Kvinde_arbejder_hjemme_aften_content-header_768x384

Opbyg dit CV let og overskueligt

Få overblik over, hvordan du opbygger et godt CV, og hvad det skal indeholde. Bliv inspireret, og download eksempler og skabeloner på forskellige versioner af et CV.

Dit CV skal være let at læse og det skal være let for din modtager at afkode, hvem du er og hvordan du kan skabe værdi.

Det er en god ide at strukturere de forskellige elementer i dit CV på en overskuelig måde, så det bliver let at danne sig et overblik over din profil.

Der findes forskellige typer af CV, som du kan bruge alt efter, hvad du gerne vil fremhæve og hvilken situation du står i, i dit arbejdsliv. Det mest brugte er det kronologiske CV, da det giver et godt og hurtigt overblik over dine ansættelser, dine opgaver og resultater.

Her på siden får du et overblik over, hvad dit CV skal indeholde. Du kan også downloade eksempler, som du kan bruge til inspiration uanset hvor du er i din karriere.

Med Ledernes CV-tjek kan du uploade dit CV og få hurtig og konkret feedback, som du kan bruge til at forbedre dit CV.

Få feedback på dit CV

Med Ledernes nye CV-tjek kan du let og overskueligt skabe et motiveret CV, så du står stærkt i din jobsøgning.

Det skal dit CV indeholde

  • Kontaktdata så det er nemt for andre at kontakte dig. Fx i fodnote, så du sparer plads
  • Eventuelt et billede. Hvis du bruger et billede i dit CV, skal det være et professionelt og vellignende portræt. Du behøver ikke at medtage et billede i dit CV og nogle virksomheder frabeder sig det
  • Et resume af din profil, der tegner et billede af dig som kandidat og fx fremhæver dine spidskompetencer, hvad der driver dig, din ledelsesstil eller din måde at gå til opgaver på
  • Erhvervserfaring hvor din nyeste erfaring og seneste ansættelse står først. Du kan starte med din titel og herefter virksomhedens navn, dine ansvarsområder og eventuelt resultater
  • Dine uddannelser i kronologisk rækkefælge med de nyeste først, og eventuelt relevante kurser
  • Overblik over it-systemer, du har arbejdet i og dit erfaringsniveau samt hvilke sprog du taler / skriver og dit erfaringsniveau
  • Kort beskrivelse af dine personlige kompetencer og hvad du bruger din fritid på
  • Husk at skrive, at referencer kan indhentes, hvis de ønsker det

Kronologisk CV

  • Her beskriver du dine ansættelser og din erhvervserfaring i kronologisk rækkefølge, med de nyeste først
  • Hver enkel ansættelse beskriver du med ansvarsområde, opgaver og eventuelt resultater
  • Du bruger det typisk, når du søger et job, der er i forlængelse af det, du tidligere har haft
  • De fleste elektroniske CV-databaser og LinkedIn er ofte opbygget på samme måde

Kompetence CV

  • Her fokuserer du på dine kompetencer i relation til en stilling frem for dine ansættelser og stillingsbetegnelser
  • Du inddeler typisk dine kompetencer i overskrifter. Det kan fx være personaleledelse, administration eller salg
  • Efter beskrivelsen af dine kompetencer har du en kort oversigt over dine ansættelser
  • Du kan bruge det ved brancheskift for at sætte fokus på dine kompetencer i stedet for dine tidligere stillingsbetegnelser eller hvis du fx vil gå fra et lederjob til et specialistjob

Kombinations CV

  • Her kombinerer du det kronologiske CV med et kompetence CV
  • Du har fokus på dine kompetencer samtidig med, at du beskriver dine ansættelser i kronologisk rækkefølge med de nyeste først
  • Hver enkel ansættelse beskriver du med ansvarsområde, opgaver og eventuelt resultater

Onepageren

  • Her fylder dit CV kun en side
  • Du giver din modtager et præcist og overskueligt overblik over din faglige profil og dine ansættelser, uddannelser og eventuelt resultater
  • Du kan bruge det i forbindelse med netværksaktiviteter, som samtaleværktøj ved kaffemøder eller uopfordrede ansøgninger. Nogle headhuntere foretrækker også denne korte version

Projekt CV

  • Her har du fokus på dine kompetencer og hvilke projekter, du har deltaget i
  • Når du søger en projekt-stilling eller en freelance-stilling lægger din arbejdsgiver ofte mere vægt på dine kompetencer og din erfaring med projekter - og har mindre fokus på dine personlige kompetencer og om du passer ind i teamet
  • Ud over din ansættelseshistorik har du også en særskilt oversigt over, hvilke projekter du har deltaget i

Video CV

  • I nogle rekrutteringsprocesser kan du specifikt blive bedt om at lave en videopræsentation af dig selv enten i stedet for en traditionel ansøgning eller som supplement til selve ansøgningen
  • Du kan også selv vælge at supplere dit CV med en videopræsentation for at skille dig ud

LAV EN PROFESSIONEL VIDEOPRÆSENTATION AF DIG SELV

Mangler du sparring til din karriere?

Bliv klogere på dine kompetencer og karrieremuligheder med sparring fra en af vores professionelle rådgivere. Sparringen foregår over telefonen eller Teams og tager mellem en halv og en hel time.

Hjælp til ansøgning og CV

Mand_p_trappe_udenfor_article-card_576x324

Målret dit CV

Et godt CV er et målrettet CV. Her får du fem gode råd til, hvordan du laver et godt CV og målretter det til den stilling, du gerne vil søge.

Mand_arbejder_hjemmefra_med_soen_article-card_576x324

Brug stillingsopslaget

Tag udgangspunkt i stillingsopslaget, inden du skriver din ansøgning. Læs, hvordan du analyserer et stillingsopslag, så du er klar til at skrive.

Hnder_skriver_p_computer_article-card_576x324

Sprog og layout

Skriv, så din modtager kan forstå dig, og byg din ansøgning læsevenligt op. Få syv gode råd til, hvordan du skaber en god læseoplevelse.  

Spørgsmål og svar om CV