Online kursus Styrk din synlighed med LinkedIn
Kurset er til dig, der vil bruge LinkedIn professionelt og aktivt i din jobsøgning og samtidig udvide dit netværk.
Formålet med kurset
På kurset bliver du klædt på til at bruge LinkedIn professionelt, så du ikke kun fastholder, men også udvider dit netværk. Fokus vil være på, hvordan du gør opmærksom på dig selv, så flere lægger mærke til dig, heriblandt relevante virksomheder og rekrutteringskonsulenter.
Du får:
- Større bevidsthed om, hvorfor og hvordan du anvender LinkedIn.
- Tips og tricks til, hvordan du optimerer din profil, så du bliver fundet af blandt andet rekrutteringsbureauer.
- Inspiration til, hvordan du skaber synlighed og dialog og derved styrker din tilstedeværelse på LinkedIn, så personerne i dit netværk har dig i tankerne, når de leder efter en ny kollega eller medarbejder
Anbefalinger inden du tilmelder dig kurset
Hvis du ikke allerede har en LinkedIn-profil, kan du starte med at læse vores guide til, hvordan du bygger din profil op og kommer godt i gang med LinkedIn.
Når du har oprettet en profil og gjort dig en række erfaringer på LinkedIn, giver det god mening at deltage i dette kursus.
Hvis du allerede har en LinkedIn-profil og gerne vil vide, hvordan du bruger LinkedIn mere aktivt og professionelt i din jobsøgning er kurset også noget for dig.