre. Kataloget blev udviklet år for år – og der var alt, hvad både børn, fruer, svigermødre og andre kunne ønske sig.
En af de store udfordringer var at få friske blomster ud til fruerne:
- Vi var utilfredse med de blomster, vi kunne skaffe, og derfor oprettede vi selv firmaet Euroflorist – der blev forløberen til Teleflora og Interflora, fortæller Werner Bech. Da selve Søgave med tiden blev mindre relevant, fordi søfolkenes udmønstringsperiode blev kortere, var det blomsterne, Werner Bech kom til at leve af.
Julehilsen nr. 3, tak
Og til dem, der ikke har sejlet i radiobrevenes tid, bringer vi lige en opfriskning:
Allerede i 20’erne, hvor kortbølgetelegrafien kom frem, blev der åbnet op for en nem, billig og verdensomspændende trafik med radiobreve.
Til jul og nytår kunne de sejlende fra 1934 til 1962 ligefrem sende familie og venner særlige jule- og nytårsradiobreve. Telegrafisten telegraferede brevets tekst over radioen, det blev skrevet ned på radiostationen på smukt illustrerede kort og sendt med almindelig post ud til adressaten.
Fra 1962 gik man over til at bruge den almindelige radiobrevsformular. Juleradiobrevene blev sendt med standardtekst, hvor sømanden i stedet for en lang tekst blot pegede på en standardhilsen i et katalog, og så blev den rigtige tekst skrevet på kortene. Hilsen nr. 3 var således "Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår sendes de kærligste hilsener".
Råb-brev til konen
Upersonligt? Måske, men det er tanken, der tæller – og i hvert fald var standardteksterne populære.
Undertegnede skribent sad selv engang i 80’erne sammen med en ældre marstalskipper og åbnede post i Port Limon, Costa Rica, og pludselig bandede skipper over brevet fra hans kone.
Det viste sig, at han selv havde klaret julehilsnerne hjem med et såkaldt ”Råbebrev”. Altså en tom kuvert, hvor han havde råbt: ”Glædelig jul alle sammen” ned i, før han skyndsomt havde limet den til.
Nu havde hans kone sendt julehilsenen retur efter samme koncept.
Det fortælles i øvrigt, at de sejlende telegrafister afskrev juleradiobrevene på luft-postpapir og sendte dem fra nærmeste havn, når der var tid og mulighed. Det sparede en hel del sendetid på kortbølgeradioen.
150.000 radiobreve
Årene efter 2. verdenskrig blev radiobrevets storhedstid. Skibene havde ofte store besætninger, og luftpost var ikke rigtig slået igennem endnu. Toppen nåedes i 1957-60, hvor kyststationerne årligt ekspederede 145-150.000 breve. Så tog luftpost og radiotelefoni gradvist over, og antallet af radiobreve faldt drastisk. I 1972 blev radiobrevene afskaffet. De blev senere genindført som et tilbud om kommunikation med skibe uden det nymodens radiotelex, men der var ikke det store behov, for man ekspederede færre end et radiobrev per måned i slutningen af 1980erne.
Med hjælp fra Post & Tele Museet.