Se nu på din beskrivelse af de forskellige succeshistorier.
Kan du se nogle fællestræk eller et mønster? Er der nogle kompetencer, du altid sætter i spil, når du lykkes godt? Er der andre, du lægger til side?
Lav en analyse af de kompetencer, personlighedstræk og karaktertræk, du sætter i spil, når lykkes særligt godt.
Når du har analyseret dine succeshistoriers fællestræk, kommer du ind til kernen af dine kompetencer. Det kan du bruge aktivt, når du skal beskrive dig selv i din jobsøgning.
Eksempel 1: Når jeg som leder er lykkedes godt med de svære samtaler, har jeg forinden brugt god tid på at forberede mig og forsøger at sætte mig i mine kollegers sted. Derfor er empati og menneskelighed nogle af de værdier, der er vigtigst for mig at praktisere som leder.
Eksempel 2: Når jeg som leder er lykkedes godt i pressede tider, starter jeg med at danne mig et overblik over situationen, før jeg begynder at handle. Derfor fokuserer jeg på at have tid til refleksion i min hverdag.