Som udgangspunkt må du ikke have selvstændig virksomhed, når du er på efterløn.
I nogle tilfælde kan du få tilladelse til at have selvstændig virksomhed i mindre omfang, uden at det går ud over din ret til efterløn.
Du skal have tilladelse af Lederne A-kasse til at drive selvstændig bibeskæftigelse, mens du er på efterløn, og du skal huske at indberette dine arbejdstimer på dit efterlønskort.
Der gælder helt særlige regler for efterløn, hvis du er selvstændig, har været det eller ønsker at starte op som selvstændig ved siden af din efterløn.Reglerne kan have konsekvenser for din ret til efterløn. Derfor anbefaler vi, at du kontakter os i god tid, så vi kan rådgive dig i netop din situation.