Ledernetværkfor dig som selvstændig

Som medlem af Lederne Virksom har du eksklusivt adgang til mere end 60 af Ledernes ledernetværk. Netværksgrupperne er en del af dit medlemskab og koster ikke penge – men de kræver dit engagement og din tid.

Det kan for mange selvstændige og ledere være værdifuldt at være en del af en netværksgruppe. Her er der plads til vidensdeling, sparring og socialt samvær.

Derfor har du som medlem af Lederne Virksom adgang til en lang række af Ledernes ledernetværk. Fælles for netværksgrupperne er, at de er selvkørende, at medlemmerne er ledere eller betroede medarbejdere, og at grupperne har ledelse som omdrejningspunkt.

Ledernetværk er den direkte vej til et fortroligt forum, hvor fokus er på dit professionelle virke og din personlige udvikling. Du vil opleve at møde ledere på alle niveauer og fra alle typer virksomheder og organisationer.

Mand_kvinde_netvrker_feature_576x324

Find et ledernetværk, som er relevant for dig

Du kan vælge mellem en bred vifte af temaer. Det kan fx være bæredygtighed, strategi, generel ledelse og kvinder i ledelse. Der bliver løbende oprettet nye grupper.

Overvejelser inden du bliver medlem af en netværksgruppe

For at få mest muligt ud af din netværksgruppe, er det en god idé at gøre dig nogle overvejelser, inden du bliver medlem:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad kan du bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes? Og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?

6 gode råd til succes i netværksgruppen

Det er ikke kun din tid og dit engagement, der styrker netværksgruppen. Følgende råd er også gode at have i baghovedet, når du deltager i et netværk:

  • Netværk er baseret på en win-win situation, hvor alle skal have noget ud af at deltage.
  • Netværk er baseret på gensidig tillid.
  • Netværk skal plejes.
  • Hjælp dine netværkspartnere, som var det dig selv: Hvad, der er godt for dig, er sandsynligvis også godt for dem.
  • Oprethold en balance mellem at bede om hjælp og selv at hjælpe.
  • Brug dit netværk til at diskutere ledelse og til at blive udfordret og udviklet i din lederrolle.

Kurser for dig som selvstændig

Mand_til_mde_article-card_576x324
Kursus

Det personlige lederskab og forandring

Ønsker du at udvikle dit personlige lederskab og få forståelse for, hvordan din kommunikation som leder påvirker dit arbejde? Bliv klogere med vores kursus i personligt lederskab og forandring.

Kolleger_ved_computer_article-card_576x324
Kursus

Anvendelse af kunstig intelligens (AI)

Bliv klogere på kunstig intelligens (AI), og lær at bruge, designe og træne AI-redskaber til at løse specifikke opgaver for dig.