Udfyld dit efterlønskort vi guider dig

Du skal udfylde dit ydelseskort – også kendt som efterlønskort – når du skal have udbetalt din efterløn.

Der er to måder, du kan få udbetalt din efterløn på:

  • Du kan udfylde dit efterlønskort hver måned
  • Du kan tilmelde dig en såkaldt seks måneders ordning, hvor du udfylder dit efterlønskort for seks måneder ad gangen.

Du skal udfylde og indsende dit efterlønskort på Selvbetjeningen og bruge MitID for at logge ind på siden.

Udfyld efterlønskort

Udfyld efterlønskort som selvstændig

Udfyld efterlønskort hver måned

For at få udbetalt efterløn skal du som udgangspunkt udfylde dit efterlønskort hver måned. Det er vigtigt, at du er omhyggelig, når du udfylder efterlønskortet, så alle oplysninger stemmer.

Du kan som hovedregel indsende dit efterlønskort den 24. i hver måned. Men du skal udfylde kortet for hele måneden. I nogle måneder kan datoen dog være anderledes. Du kan altid finde de præcise datoer i udbetalingskalenderen.

Ydelseskort i december

Vær opmærksom på, at i december måned vil du kunne udfylde dit ydelseskort allerede fra den 18. december 2025.

Dit efterlønskort skal være udfyldt og sendt afsted til os senest en måned og 10 dage efter månedens udløb. Eksempelvis skal vi have modtaget dit efterlønskort for juli senest den 10. september. Overholder du ikke fristen, kan du risikere at miste din efterløn for den pågældende måned.

Er du i tvivl om, hvordan du udfylder dit efterlønskort, kan du følge vores vejledning på Selvbetjeningen. Og du er også altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Se udbetalingskalender

Udfyld efterlønskort på Selvbetjeningen

Udfyld efterlønskort for seks måneder

Du kan også tilmelde dig seks-måneders-ordningen. Du kan kun blive tilmeldt ordningen, hvis du ikke har arbejde eller andre indtægter i efterlønsperioden – bortset fra pensionsudbetalinger.

Hvis du er tilmeldt seks-måneder-ordningen, sender vi dig et brev, når det er tid til at udfylde seks-måneders-kortet.  

Du kan tilmelde dig ordningen på Selvbetjeningen.

Udfyld efterlønskort for seks måneder

Hvornår får jeg udbetalt efterløn?

Efterløn følger kalendermånederne og bliver udbetalt månedsvis. Hvis du vil være sikker på, at pengene bliver sat ind på din NemKonto den sidste bankdag i måneden, skal vi have dit efterlønskort senest kl. 9 den tredjesidste bankdag i måneden.

Se udbetalingskalender for efterløn

Grnne_blomster_image_1_1_576x576

Har du spørgsmål til efterløn?

Kontakt os

Har du spørgsmål til efterløn, kan du ringe eller skrive til os via Selvbetjeningen, så svarer vi på dine spørgsmål.

32 83 36 42
Mandag - Fredag
9.00-15.00

Kom godt videre

Kvinde_griner_mde_article-card_576x324

Frivilligt arbejde og efterløn

Du må gerne have frivilligt ulønnet arbejde, når du er på efterløn. Du skal bare huske at ansøge om det.

Mand_kigger_op_article-card_576x324

Kan jeg få efterløn?

Er du i tvivl, om du kan gå på efterløn? Få et overblik over betingelserne for efterløn og find ud af, hvornår du rammer efterlønsalderen.

Kvinde_smiler_kontor_article-card_576x324

Søg om efterløn

Er du ved at være klar til at gå på efterløn? Få et overblik over, hvordan du søger, og hvad du skal gøre.

Spørgsmål og svar om efterløn