Forretningshemmelighederbeskyt din virksomhed mod misbrug

Som virksomhedsejer skal du aktivt beskytte dine forretningshemmeligheder. Det er nemlig afgørende for, hvordan du står juridisk, hvis nogen misbruger dine oplysninger.

En forretningshemmelighed, med kommerciel værdi for din virksomhed, kan sikre din virksomheds overlevelse, hvis den bliver beskyttet godt.

Derfor er det også vigtigt, at du aktivt beskytter din forretningshemmelighed, hvis du vil forhindre uvedkommende i at bruge oplysningerne uden tilladelse.

Sker det alligevel, at nogen misbruger din forretningshemmelighed, kan du i nogle tilfælde få erstatning eller få indført et forbud mod, at andre bruger dine oplysninger. På samme måde kan du selv blive pålagt at betale erstatning eller få forbud mod at bruge andres oplysninger.

Misbrug af forretningshemmeligheder

Som virksomhedsejer er det vigtigt, at du ved, hvornår noget kan karakteriseres som misbrug af forretningshemmeligheder.

Det kan fx være, at en tidligere medarbejder tager en kundeliste med sig til en konkurrerende virksomhed, eller at du ansætter en tidligere medarbejder fra en konkurrent for at få adgang til fortrolig viden. I disse tilfælde kan der være tale om misbrug af forretningshemmeligheder, hvilket kan være ulovligt afhængigt af de konkrete omstændigheder.

Der er konkret tale om misbrug af forretningshemmeligheder, hvis:

  • Du erhverver, bruger eller videregiver en forretningshemmelighed uden ejerens samtykke
  • Du bryder en fortrolighedsaftale eller en anden kontraktuel forpligtelse, der begrænser brugen af en forretningshemmelighed
  • Du, i forbindelse med en forretningshemmelighed, handler i strid med ‘redelig erhvervspraksis’
  • Du erhverver, bruger eller videregiver en forretningshemmelighed, hvis du vidste eller burde have vidst, at den var erhvervet ulovligt
Kvinde_fra_siden_expand-box_992x279

Straffen ved misbrug af forretningshemmeligheder

Bliver din forretningshemmelighed misbrugt, kan du i nogle tilfælde få erstatning. På samme måde kan du blive pålagt erstatningsansvar, hvis du misbruger en andens forretningshemmelighed.

Overtrædelse af loven kan medføre krav om erstatning eller retsforbud, og i grove tilfælde, hvor der fx er sket systematisk og omfattende misbrug, kan straffen være bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder.

Om erstatningsansvar

Sådan beskytter du dine forretningshemmeligheder

Det er vigtigt, at du aktivt beskytter dine forretningshemmeligheder. Hvis nogen misbruger dine forretningshemmeligheder, skal du kunne dokumentere, at du har truffet rimelige foranstaltninger for at beskytte dem.

Vi anbefaler, at du gør følgende:

  • Identificerer alle relevante forretningshemmeligheder og vurderer konsekvensen ved, at de skulle blive misbrugt.
  • Identificerer, hvor beskyttelsen af forretningshemmelighederne er særligt sårbar. Det kan fx være, at I bruger en ubeskyttet server eller har oplysninger liggende frit tilgængeligt.
  • Etablerer de nødvendige foranstaltninger for, at forretningshemmelighederne bliver opbevaret og sikret korrekt. Det kan fx være, at I skal låse skabe eller oprette passwords til relevante systemer.
  • Udarbejder processer for, hvordan medarbejdere skal håndtere de forretningshemmeligheder, de kommer i besiddelse af i deres arbejde.
  • Aftaler omfanget af medarbejdernes fortrolighedsforpligtelser i deres ansættelseskontrakter, så de ved, hvad de må og ikke må – både under og efter ansættelsesforholdet.
  • Aftaler omfanget af samarbejdspartneres fortrolighedsforpligtelser i fortrolighedsaftaler – såkaldte “NDA’er” eller hensigtserklæringer.

Hent skabelon til ansættelseskontrakt

Hent skabelon til fortrolighedsaftale

Få svarfra juridiske eksperter

Kontakt os

Har du spørgsmål til, hvordan du bedst beskytter dine forretningshemmeligheder? Vores dygtige juridiske eksperter sidder klar til at hjælpe dig.

32 83 01 10
Mandag - Fredag
8.00-16.00

Ofte stillede spørgsmål

Til dig som selvstændig

Mand_med_iPad_sofa_article-card_576x324

Juridisk værktøjskasse

Her mangler tekst

Kvinde_med_laptop_termokop_article-card_576x324

Skabelon til ejeraftale

Her skal laves tekst

En kvinde sidder med en bærbar på skødet

Skabelon til ansættelseskontrakt

Her finder du en skabelon til en ansættelseskontrakt, du kan lade dig inspirere af, når du skal ansætte en medarbejder.