Der er mange fordele ved at udføre frivilligt arbejde. Det kan fx styrke dit netværk og give dig nye kompetencer.
Du må gerne have frivilligt ulønnet arbejde, imens du modtager dagpenge. Men det er ikke alle typer af frivilligt arbejde, du kan have, uden at dit arbejde bliver modregnet i dine dagpenge.
Som hovedregel kan du have frivilligt ulønnet arbejde, hvis du arbejder i en frivillig organisation og forening - og det arbejde du laver, ikke kan udbydes som almindeligt lønmodtagerarbejder. Du kan læse mere om de forskellige typer af frivilligt arbejde her på siden.
Der gælder disse betingelser, hvis du skal arbejde frivilligt og samtidig modtage dagpenge:
- Du skal søge om at udføre frivilligt arbejde
- Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Du må ikke få løn, honorarer eller lignende for dit frivillige arbejde
- Arbejdet skal foregå i Danmark