Det skal
sikres, at danske søfolk og maritime specialister kan komme ud og hjem
”Sound your horn” blev afholdt den 1. maj. Her skulle skibe
i havn verden over give signal med hornet. Det skete for at anerkende den
maritime verdens store indsats under coronakrisen. I København var det
uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der lod hornet lyde
ombord på ’Svitzer Hermod’.
Eventen, der skulle ses som en tribut til de mange søfarende
og maritime ansatte, havde bred opbakning verden over. Det forstår vi godt hos
både Danske Maritime og Lederne Søfart, for mange af vores medlemmer tager lige
nu en ekstra lang tjans til søs, er ekstraordinært udstationeret langt borte
fra deres familie eller er afskåret fra at udføre deres arbejde. Det er der
akut brug for at få ændret.
Både søfolk og de mange forskellige typer af maritime
specialister, som har med skibenes udstyr og vedligeholdelse at gøre, bremses både
på vej ud til skibene, værfterne, i havnene og ved hjemrejse. Søfolkene har
store problemer med besætningsskifte, og teknikerne har generelle problemer med
at få lov til at udføre deres arbejde, når fx motordele skal monteres eller
serviceres.
Derfor efterspørger vi mere opbakning til både danske søfolk
og maritime specialister. Medlemmerne hos Lederne Søfart, hvor langt de fleste
er kaptajner, fortæller, at de aldrig har oplevet en lignende situation. Det er
vanskeligt for både kaptajnerne, de øvrige ombord og deres samarbejdspartnere. For
at holde skibene sødygtige, og de dermed må få lov til at sejle, skal de bemandes
og serviceres.
Det er med andre ord en gordisk knude, som vi skal have
gjort noget ved, og her bliver Danmark nødt til at gå forrest. Der skal findes en
måde, som både rederierne, værfterne og resten af branchen i samarbejde med de
øvrige lande finder sikker og forsvarlig.
Vi glæder os over, at det nu bliver muligt at teste alle danskere,
som rejser i embedsmedfør, både før afrejse, og når de kommer hjem. Men en ting
er danske tiltag – noget andet er de globale udfordringer og tilliden mellem
lande, som der er brug for at genfinde.
For omtrent en måned siden siden kom IMO (International Maritime
Organization), med en guide til besætningsskifte, så det kunne ske forsvarligt.
Men det er der ikke mange, der har benyttet sig af. Derfor er der brug for
opbakning til et konkret forslag fra branchen om at oprette en hubstruktur – dvs.
faste steder, hvor besætning og maritime specialister kan skifte forsvarligt.
En række rederier foreslår otte havne som knudepunkter for
besætningsskift. Havnene er: Singapore,
Houston, Rotterdam, Gibraltar, Jebel Ali, Fujairah, Hongkong og Shanghai.
Rotterdam er den største havn i Nordeuropa, hvor flest skibe (over 33.000 årligt)
og dermed søfolk og specialister passerer igennem.
Man bør overveje i tillæg hertil også at oprette en hub i
Danmark, da det vil øge den maritime aktivitet for både havne, værfter og
udstyrsproducenter. Uanset hvad bakker vi forslaget op, men det er det
politiske system, der må føre den ud i livet.
Det samme gælder de generelle muligheder for at få adgang
til lande, når man kan påvise en negativ coronatest. Danmark er en af de
dygtigste maritime nationer, men vi risikerer at miste afgørende markedsandele,
hvis vi ikke har adgang til kunderne og de skibe, som ligger og venter på det
danske udstyr.
Derfor ville et international anerkendt coronatest-certifikat være en stor fordel
for alle involveret, da det kunne medvirke til at styrke mobiliteten for søfolk
og de maritime medarbejdere, som arbejder globalt, og som i dag sidder på
bænken
Derfor opfordrer vi til politisk opbakning, så Det Blå
Danmark igen bliver fuldt funktionsdygtigt. Vi har hele verden som vores
arbejdsplads, vi skal af med de unødvendige forhindringer, og det haster!