Store forventninger til det nye SIMAC

Det første spadestik til det ny Svendborg International Maritime Academy skal efter planen finde sted først i det nye år

18. januar 2021

Af Pia Elers

“Det er fantastisk, at vi nu kan se frem mod at få lagt en grundsten om et halvt års tid. Og som et maritimt videnscenter glæder vi os selvfølgelig til at komme helt ned på havnen, det giver så absolut mening. Men det er ikke, fordi vi skal have en pæn udsigt, det har vi sådan set også her på Graaesvej. Det handler om at udnytte beliggenheden ved havnen i undervisningen og samtidig i forbindelse med forskning og udvikling at få et tættere samarbejde med de maritime erhverv på havnen,” siger studierektor Jan Askholm.

Ferskvandsgenerator

“Placeringen nede ved havnen har også andre fordele, nemlig at vi kommer meget tættere på byen og Svendborgs borgere. Og på den måde bliver det muligt for os at gøre det meget mere synligt, hvad det er, vi går og laver. Som det er nu, hvor Simac ligger i udkanten af byen og i øvrigt fremstår meget lukket, har folk jo ikke en chance for at se, hvad der foregår bag murene. Den mulighed skal vi gribe nu, og det vil måske også få flere unge til at interessere sig for sådan en type uddannelse til det Blå Danmark,” lyder det forhåbningsfuldt fra Askholm.

 

Foto: Knud Mortensen

Transparens

Og der er netop lagt op til masser af transparens, når man ser på de designede modeller af det nye Simac. Stregerne er slået af firmaet C.F. Møller, og bygningen ser imponerende og flot ud med alle dens glasfacader. Dermed er der lagt stor vægt på et stort naturligt lysindfald, men som Askholm bemærker, skal der formentlig være lidt færre glaspartier i det færdige byggeri, fordi lokalerne ellers ville blive alt for varme at opholde sig i på solrige dage. Det ville kræve aircondition og dermed et øget energiforbrug, og det er jo ikke meningen med et byggeri, der skal være bæredygtigt.

“Men vi er meget glade for, at hele grundarealet bliver åbent ud mod kajen og dermed ud mod byens borgere, der er velkomne til at kigge indenfor, købe en kop kaffe og nyde den i atriumgården. Hvis de så kigger op, vil de kunne se studerende, der bevæger sig frem og tilbage mellem lokalerne, mens andre sidder rundtomkring og arbejder med opgaveløsning i grupper. Så der er ikke kun tale om genhusning af de p.t. 800 studerende på byens tre professionsbachelor-uddannelser, men om at skabe nye læringsmiljøer med nye fysiske rammer,” påpeger studierektoren.

Studierektor Jan Askholm. Foto: Knud Mortensen