Typer af ansættelsenår du skal ansætte medarbejdere

Der findes forskellige ansættelsesformer og regler, du skal være opmærksom på, når du ansætter medarbejdere til din virksomhed.

Når du ansætter en medarbejder, kan du helt overordnet vælge at ansætte en ikke-funktionær, en funktionær eller en direktør. Hver kategori har forskellige love og regler, som du skal være opmærksom på.

Inden for de overordnede ansættelsesformer er der en lang række særlige ansættelsestyper. Det kan fx være tidsbegrænsede ansættelser. Du kan også vælge af tilknytte eksterne konsulenter eller freelancere.

Ansættelse som funktionær

Ansætter du en medarbejder som funktionær, skal du overholde funktionærloven. Det er funktionærloven, der sikrer rettigheder som fx opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse og lønkompensation ved klausuler. Vær opmærksom på, at du ikke kan fravige lovens regler med en anden aftale.

En ansættelse hører fx under funktionærloven, hvis medarbejderen arbejder inden for handels- og kontorarbejde, teknisk eller klinisk arbejde af ikke-fabriksmæssig karakter – og ansættelsen er af længere varighed. Det gælder også, hvis du gentagne gange fornyer en tidsbegrænset aftale.

Skabelon til funktionærkontrakt

Ansættelse som ikke-funktionær

Ansætter du en medarbejder i et vikariat, og er aftalens varighed under en måned, er ansættelsen ikke omfattet af funktionærloven. Det betyder, at der for eksempel ikke er krav om opsigelsesvarsler.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af funktionærloven, kan du frit fastsætte vilkår i aftalen med medarbejderen. Du skal dog være opmærksom på eventuelle kollektive overenskomster, der giver medarbejderen særlige vilkår.

Skabelon til ansættelseskontrakt

Ansættelse som direktør

Hvis du ansætter en direktør i din virksomhed, er vedkommende ikke omfattet af funktionærloven eller andre beskyttelseslove, der normalt gælder for lønmodtagere.

En direktør har som udgangspunkt kun de rettigheder, der bliver aftalt i ansættelseskontrakten.

Skabelon til direktørkontrakt

Få sparring til din forretning

Vi ved, at det er krævende at være selvstændig. Derfor kan du få sparring hos en af vores erfarne rådgivere, når du oplever udfordringer som selvstændig.

Særlige ansættelsesformer

Særlige ansættelsestyper kan fx være studentermedhjælpere, ulønnet arbejdskraft eller en medarbejdende ægtefælle.

For hver ansættelsesform gælder en række særlige regler. Det er derfor altid en god ide at søge konkret rådgivning, inden du ansætter.

Vores jurister vejleder gerne om de overordnede regler for særlige medarbejdergrupper, men vi har ikke mulighed for at tilbyde konkret rådgivning om kontrakten eller ansættelsesforholdet.

Om særlige ansættelser

Freelance- og konsulentaftale

Du kan også overveje at tilknytte eksterne konsulenter eller freelancere på honorarbasis til din virksomhed. På den måde undgår du fx forpligtelser som forsikring, pension, feriepenge og løn under sygdom.

Du skal dog være opmærksom på, om der er tale om en freelance- og konsulentaftale eller en reel ansættelse, da du kan komme i klemme med lovgivningen i forhold til skat og ansættelsesvilkår.

Er du det mindste i tvivl, så kontakt vores jurister og få rådgivning.

Om konsulentaftaler

Ring til osog få juridisk rådgivning

Kontakt os

Skal du ansætte medarbejdere til din virksomhed? Vores juridiske eksperter kan rådgive dig om ansættelsesformer og kontrakter.

32 83 01 10
Mandag - Fredag
8.00-16.00

Ofte stillede spørgsmål

Kom godt videre

Kvinde_til_mde_article-card_576x324

Registrer dig som arbejdsgiver

Når du vil ansætte medarbejdere i din virksomhed, skal du registrere dig som arbejdsgiver. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

En kvinde sidder med en bærbar på skødet

Skabelon til ansættelseskontrakt

Her finder du en skabelon til en ansættelseskontrakt, du kan lade dig inspirere af, når du skal ansætte en medarbejder.

Tavlemde_article-card_576x324

Særlige ansættelser

Her kommer tekst