Skibsfartens udfordringer - både grønne og digitale

Den internationale handelsflåde har masser af udfordringer, og lige p.t. er det de klimamæssige, der er mest fokus på. Men skibsrederne skal også forstå at udnytte digitalisering bedre, og det vil lette arbejdsbyrden for søens folk.

Af Pia Elers

03. januar 2020

Efter de seneste måneders voldsomme uroligheder har Hong Kong trukket overskrifter over hele verden. Men der foregår faktisk meget andet i byen – bl.a. er den tidligere britiske kronkoloni stadig et vigtigt knudepunkt for den internationale skibsfart. Derfor var skibsredere, finansfolk og andre aktører inden for skibsfarten sidst i november samlet til ”Maritime Week” på Hong Kong Convention Center.

Her mødte Lederne Søfart en af konferencens oplægsholdere, nemlig Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, der havde fået til opgave at fortælle om skibsfartens største udfordringer.

”Det er unægtelig et bredt emne, men der er ingen tvivl om, at hele klimaaspektet er den allerstørste udfordring, fordi det handler om nogle meget langsigtede investeringer. Men det er jo glædeligt, at ingen stiller spørgsmålstegn ved det fælles mål om at reducere udslippet af CO₂ med 50 pct. inden 2050. Det er alle sådan set enige om. Derimod, når detkommer til miljø, har der været flere kritiske røster fremme – både når vi snakker reduktion af svovlindhold i skibenes røggas, og når det kommer til rensning af ballastvand. Der er der lidt forskellige holdninger, selvom der nu er fælles fodslag også om de regler,” fortæller Andreas Nordseth.

Omfattende
Men, som han skynder sig at tilføje, så er det med klima og miljø jo meget mere omfattende end at sætte mål for udslip af CO₂ og svovl. Det handler også om det kæmpestore aftryk, skibsfarten sætter på det omgivende miljø, fordi de store skibe altid vil være en slags fremmedlegemer i oceanerne. Vibrationer fra de megastore skibe kan ikke undgå at påvirke havmiljøet, f.eks. gravide hvaler. Men det positive er, at den internationale handelsflåde står sammen om at tænke ind i, hvordan man kan minimere dette miljømæssige aftryk. En af de andre store udfordringer er digitalisering af skibene.

”Selvom digitalisering og anden teknologi vil gøre det muligt at fremstille autonome skibe, tror jeg ikke, vi vil se ret mange oceangående skibe helt uden bemanding. Men jeg tror da, vi kommer til at se en vagtfri bro, og så ser jeg frem til, at livet bliver lettere for skibsofficererne i og med, at meget af papirarbejdet kommer til at forsvinde. Det sidder mange navigatører jo og bruger enormt meget af deres tid på. Det giver ingen mening, når nu meget af det kan gøres online,” siger Andreas Nordseth og giver sig til at fortælle om et pilotprojekt, den danske søfartsstyrelse har gennemført. Det handler om søfolkenes certifikater.

Digitale certifikater
Som det er nu, skal disse papircertifikater findes i mapper ombord, så søfartsmyndigheder verden over til enhver tid ved havnestatskontroller kan sikre sig, at der er den fornødne besætning med de fornødne kvalifikationer ombord. Men som Nordseth fremhæver, er der jo ingen grund til at bruge tid på den slags papirarbejde, når den type data kan udveksles elektronisk. Derfor har Søfartsstyrelsen iværksat et ”proof-of-concept-projekt” for at vise, hvordan anvendelsen af digitale beviser kan ske i praksis.

Fælles regler
”Takket være det internationale samarbejde gælder der i dag fælles regler, hvad enten det handler om konstruktion af skibe, deres udstyr eller søfolkenes ve og vel ombord. Og med jævnlige havnestatskontroller er der også blevet længere mellem problemerne på den sociale front. Og det er der i hvert fald grund til at glæde sig over,” siger Andreas Nordseth og tilføjer: ”Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi også fik sat lidt mere fokus på, hvordan fremtiden tegner sig for søens folk. Hvilke kompetencer vil der være brug for fremover? STCW-konventionen er ret forældet, eftersom den fx omtaler brug af sekstant, men intet om IT-kompetencer. Så den trænger til en gennemgribende revision, og det er bestemt også en af de udfordringer, vi snart skal have taget fat i.”