Nyuddannet på dagpenge

Du har som hovedregel ret til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Se dimittendsatsen og de regler, der gælder for dig som nyuddannet.

Som nyuddannet har du ret til dagpenge i et år, inden for en periode på to år.

Du har altså ret til 1924 timers dagpenge fordelt på 2 år. Din dagpengesats som nyuddannet afhænger af forskellige forhold. Hvis du ikke er forsørger for et eller flere børn, vil din sats blive nedsat, efter du har modtaget dagpenge i 3 måneder.

Nedenfor kan du se de krav, du skal opfylde for at modtage dagpenge, og hvilken sats der gælder for dig.

Se de generelle dagpengeregler

Søg dagpenge

Du kan godt modtage dagpenge, efter du har afsluttet din uddannelse – også selvom du ikke allerede er medlem af en a-kasse. Se hvad du skal gøre for at få dagpenge som nyuddannet. Følg guiden trin for trin

Regler for nyuddannede

Der gælder en række regler for, at du kan modtage dagpenge, efter du har afsluttet din uddannelse.

  • Hvis du har været medlem af en a-kasse minimum et år forud for datoen for din afsluttede uddannelse, har du mulighed for at få dagpenge fra dagen efter du har afsluttet din uddannelse.
  • Er du ikke medlem af en a-kasse, skal du skriftligt søge om at blive optaget i a-kassen senest to uger efter du har afsluttet din uddannelse. Så kan du som hovedregel få dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse.
  • Du skal melde dig ledig dagen efter du har afsluttet din uddannelse og udfylde en ledighedserklæring Du skal skriftligt søge om statusskift fra studerende til nyuddannet senest to uger efter du har afsluttet din uddannelse

Du skal opfylde et sprogkrav – eller et tilknytningskrav

Når du skal modtage dagpenge som nyuddannet, skal du opfylde et sprogkrav.

Har du gennemført 6. klasse på en dansk folkeskole, dansk friskole eller dansk privat grundskole, så opfylder du som udgangspunkt sprogkravet. Du kan også opfylde sprogkravet ved at have bestået Prøve i Dansk 2 eller danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.

Opfylder du ikke sprogkravet, kan du få ret til dagpenge ved at opfylde et tilknytningskrav. Du opfylder tilknytningskravet, hvis du har haft mindst 12 måneders arbejde med mindst 600 timer løntimer i Danmark i løbet af de sidste 24 måneder. Indkomst fra selvstændig virksomhed kan ikke medregnes.

Hvis du skal opfylde tilknytningskravet anbefaler vi, at du kontakter os i Lederne A-kasse for personlig rådgivning. Du kan både ringe og skrive til os.

Kontakt a-kassen for personlig rådgivning

Dagpengesats som nyuddannet (fuldtidsforsikret)

Din dagpengesats som nyuddannet afhænger af, om du er forsøger for et eller flere børn eller ej.

Tallene nedenfor gælder for 2025 for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Hvis du har forsørgelsespligt

Hvis du har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, vil du få dagpenge med en sats på 17.295 kroner pr. måned (82 procent af den maksimale dagpengesats).

Du har ret til denne sats i hele din dagpengeperiode, medmindre din status som forsørger ændrer sig, eller du bliver berettiget til en beregnet sats.

Du har forsørgelsespligt, hvis du har et barn under 18 år, som opholder sig i Danmark.

Hvis du ikke har forsørgelsespligt

Hvis du ikke har forsørgelsespligt, vil du få dagpenge med en sats på 15.081 kroner pr. måned (71,5 procent af den maksimale dagpengesats).

Du har ret til denne sats de første 3 måneder (svarende til 481 timer). Herefter vil din sats blive nedsat. Din nye sats afhænger af, om du er over eller under 30 år.

Dagpengesats som fuldtidsforsikret efter 3 måneder: Under 30 år

Er du under 30 år, vil din sats efter 3 måneder blive nedsat til 10.371 kroner pr. måned, og du vil have ret til denne sats resten af din dagpengeperiode, medmindre du fylder 30 år, bliver forsørger eller bliver berettiget til en beregnet sats.

Dagpengesats som fuldtidsforsikret efter 3 måneder: Over 30 år

Er du fyldt 30 år, vil din sats efter 3 måneder blive nedsat til 13.100 kroner pr. måned. Du vil have ret til denne sats resten af din dagpengeperiode, medmindre du bliver forsørger eller bliver berettiget til en beregnet sats.

Dagpenge som nyuddannet (deltidsforsikret)

Tallene gælder for 2025 for deltidsforsikrede medlemmer.

Hvis du har forsørgelsespligt

Hvis du er deltidsforsikret i a-kassen, vil du som forsørger modtage 11.530 kroner pr. måned. Du beholder denne sats gennem hele din dagpengeperiode, medmindre din status som forsørger ændrer sig, eller du bliver berettiget til en beregnet sats.

Hvis du ikke har forsørgelsespligt

Er du ikke forsørger til et barn, får du 10.054 kr. pr. måned som deltidsforsikret de første 3 måneder.

Herefter afhænger din sats af, om du er under eller over 30 år.

Dagpengesats som deltidsforsikret efter 3 måneder: Under 30 år

Er du under 30 år og deltidsforsikret, modtager du 6.914 kroner pr. måned efter de 3 første måneder. Denne sats gælder for resten af dit ledighedsforløb, medmindre du fylder 30 år, bliver forsørger eller bliver berettiget til en beregnet sats.

Dagpengesats som deltidsforsikret efter 3 måneder: Over 30 år

Når du er over 30 år og deltidsforsikret i a-kassen, modtager du 8.733 kroner pr. måned efter de 3 første måneder. Satsen gælder for resten af dit forløb som ledig, medmindre du bliver forsørger eller bliver berettiget til en beregnet sats.

Dagpenge med beregnet skat

Du kan få beregnet en dagpengesats, når du har haft indberettet indtægt i mindst 3 måneder inden for de seneste 24 måneder. Arbejdet skal ligge efter uddannelsens afslutning.

Du kan tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats, når du har haft ret til dagpenge i 6 måneder.

Du vil kun få udbetaling med den beregnede sats, hvis den giver dig ret til en højere sats.

Du kan få dagpenge efter sammenlægningsreglen

Hvis du har haft arbejde, efter du færdiggjorde din uddannelse, kan du gøre brug af sammenlægningsreglen.

Fordelen med sammenlægningsreglen er, at du kan få dagpenge i 2 år inden for en periode på 3 år. Du får dermed ret til dagpenge i længere tid end som nyuddannet.

Du kan gøre brug af sammenlægningsreglen, hvis du:

  • Har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, før du afsluttede din uddannelse
  • Har eller forventer arbejde efter endt uddannelse
  • Ikke har fået udbetalt dagpenge

Du kan vælge din dagpengesats

Hvis din dagpengesats efter sammenlægningsreglen viser sig at være mindre end dimittendsatsen, kan du vælge, om du hellere vil have dagpenge som dimittend.

Grnne_blomster_image_1_1_576x576

Har du spørgsmål til dapenge?

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til dagpenge som nyuddannet, kan du ringe eller skrive til os via Selvbetjeningen, så svarer vi på dine spørgsmål.

32 83 01 23
Mandag - Fredag
8.00-16.00

Kom godt videre

Mand_med_krydsede_arme_smiler_article-card_576x324

Guide til ledige

Følg guiden og få hjælp og støtte til det, du skal huske at gøre og være opmærksom på for at modtage dagpenge.

Kvinde_griner_mde_02_article-card_576x324

Søg dagpenge som nyuddannet

Du kan godt modtage dagpenge, efter du har afsluttet din uddannelse – også selvom du ikke allerede er medlem af en a-kasse.

Kvinde_sidder_i_vindueskam_article-card_576x324

Udfyld og læs om ydelseskort

Du skal udfylde et dagpengekort hver måned, for at du kan modtage dagpenge. Se hvordan du gør her på siden.

Spørgsmål og svar om dagpenge som nyuddannet