Teknologien som (nærmeste) kollega

13. maj 2020

"Det er vores opfattelse – når vi er rundt og tale med navigatørerne – at deres arbejde ikke er blevet lettere, det er bare blevet anderledes", lyder det fra Jakob Krause-Jensen, der fortsætter:

"Det er en arbejdsopgave i sig selv at få ny teknologi installeret, få det til at spille sammen med de andre instrumenter – og at lære at bruge det. Man skal så at sige lære det at kende. Det kan sagtens være, at teknologien efterfølgende vil hjælpe og give tidsbesparelser – men der er ikke meget teknologi på skibe, der er ”plug and play”, og som hjælper fra dag ét. Og en mere systematisk oplæring i den nye teknologi fortoner sig indimellem, ligesom det kan være uklart hvem, der har ansvaret for, at de nye og gamle teknologier kan ’tale og virke sammen’".

Ekstra opgaver

Der er mange måder, hvor den nye digitale teknologi får produceret andre og nye arbejdsopgaver – fordi det kræver arbejde at opdatere og vedligeholde.

"Der er en indkøringsfase, hvor det tager noget tid. Men der kommer også en hverdag, hvor der er nye opgaver, der skal være tid til, fx er der mange, der oplever, at opdateringer af teknologierne kan være teknisk vanskeligt og tidskrævende", påpeger projektkoordinator Bettina Skårup:

"Og det bliver der ofte ikke taget højde for i organiseringen ude på skibene".

Stephan Hansen, der har stået for en del af feltarbejdet om bord, supplerer:

"Desuden er der en opgave med at få ny teknologi til at fungere i de gamle rutiner, der jo også skal ændres og tilpasses, det er der typisk ikke sat tid af til. Det bliver ikke forberedt, at man skal ændre rutiner – derfor kan det nemt blive lidt panikagtigt: ”Åh nej, nu skal vi lave det hele om – hvorfor – det fungerer jo fint.”"

Kritiske funktioner

Når der bliver flere og flere kritiske funktioner ombord, der kører på computere, er det essentielt, at der er helt basale it-kompetencer ombord, så besætningen fx kan opdatere et antivirusprogram, kan se, at styresystemet er for gammelt eller opdage, at computeren bliver ved med at gå ned, fordi den ikke har kapacitet til de programmer, der er lagt i den.

"De folk, der kommer ud på skibene, bliver jo tjekket for certifikater ift. bemandingsfastsættelsen – men teknologiske kompetencer er ikke med i besætningsfastsættelsen".

Hvis man vil have teknologierne til at blive brugt effektivt og målrettet, så tror vi, at det er vigtigt, at der bliver øget opmærksomhed på, at besætningen også kan bruge teknologierne.

"Det kalder på nogle nye måder at sikre løbende kompetenceudvikling på, det kræver kurser ud over de lovbefalede", påpeger Bettina Skårup. Hun tilføjer:

"Med i hele teknologiseringsbølgen oplever vi, at der fra rederierne ligger et håb om, at nogle af fremtidens teknologier vil være fuldstændigt uafhængige af besætningen. Så man kan sige, at ”disse teknologier behøver vi ikke at skole folk i – de kører helt af sig selv”. Men alle teknologierne vil kræve én eller anden form for opmærksomhed, og derfor vil det fortsat kræve, at man også forstår, hvordan de virker og ikke bare skal trykke på en knap – ja eller nej – for hvis det ikke virker, skal man jo også kunne håndtere situationen".

Er uddannelse dyr?

Vi hører rundt omkring, at der fra rederiernes side er en holdning til, at det er for dyrt at uddanne folkene i ny teknologi, påpeger Jakob Krause-Jensen:

"Hvis folk ikke har de elementære kompetencer, vil det jo også medføre, at de ikke kan bruge teknologien effektivt og hensigtsmæssigt. Så det med at se uddannelse som en omkostning i stedet for en del af investeringen kan i sig selv være dyrt…".