Ny bestyrelse i Danske Lodser

Danske Lodser har valgt ny bestyrelse på det netop overståede årsmøde

18. marts 2021

Danske Lodsers årsmøde er nu vel overstået. På mødet blev den nye bestyrelse for Danske Lodser valgt. Bestyrelsen, der er bredt repræsenteret på stort set alle lodserier, har allerede konstitueret sig, og den består af følgende lodsmedlemmer:

  • Formand: Mikael Pedersen, DanPilot på valg næste gang i 2023
  • Næstformand: Klaus Glavind, Limfjord Pilot på valg næste gang i 2023
  • Bestyrelsesmedlem: Gert Bjerre, DanPilot på valg næste gang i 2022
  • Bestyrelsesmedlem: Morten Lauge Kjær, Aarhus Pilot på valg næste gang i 2023
  • Bestyrelsesmedlem: Dick Danielsen, Danish Pilot Service, på valg næste gang i 2022
  • En vakant plads til de mindre lodserier i fælleskab, når de tilsammen har fem ansatte aktive lodser


Danske Lodsers nye formand, Mikael Pedersen, har også en klar vision for foreningen.

”Vi vil være en forening for samtlige lodser i Danmark, uanset arbejdsgiver. Vi har netop forhandlet overenskomster og er flere steder 100 procent organiserede. Siden årsmødet har vi fået et nyt lodseri med, så vi ser meget lyst på fremtiden for Danske Lodser,” siger Mikael Pedersen.

Professionel forening og politisk samarbejdspartner

Det er også vigtigt for den nye formand at understrege, at Danske Lodser er en professionel forening under Lederne Søfart, samt en, som samarbejdspartnere kan trække på, og som er et politisk organ.

Bestyrelsen har også allerede trukket i arbejdstøjet:

”Der er rigeligt at tage fat på, så vi har fordelt opgaverne ud på nogle udvalg, så nu er det bare at gå i gang”, siger Mikael Pedersen.

Danske Lodser er også den lodsforening i Danmark, der har medlemskabet af både IMPA, EMPA samt Nordiske Lodsorganisationer.

Alle lodser er som sagt velkomne, også de, der tidligere har meldt sig ud. Det er blot at søge om genoptagelse i sekretariatet.