Dimissionsgave uddelt til nyudklækket skibsfører

Victor Lund Lange blev den heldige modtager af Lederne Søfarts dimissionsgave

16. april 2021

En Schweizerkniv kender vi for dens mange funktioner. Men den har én egenskab, som er vigtigere end alle andre nemlig at kunne skære - igennem.
På samme måde er ét kriterie afgørende, hvis man skal modtage samme Schweizerkniv i dimittendgave, og det er at være en god kammerat. 
 
Svendborg Internationale Maritime Academy (SIMAC) har på den baggrund valgt, at Lederne Søfarts dimissionsgave skal gå til Victor Lund Lange, der netop er dimitteret som skibsfører fra SIMAC, hvor han altså i samme ombæring modtog gaven fra Lederne Søfart.
 
Lederne Søfart uddeler dimittendgaver to gange årligt. Victor Lund Lange glæder sig nu over, han er færdig med studiet.

"Nu skal jeg holde en lille fest med familien, bagefter skal jeg have styr på et par personlige ting, og så stævner jeg ud slut juni, begyndelsen af juli," fortæller han.

Han glæder sig til ansvaret med at være skipper på et stort skib.

"Jeg er stolt af at blive betroet så stort et ansvar, for de store skibe og deres last repræsenterer meget store værdier", siger Victor Lund Lange, der nu holder en velfortjent pause indtil juni.

Lederne Søfart ønsker Victor Lund Lange og alle dagens dimittender til lykke med eksamen og god vind.