Et efterlønsbevis er en erklæring fra din a-kasse om, at du har opfyldt betingelserne for at gå på efterløn. Med et efterlønsbevis er du sikret efterløn, selvom du skulle blive syg. Dit efterlønsbevis giver dig også en række andre rettigheder og fordele.
Du får efterlønsbeviset ved at søge om det, når du nærmer dig din efterlønsalder.
Vi sender dig et personligt brev i Selvbetjeningen, hvorefter du kan søge om efterlønsbeviset, hvis du opfylder betingelserne for efterløn. Du har tre måneder til at søge om efterlønsbeviset herefter.